Skrevet af: Jakob, 8. februar 2009 kl. 9.19
Håber i kan hjælpe mig, vores grund er hævet op til 80 cm. over jordniveau. vi har snakket om at plante bøg i 3 rækker på skråningen (som mange gør), men jeg er mere til liguster. skulle det være et problem at plante liguster i 3 rækker istedet for bøg?
pfh tak jakob
Skrevet af: Mogens; E., 8. februar 2009 kl. 19.42
Hej Jakob.
Min genbo har i mange år haft bøg i 3 rækker på en skråning. Nu
skal den fjernes, fordi han aldrig kan nå ind over, når den skal klippes.
Liguster har blødere grene som du bedre mase dig ind i. Ellers kan du
springe et par planter over på den ene side af hækken, så du får nogle
indhak hvorfra du kan nå ind over, når toppen skal klippes.
Bøgehækken smider en hulens masse blade om foråret som drøner
rundt i haven, og de er længe om at formulde.
Skrevet af: Plantetorvet.Dk V. Bjarne Schou Andersen, 9. februar 2009 kl. 15.22
Hej
Jeg kan ikke se at der skulle være noget til hinder for at plante liguster, men hvad med evt. en plante som kirsebærlaurbær af sorten ''Etna'', som er meget kompakt og stedsegrøn. 1 pr. kvm. så vil I ikke skulle gøre andet end at plante og måske studse lidt for at få et ensartet udtryk. Alternativ finder der både fyr og enebær mv. der også kan bruges... Du er velkommen til at maile os et billede, så kan vi måske bedre komme med gode råd...
Med venlig hilsen
Bjarne Schou Andersen
www.Plantetorvet.dk
Skrevet af: Lone Brems, 10. februar 2009 kl. 7.44
Hej Jakob Jensen
Inden du bestemmer dig endeligt prøv at kigge dig lidt omkring på nabogrundene hvad vil være et flot syn om nogen år?
Er det bøgens brune blade det meste af vinteren, er det ligusters blegegrønne, skal det være stedsegrønt i stedet for?
Hvordan med din egen have hvordan bliver skråningen at kigge på / kigge over ude fra vej / fortov og inde fra vinduer?
Lige en tanke: Masser af anlægsgartnere har anlagt lave bøgebevoksninger ved kirker, offentlige bygninger og boligselskaber det må der være grunde til. Og da det er foregået over rigtig mange år er det næppe et "modelune".
Bøg er på vore himmelstrøg en robust plante (hvis den ellers plantes i jord, som er løsnet godt og bliver holdt ukrudtdfri indtil bøgen selv kan skygge ukrudt væk).
Hvis bøgebevoksningen holdes nede i en højde under 1 meter er den robust overfor snetryk.
Planteafstand på ca 40 cm mellem planterne inde i bevoksningen og 30 cm i "randrækkerne" giver god mulighed for at gå mellem planterne i forbindelse med ukrudtsfjernelse og med de to årligt klipninger.
Bøgeplanter i størrelsen "hækvare" er forholdsvis billig.
Liguster er nok mere tolerant overfor forskellig jordbund end bøgen. Den skal ligesom bøg holdes klippet ned til 1 meter eller lavere for at holde til eventuelt snetryk.
Hvis liguster får lov at vokse frit bliver det en stor, smuk busk hvis lange grene har svært ved at modstå snetryk. Skulle det indtræffe, tåler liguster nedskæring til 10 cm over jorden.
Med venlig hilsen og ønsket om god plantelyst fra
Lone
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.