Forum

Skyggenet

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Kate, 8. august 2008 kl. 21.45

Jeg har i dag fået mit Juliana skyggenet tilsendt og har først efterfølgende læst tipset om fiberdug ;-), men... hvordan er det nu lige man sætter sådan et skyggenet op? Juliana skriver "inde i drivhuset", Helge Petersen m.fl. skriver "udenpå", skal det sidde på taget eller på siden, skal jeg ligefrem købe til både tag og side? Jeg har sat mit drivhus med gavlen/indgangen mod syd, alle mine tomater står mod vest og agurkerne mod nord. Det er vist ikke så klogt, men kan jo ikke ændres nu. Hvad gør jeg bedst?

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 8. august 2008 kl. 22.38

Hej Kate.

Der skal bruges nogle specielle holdere, som bliver vredet fast indvendig på aluminiumsprofilerne, som nettet så bliver klemt ind over. Om der skal skygges mere i år, er så et spørgsmål. Solen er allerede meget på retur, her næsten 2 mdr. efter midsommer.

Der kan ikke lægges billeder ind her, og det er nok meget godt, men hvis du har brug for det kan jeg sende nogle, hvis du opgiver en mailadresse.

Mvh. Hans

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Kate, 9. august 2008 kl. 16.04

Hej Hans.

Jeg vil meget gerne se dine billeder. Du kan sende dem til: hovedvejen37@gmail.com

I Helge Petersens bog om drivhus skriver han, at farvede grønne eller grå net altid skal placeres udenpå drivhuset, da de ikke virker effektivt nok inde, men blot absorberer lyset og omdanner det til varme. Inde i drivhuset bør man bruge hvide, blanke nylonnet, som reflekterer lyset tilbage, siger han.

Du har da i øvrigt nok ret i, at tiden for skygge er ved at være passé. Men tomatbladene krøller og tomaterne er grønnakkede, så jeg tænkte jeg måske kunne redde noget ved at sætte net op – bedre sent end aldrig ;-)

Venlig hilsen
Kate

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 9. august 2008 kl. 20.33

Jeg har i dette forum læst at drivhuset skal luftes ud døgnet igennem for at mindske fugtigheden i drivhuset. Det har jeg så gjort i år. Mere eller mere på klem, dag og nat, efter vejret. Det er de bedste planter jeg endnu har haft.

Især kan agurk ikke tåle træk, de står i modsat ende end døren. Vindue er midt i, dér sætter jeg en urtepotte i klemme om natten og lader døren stå lidt på klem. Trækket kommer nok ikke i den ende, hvor agurkplanterne står. De har en omvendt urtepotte rundt om rodhalsen, idet agurk ikke bryder sig om vand tæt på. Desuden skal der helst vandes om morgenen, når der er koldes, og helst med opvarmet vand. Vandet står i flere vandkander og bliver opvarmet om dagen, hvor det modtager en del af dagvarmen, som kan være alt så rigeligt.

Der vrimler med frugter, men det kniber med modningen på tomaterne som jeg så må undvære lidt af til min marinerede sild og te om morgenen, som jeg glæder mig så meget til at dårligt nok kan putte mig til kl. 6. Ja, du vrænger på næsen, men har du mod til at prøve det, bare en enkelt gang? Du bliver slave af det, hvis du kan lide sild på rugbrød, lidt salt, purløg, hårdkogt æg og en frisk morgenavis. Det er rigtigt nok, livet er skønt.

Ikke måltidet, men det andet, har jeg stykket sammen her fra forummet. håp

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 9. august 2008 kl. 22.08

Kære Hans.

Prøv nu det gamle trick med en moden tomat indkilet i en klase-så skal du nok få modne tomater i løbet af 4- 5 dage!

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 11. august 2008 kl. 18.30

Kære lilium
– jeg ønsker så inderligt at blive klog på det du omtaler. Jeg aner simpelthen ikke hvad det er. Vil du godt hjælpe mig? håp

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 13. august 2008 kl. 19.40

Kære lilium
– du får en flødekaramel til jul, hvis din opskrift på hurtigere modning af tomater er for noget og du vil afsløre den. håp

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karen Lund, 16. februar 2012 kl. 17.04

Hej!
jeg mangler svar på spørgsmålet om skyggenet skal placeres udvendigt på drivhuser eller indvendigt :-)
Karen

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 16. februar 2012 kl. 19.13

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels W, 12. april 2012 kl. 23.03

Hej !
Når der står "Juliana" på noget, koster det normalt PENGE...
Jeg har købt alm. hvid plante fiber dug (10 m2 100kr) - tilpasset et stykke til hvert vindue INDVENDIG - syet løbegang og monteret dem både for oven og forneden, med en gammeldags "gardin elastiske/fjeder snorre/wire dims?". (De er hvide plastovertrukne fjedre 3-4 mm i diameter, med en krog i hver ende.). Så kan gardinerne nemt trækkes fra og på - afhængig af vejret. Vinduer med åbning skal IKKE ha´ gardin pga udluftning.
MVH Niels

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karen Lund, 13. april 2012 kl. 12.00

Tak Niels W!
Siden jeg stillede spørgsmålet, har jeg (min mand) fundet frem til en løsning, der ligner meget din ved hjælp af gamle, hvide lagner, gardinrynkebånd og -klips samt velcro og nogle blomsterpinde forneden -- det fungerer fremragende, fylder ikke ret meget og ser meget fint ud. Ved vinduerne er gardinerne bare monteret neden for vinduerne. Fordelen ved din og vores model er jo, at gardinerne følger vinduerne -- og ja, når de gamle lagener ikke kan mere, så kan vi jo erstatte dem med "din" hvide fiberdug :-)
Karen

Nyt svar til emnet »Skyggenet«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Skyggenet

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider