Anlæggelse af bed langs hækken

Vores have er lille og firkantet. En terrasse og en lille græsplæne. For at skabe lidt liv, vil jeg gerne lave et lille bed rundt langs hækken. Ca. 40 cm. fra hækken og ud på græsplænen, men hvordan gør jeg?

Jeg har nu gravet græsset væk hele vejen rundt langs hækken. Forestiller mig, at jeg skal fjerne græstørvene og blande den resterende jord med noget lækker plantemuld for at nære jorden?

Jeg vil kante af med sten og have forskellige små buske, blomster og krydderurter, men tænker på om nogen måske kender til nogle gode links, hvor man kan læse om hvordan man starter, eller måske har gode tips?

Med venlig hilsen Pia

Jeg har bestemt også et problem angående naboadskillelse (?). Naboen har nu adskildt vores grunde med et plankeværk, hvor vi tidligere bare havde et trådnet, og jeg havde en række hindbær herinde som de også frit kunne plukke af. Ændrede forhold/boller på suppen har nu lavet et hegn.

Selvfølgelig er jeg bekymret ved at hindbærplanterne vil sende skud ind på deres græsplæne – som også tidligere.

Hvordan kan det undgås?

Jeg har bestemt også et problem angående naboadskillelse (?). Naboen har nu adskildt vores grunde med et plankeværk, hvor vi tidligere bare havde et trådnet, og jeg havde en række hindbær herinde som de også frit kunne plukke af. Ændrede forhold/boller på suppen har nu lavet et hegn.

Selvfølgelig er jeg bekymret ved at hindbærplanterne vil sende skud ind på deres græsplæne – som også tidligere.

Hvordan kan det undgås?

Hej Hans Åge.

Hvis han jævnligt slår sin græsplæne opgiver hindbærskudene ævret.

Hej Pia,

Der er mange der overser muligheden for at skabe en fantastisk atmosfære, i kanten af hækken, – blomsterløg kan gøre underværker, måske efterfulgt af fleråriglavendel, salvie eller andre stauder, lidt afhængig af hvordan hækken vender i forhold til lys mv.

Med venlig hilsen
Bjarne Schou Andersen
www.Plantetorvet.dk

Hej Pia

Din idé om at blande plantemuld i jorden i de kommende bede er god, hvis din jord er udpint, meget sandet og meget med et meget lille muldindhold.

Det er en mindre god idé, hvis du vil dyrke stauder, krydderurter og løgvækster – de behøver ikke særlig næringsholdig jord at vokse i.

Hvis du i de kommende år lader være med at fjerne, men i stedet tilfører organisk materiale til overfladen i dine bede, så sker mulddannelsen i en langsom, men nyttig proces, uden at du skal have udgifter og besvær.

Gode tips og ideer får du gratis og let på dit lokale biblioteks hylder – der er masser at vælge imellem.

Og fordi der er så meget at vælge imellem, vil jeg komme med et enkelt forslag:

"Den danske havebog" af Rie Post, Lulu Jacobsen, Jens Thejsen og John Norrie.

Bogen er en god praktisk vejleder, som f. eks også har et afsnit om hvad man kan / skal være opmærksom på i forhold til naboer, hæk og hegn.

Bogen er lidt dyr – ca 400 kr – men du kan jo starte med at bestille den hjem fra dit bibliotek og så finde ud af, om det skal være din følgesvend på det spændende, du er begyndt på i din have.

Med venlig hilsen fra
Lone

Kære Lone og Bjarne.

Tusind tak for jeres input! Jeg vil følge jeres råd, det skal nok blive fint langs min hæk og jeg må afsted på biblo. i wekeenden.

Venlig hilsen Pia

Skal også til at etablere et stort staudebed, hvor der nu er græs. Har nogen herinde monstro prøvet metoden med at lægge aviser ud på græsset, lægge 15 cm. hestegødning m spaghnum og halm ovenpå, vente i 3 uger og så skulle det hele bare kunne fræses? Men gad vist om det bliver for næringsrig jord, kva Lones indlæg. Det er til stauder udelukkende.

Håber I dejlige haveentusiaster har gode råd til nyetablering ;-) Charlotte

Hej Charlotte Maribo

Hvis dit græs er senegræs er den eneste rigtig effektive metode at holde jorden sort i en hel dyrkningssæson, inden du begynder at plante stauder.

Her kommer fræseren til sin ret – en tur rundt på hele arealet med to ugers mellemrum fra marts til november vil tage "pippet" fra senegræsset. Der kan ikke samles reservenæring i rodsystemet, når planten aldrig får andet end en spinkel spire sendt op i lyset, før fræseren igen kommer i aktion.

Hvis dit græs er almindelig plænegræs er det langt nemmere – også nemmere end du tror, faktisk!

Du kan helt undgå at fræse – og det bør du gøre, medmindre du har et traktortrukket fræser til din rådighed. Selv en kraftig anlægsgartnermodel af en fræser vil ikke kun blande 10–15 cm forholdsvis frisk hestemøg med et avislag under ned i jorden.

Jeg har rigtig god erfaring med at lægge aviser ud og brede halmrig (dvs ikke så næringsrig) hestemøg eller gammelt hø ud over. Det kan sagtens lade sig gøre at skrabe halm/hestemøg/hø til side, rykke hul i avislaget og så plante de stauder, du måtte ønske. Skub jorddækket tæt hen omkring de nye planter.

På den måde får du dækket effektivt af for fremspirende græs og evt andre uønskede planter. Der bliver næsten ingen lugning, når man bruger denne metode. Og skulle der komme pletter med fremspirende udkrudt, så er det let at lægge et par grebfulde ekstra dækmateriale tilrette lige ovenpå – og det er en fordel, at man kan fortsætte med at gøre sådan, indtil stauderne dækker jorden så meget, at de selv skygger for fremspirende ukrudt.

Omsætningen af halm / hø går langsomt, når der ikke er ret god jordkontakt (og det forhindrer avislaget jo) og du får altså en langsom næringstilførsel – lige hvad de fleste stauder kan lide.

Du skal måske nok være forberedt på sjove kommentarer fra naboer og andre, som kan synes, at det ser for mystisk ud med sådan et lag jorddække.

Men du kan skaffe et helt batteri af gode argumenter for metoden, hvis du får dit bibliotek til at skaffe Ruth Stout's lille bog "Den nemme have" (Lindhardt og Ringhof 1986) – det er en øjenåbner at læse den!

Rigtig god fornøjelse!

Med venlig hilsen fra
Lone