Skrevet af: Rie Marskot, 31. marts 2007 kl. 22.11
Er der nogen der har tips/ideer til hvilke buske/planter man kan bruge som snehegn.
Bor på en bakketop hvor det fyger rimelig meget, hvilket resulterer i en lukket vej...
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 3. april 2007 kl. 8.33
Paradisæbler (malus sargentii)vil være en ide,på udsatte steder. Bliver to m bred og høj,helt tæt, smukke hvide blomster og små røde æbler til fuglene.
Anne Marie
Skrevet af: J.O., 7. april 2007 kl. 14.16
Det er godt med juletræer. Sneen lægger sig inde imellem dem. Gran er sikkert godt.-eller fyr.
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 8. april 2007 kl. 21.28
Snehegn skal fange sne. Sneen skal lægge sig i læ. I stedet for at spærre, evt. en vej. Muligvis andre formål. Sneen skal ikke hvirvle op og være ukrontolabel. Hegnet må ikke være muragtig, men virke som en si. "Dengang" vi fik sne og det blev øst med skovl, opfandt man snehegn inde på markerne til at genne sneen. Det bestod af lodrette trælister bundet sammen med ståltråd og fæstnet til lodrette pæle i jorden. Sneen hvirvlede igennem og lagde sig til rette bagved. Snedriverne bagved kunne godt være væsentligt højere end listerne, og med et mellemrum dertil. Det som J. Olesen beskriver, er et godt forslag. I vestjylland brugtes tidligere Sitka gran. De ses endnu, de er bare forneden og nålene stikker. Nu plantes flere række forskellige træer = vildthegn som der fås tilskud til. De er ikke deciderede snehegn, men læhegn så det er sand/jord som bliver til driver, hvilket kan ses og mærkes, "på de tidspunkter", vi køre op igennem jylland. Nå, det var tæt på et sidespring. håp
Skrevet af: Rie Marskot, 4. september 2007 kl. 16.07
Tusind tak for alle de gode forslag.
Skrevet af: J.O., 4. september 2007 kl. 23.00
Stort set alle planter kan vel bruges. De skal bare have en vis højde, og gerne mange grene til at bøje af for vinden. Mirabeller er tætte i grenene.
Skrevet af: J.O., 4. september 2007 kl. 23.01
- og også sartgentsæbler, som det tidligere er nævnt. De er bare ikke så høje i det.
Skrevet af: Mona Jensen, 5. december 2007 kl. 8.23
På www.kfplast.dk kan der købes snehegn i højden 1,00 mtr. og 1,20 mtr. og 25 mtr. i længden i farverne sort orange grøn.
Venlig hilsen Mona
Skrevet af: Lone Brems, 6. december 2007 kl. 8.51
Hej Rie Marskot
Måske er det allerede sket I har plantet et rigtigt flot hegn men hvis det nu ikke er sket så kig lige her engang:
Inden I vælger planter, så prøv at se lidt på, hvad der vokser i omegnen og på, hvad der passer til jeres jordbund. Det rigtige valg kan betyde, at I får plantet et hegn, der i løbet af ganske få år kan virke som et effektivt snefang og lægiver i den mildere del af året. Og det rigtige plantevalg kan betyde en blivende glæde for Jer, hver gang I vender hjem (og for andre, når de passerer Jeres sted).
Vedligeholdelsen af et levende hegn på længere sigt kan også være af betydning der er f. eks stor forskel på at beskære et tjørnehegn og et hegn af blandet sargentsæble, syren, kornel og lignende.
Og nogle planter, som har længere levetid / er mindre udsatte for skadevoldere og sygdom.
F. eks er slåen problematisk på grund af hyppige svampeangreb.
Hvis I har behov for det, kan det lokale landbrugets rådgivningscenter måske overtales til at sælge en times konsulentbistand af en fagkyndig (ofte en forstkandidat). Ellers kan en have- og landskabsarkitekt hjælpe.
God fornøjelse med læplantningen!
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Chriistian Bækkelund, 28. september 2008 kl. 13.44
Sidder lige og planlægger et hegn ud mod omgivelsrne.
Fik nok lidt ide af den sidste, af de ovenstående artikler.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.