Skrevet af: Birgit, 31. august 2008 kl. 13.13
Hej,
Jeg har en masse potter på altanen, men mangler noget som bunddække. De fleste potter har jeg klematis i og de gror flot, men i hjørnet hvor der ikke er så meget sol sker der ikke noget. Findes der en klatre plante som kan li' skygge eller en anden høj plante dertil. Og hvad kan jeg bruge som bunddække på hele altanen for der er skygge nede ved potterne. Jeg har nogle stenbedsplanter, men de bliver meget lange og tynde pga manglende sol. Det ser ikke så heldigt ud... :-)
Takker!
Birgit
Skrevet af: Lone Brems, 2. september 2008 kl. 21.38
Hej Birgit
Jeg har ikke erfaring med krukkeplanter i skygge – men jeg vil foreslå, at du kontakter Claus Dalby i Risskov (måske gennem forlaget Klematis?) – han har mange års erfaring med krukkeplanter og vil måske give dig et par gode forslag.
Du kan også gå på opdagelse i :
Rie Post "Havens nemme planter" eller
Jane Schull "Hvilken plante hvor"
Og endelig er det meget muligt, at Hanne Søgård fra Den økologiske have Odder har nogen erfaringer, du kan bruge. Hun kan kontaktes på telefon 86545400
Held og lykke med den videre jagt på gode løsninger, så du kan få frodighed på altanen!
Med venlig hilsen fra
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.