Forum

Klipning liguster hæk?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Claus, 4. februar 2009 kl. 21.20

Må jeg klipper min liguster hæk ind i siden, og lidt ned i toppen nu her (evt. næste weekend)

Eller dør hækken og ikke springer ud igen til foråret

mange tak for hjælpen

1 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus, 4. februar 2009 kl. 21.32

UPS

Jeg mente BESKÆRE hækken ind nu her. så den rigtig kan skyde til foråret?

Ikke klipning, men BESKÆRE den ind i siden og i toppen

2 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 4. februar 2009 kl. 21.43

Hej Claus

Klip bare i weekenden – men det kan være en god idé at nøjes med at klippe ind i én af siderne og ned i toppen nu – og så vente med at klippe ind i den anden side til juli / august.

Kun frost under minus 5 bør få dig til at vente...

Klippede hække har næsten alle blade placeret yderst på hver lille gren – og hvis alle bladknopper bliver klippet væk inden løvspring skal hækplanterne bruge rigtig meget energi på at få gang i såkaldte sovende knopper længere inde på grenene. Det kan være yderst stressende for planten – og hvis der så kommer andre vanskeligheder (tørke, kulde, meget blæst el. lignende), så kan det samlet betyde, at nogle hækplanter dør.

Ved at nøjes med at klippe den ene side belaster du ikke hækkens gendannelsesevne helt så meget – og der er bedre chancer for, at den klarer sig godt fremover.

Men hvis du ikke kan lade være – så må den jo have klippet begge sider nu ;-)
Erfaringen er, at hvis en ligusterhæk før har groet godt og ikke har fået salt- eller trykskader, så klarer den også en rigtig hård beskæring. Men den vil nok se lidt pjevset ud i 3–6 uger efter, at hækkene i nærheden er helt grønne (og giver læ og dækker for indsyn).

Hvis du har solsorte, som er vant til at bygge rede i hækken, så får de "boligproblemer", hvis du vælger at klippe begge hæksider samtidig...

God arbejdslyst!

Med venlig hilsen fra
Lone

3 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus, 4. februar 2009 kl. 21.47

Lyder kanon!

jeg beskære den ikke langt ind men noget og lidt i toppen

Min hæk står ALTID flot og grøn hvert år. Den har ingen problemmer eller andet. Ikke andet end den er meget meget bred og det er træls

Fint så smutter jeg ud og beskære 225 meter hæk på søndag
bor på en hjørnegrund.

Øv!

4 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin P, 4. februar 2009 kl. 23.47

Er det ikke noget med, at hvis man beskærer ligusteren her om vinteren, vil det få planten til at skyde rodskud og skyde vildt, da det stresser planten?

Det mener jeg nemlig at have læst her på havenyt.dk. Hvis man gør det om foråret/sommeren giver det ikke lige så meget nyvækst.

5 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 5. februar 2009 kl. 10.42

Hej Martin P

Jeg er enig med dig. Men ved en hård beskæring er det jo netop nye skud overalt på busken eller træet hvor det er muligt (og gerne tættere på de opretgående skud end tidligere hvis der er tale om hækplanter), der er hensigten.

Hård beskæring kaldes også "foryngelsesbeskæring".

Med venlig hilsen fra
Lone

6 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sonny, 14. maj 2009 kl. 21.23

Hej

Jeg har en ligusterhæk som ikke er særlig pæn
ville høre om jeg kan klippe den helt ned til jorden nu 14–05–2009 eller jeg skal vente?

Håber der er nogen som kan hjælpe

på forhånd tak

hilsen Sonny

7 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Jensen, 21. maj 2009 kl. 18.32

Jeg har hørt at der findes noget der hedder bladdage for ligusterhække, det skulle gøre at der ikke kom blomster og bær på hækken som jo giver en mindre vækst, forståeligt.

Er der mon nogen som hved noget om dette?

8 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 21. maj 2009 kl. 19.52

Hej Sonny

Dine hækplanter har sat al kraft ind på her i foråret at sætte flest mulige skud, så der kan være en stor bladmasse til at samle energi til nyvækst.

Du kan skære hækken ned nu – men du stresser planterne ved at fjerne nyvæksten.

Hvis du bestemmer dig til at tage fat med ørnenæbbet her i maj og skære hækken ned til 5–10 cm over jorden, må du planlægge tilførsel af næring (velomsat kompost) og vand de kommende måneder.

Hvis du kan holde ud at kigge på hækken sommeren over vil et bedre tidspunkt for hård nedskæring være i vintermånederne i en frostfri periode. Planterne får så gavn af at "reserveenergien" er oplagret i rodsystemet og resultatet vil være en massiv skudsætning til næste forår – uden at du skal tænke på vanding.

Med venlig hilsen fra
Lone

9 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tina, 9. september 2009 kl. 14.09

Hej...

Vi har sat/plantet en liguster hæk i det meget tidlige forår som står i ligesom lang tynde "stænger" på 1 meter. Vi vil gerne have et tæt hæk og ønsker derfor en masse nye skud omend så det kræver (hvilket det sikkert gør) at vi klipper den hent ned, men spørgsmålet er så, hvornår skal vi klippe den ned og hvor langt?

