Forum

Vanding af nyplantede træer

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Rasmus, 10. juli 2003 kl. 16.05

Jeg har netop plantet nogle små træer (ahorn, eg og fuglekirsebær) alle under 50 cm.

Jeg har plantet dem i min græsplæne og med et rør med til træets rod – hvilket giver mig mulighed for "dybdevanding".

Mit spørgsmål er nu: Hvor ofte og hvor meget vand skal disse nye træer have?

På forhånd tak

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 11. juli 2003 kl. 7.30

Mærk omkring stammen med fingrene. Da jorde er forskellige er der intet standardsvar. Du bør se på jorden og kradse lidt i overfladen og her se om der er fugtig jord et par centimeter nede. Den optræder som markant mørkere i farven, hvis den indeholder tilstrækkeligt vand. Men ellers kan du give dem vand, hvis der opstår tørkeperioder med meget sol og mangel på regn i mere end 1 uge. Det vil give en stor vandbesparelse at dække jorden omkring stammerne med græsafklip eller andet jorddække, der udover at holde på vandet også hindrer ukrudt og giver næring til jordens mikroorganismer.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus, 13. juli 2003 kl. 21.31

Tak for de gode råd.

Det at jeg har lavet "dybde vanding" gør det nogen forskel?

Andre har fortalt at jeg skal vande 1 liter hver dag. Er det forkert?

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 13. juli 2003 kl. 21.54

Nej, egentlig ikke den store forskel, bortset fra at du placerer vandet bedre hvor der er behov, dybt i rodzonen frem for oppefra; problemet når mange vander oppefra er, at de tilfører for lidt vand af gangen, så det ikke trænger ned hvor rødderne er, men i stedet løber af på overfladen. Sålænge jorden ikke gennemvædes helt vil vandet bevæge sig op, og fordampe, præcis som det sker, når en fugtig, ikke mættet, svamp tørrer.

Du behøver ikke vande hver dag, men kan blot efterligne vejrets naturlige variation med sol og tørvejr ind i mellem. Når træerne ikke er større, er det begrænset hvor meget de forbruger. Overvanding kan være ligeså skadeligt som tørke, så jorden klapper sammen og rødderne kvæles.

Jeg ved ikke, om du har lagt lidt dræn ved rørets udløb i bunden. Det kan være en fordel at lægge et lag grus her, evt. i bunden af røret, så vandstrålen ikke direkte rammer jordpartiklerne og får jorden til at slemme sammen, så vandet har sværere ved at trænge ned i kapilærerne. Jeg er sikker på, at dine træer nok få en god start, når du er så opmærksom på dem. Men al omsorg med måde, også vandet.

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Vivian Jørgensen, 14. juli 2008 kl. 21.40

Jeg har plantet en sydbøg her i foråret (inden løvspring) og den får nu pludseligt en hel de gule blade. Der er tale om et stort træ – vel ca 4 m højt og en stammeomkreds på 18–20 cm. Det har jo været meget tørt hele foråret og den har fået vand hver uge – en stor spandfuld. Vi har nu stoppet med vandingen, idet gule blade normalt betyder overvanding – eller hvad? Den virker p.t. tør i overfladen så jeg er nu kommet i tvivl om den alligevel ikke mangler vand.

Nyt svar til emnet »Vanding af nyplantede træer«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Vanding af nyplantede træer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider