Skrevet af: Mandy, 29. september 2008 kl. 9.56
Hej
Vi er ved at bygge om i haven og kunne tænke os at flytte vores 2-årige blommetræ til et andet sted. Hvordan og hvornår kan man gøre det?
VH/ Mandy
Skrevet af: Rikke B., 29. september 2008 kl. 10.18
Du skal ikke flytte det før alle blade er faldet af. Du kan godt allerede nu klippe kronen lidt tilbage så den ikke er for stor i forhold til den rodklump du kan få med. Måske kan du også stikke med spaden hele vejen rundt om træet der hvor du skal grave sådan at siderødder bliver kappet over og træet så når at kompenserer lidt med nye rødder tættere på stammen.
Du skal gøre det nye plantehul klar inden du graver træet op og så ellers sørge for at få så meget klump med som du kan løfte. Vand godt.
Hvis du ikke skal plante det i nærheden, men skal ud at køre med træet må du sørge for at pakke rodklumpen så godt ind du kan så den ikke udtørrer eller brækker i rødderne. Du bør også pakke kronen ind af samme årsag – især hvis du kører med træet på trailer. Hvis der går mere end en dag inden du kan plante træet ville jeg i stedet vælge at plante det i en stor beholder (godt "tøjret" så det ikke vælter og ødelægger det hele).
Når hele redeligheden er blevet plantet på blivestedet bør du binde det op til 2–3 pæle så ikke vinden rykker de fine nye rødder i stykker.
Held og lykke
Rikke
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.