Skrevet af: Maria, 2. marts 2008 kl. 13.46
Hej
Der er blevet temmelig åbent over til vores nabo, og især her om vinteren hvor der absolut ingen blade er på de få træer der står i skel, er det lige åbent nok.
Nogen der har nogen bud på stedsegrønne buske eller træer som vokser forholdsvis hurtigt?
Hilsen Maria
Skrevet af: Brian Jensen, 3. marts 2008 kl. 7.20
Det eneste jeg kan komme i tanke om er Almindelig Liguster (Ligustrum vulgare) for den gror rimligt til for mange stedsegrønne gror ikke så hurtigt
mvh brian jensen
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 3. marts 2008 kl. 10.05
Det skal nok være Ligustrum atrovirens,for vulgare er løvfældende.
Anne Marie
Skrevet af: Mark Hansen, 3. marts 2008 kl. 12.46
Jeg vil anbefale en hæk af kirsebærlaurbær. Der findes flere forskellige sorter. Du kan snakke med din lokale planteskole om hvilken der passer dig bedst. Jeg har selv plantet arten rotundofolia for 2 år siden og den er allerede godt tæt. Jeg får i øvrigt mange komplimenter for den fra gæster der også synes den er utroligt flot.
Skrevet af: Brian, 3. marts 2008 kl. 18.29
Hej anne marie nej det behøver ikke være atrovirens du kan bare få den der er stedsegrøn
mvh brian
Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 3. marts 2008 kl. 20.01
Hej Brian
Den anden stedsegrønne hedder ovalifolium og er ikke helt frostsikker på udsatte steder.
Anne Marie
Skrevet af: Jan Nielsen, 5. marts 2008 kl. 9.28
Hej
Er der nogen der kan henvise til noget literatur ang. etablering af en dyre venlig have?
MVH Jan
Skrevet af: Mikael Lerche, 20. oktober 2009 kl. 22.39
Hej
Har selv Liguster Ovalifolium. Hækken er sat i efteråret 2005 og hækken er nu flere steder groet over en meter, så er god hækplante til en hurtig hæk. Plus det er en flot hæk.
Mvh Mikael Lerche
Skrevet af: Søren S Duun, 21. oktober 2009 kl. 15.25
Hej Jan
Der er flere forlag, som har udgivet bøger om dette emne. Men bøgerne har nogle år på sig. Der findes en bog om den fuglevenlige have, hvor mange af de buske, der sætter spiselige bær nævnes. Desværre har jeg ikke selv bogen.
På havenyts hjemmeside,under dette links www.havenyt.dk/artikler/dyr_i_haven/fugle/147.html
kan du også finde nogle gode råd til buske'mv. og til hvordan du gør din have mere dyrvenlig.
En forudsætning for at få liv i haven er at man ikke bekæmper bl.a. insekter med kemikalier, at man lader en del ukrudt vokse frit, at man bruger kompost for at fremme orme osv. osv.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.