Mvh Tina

10 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 9. september 2009 kl. 14.37

Normalt planter man liguster i oktober, det er det optimale tidspunkt,
Det bedste er at lade hækken vokse op til den ønskede højde og så klippe toppen af.

Hækken vil til næste år begynde at sætte side skud nede fra, og dermed begynde at blive tæt.

Mvh. Svend Høst

11 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Louise Juel, 20. oktober 2009 kl. 5.34

Er gået igang med at klippe en ligusterhæk temmelig hårdt ind på den ene side da den ikke har været passet i flere år og nærmest er væltet.

Læste så et sted at det sku man ikke gøre nu for så vil den kun skyde i toppen til foråret pga for lidt lys. Er det rigtigt?

Hvad gør jeg så nu. Skal den klippes helt ned eller skal jeg vente og se hvad der sker?

Den side af hækken vender sådan at den får mest mulig gavn af solen.

12 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Andersen, 22. marts 2015 kl. 15.55

Tidligere i indlægget stod der beskæring i januar-februar. Et andet sted noget om en frostfri periode.

Nu er det slutningen af marts 2015, og der har været flere dage med nattefrost i den seneste periode. Er det stadig optimalt at beskære nu, eller er det bedre at vente til næste januar-februar?

Den tidligere ejere havde allerede beskæret hækkens ene side meget kraftigt, og nu læner hækken sig ud mod fortovet...

13 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 22. marts 2015 kl. 16.44

Hej Gert hvis du har en ligusterhæk der skal klippes ned, er det ved denne tid, hvor der begynder at komme liv i planterne, du kan klippe så meget du vil, gerne ned til en højde af 10 - 15 cm.
og du vil få en fin hæk i løbet et års tid. Hilsen Henry G.

14 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Andersen, 22. marts 2015 kl. 17.25

Det lyder voldsomt. Men jeg håber du har ret.

Men er der forskel på at klippe den tunge side væk, eller at barbere den så langt ned som du skriver om.

(Jeg får muligvis problemer med fruen i huset hvis jeg skærer den ned til 10-15cm... -:) )

15 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 22. marts 2015 kl. 20.18

Hej igen Gert, når du gerne vil beholde hækken i den højde den har nu, kan du selvfølgelig nøjes med, at klippe den ind fra vejsiden, klip til 3 - 4 cm fra stammen, så er der plads nok til at bryde på, og du vil få en fin tæt hæk fra vejsiden. (Og ingen kritik fra bossen). Hilsen Henry G.

16 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Andersen, 22. marts 2015 kl. 20.24

Hej Henry

Jeg siger tak for svaret.
Det bliver sådan, og så bliver "bossen" nok også måske nogenlunde tilfreds... :-)

Hilsen fra
Gert

17 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gert Andersen, 7. juni 2015 kl. 17.11

Sådan gik det:

Hækkens side mod vejen blev beskåret i slutningen af marts og det var lige så kraftigt som de forrige ejere havde gjort på den indvendige side. Hækken rettede sig lidt uens efterhånden som de tunge grene blev klippet af. Men det retter sig jo nok, - og ja: Her i juni er der kommet mange små nye skud som er på vej til at danne nyt løv mod vejen. Toppen blev ikke beskåret, og skuddene kommer alligevel frem...

Hilsen fra Gert

18 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 8. juni 2015 kl. 10.28

Hej Gert det er fint at du tilbagemelder, hvordan din beskæring har virket på din ligusterhæk efter et par hårde omgange. Hilsen Henry G.

19 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. juni 2015 kl. 14.47

Billeder er jo altid gode at læne sig op ad.
Vi havde også en 2 meter bred hæk - fordi naboen aldrig klippede hæk på sin side. Af samme årsag var vi så lidt tilbageholdende med at klippe vores side, fordi vi var bange for at hækken ville tippe med sne på. Men jeg fik overtalt min nabo til at klippe hækken helt ind til stammen. (Fortalte en røverhistorie for at få dem til det - og de var ikke interesserede i at betale for et hegn, hvis hækken skulle vælte :-).
Det var i 2009. I 2012 klippede vi så vores side helt ind til stammen, blandt andet for at gøre plads til den nye postkasse. Det var rigtig dejligt med den nye smalle hæk. I dag ser den sådan ud - har lige taget billedet. Enkelte lidt tykkere grene har jeg flettet eller holdt sammen med lidt snor, for at få den grøn over det hele.
Ingeborg

20 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. juni 2015 kl. 14.49

Og her er hækken 2015 - lige før den skal klippes.
Ingeborg

21 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henry G., 8. juni 2015 kl. 15.45

Er det samme hækafsnit på begge fotoer, så har i vel bare fået en fin brolægning på det nederste billede (ser ældre ud). Henry G

22 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 8. juni 2015 kl. 15.55

Når du ser på lysmast, plankeværk og udhus bag plankeværket, kan du se, at det er samme hæk, der er tale om.

23 af 23 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. juni 2015 kl. 16.32

Hej - nej brolægningen er den samme, var bare skjult under hækken og derfor ikke fejet ren på det øverste billede fra 2009.
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Klipning liguster hæk?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Klipning liguster hæk?

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider