Skrevet af: Susan Matthiesen, 27. april 2009 kl. 19.30
Hejsa
Er der nogen der har råd om hvad man bedst foretager sig, hvis det blæser kraftig, og har automatisk vinduesåbner på alle 4 vinduer?
mvh Susan
Skrevet af: Svend Høst, 27. april 2009 kl. 21.51
Intet!
Mvh. Svend Høst
Skrevet af: Susan Matthiesen, 30. april 2009 kl. 10.27
Hej,
Jeg mener altså hvis alle 4 vinduer er åbne? skal jeg stadig intet foretage mig, så som at prøve at lukke dem? jeg er nybegynder på området:)
mvh Susan
Skrevet af: Svend Høst, 30. april 2009 kl. 12.47
Jeg har aldrig tænkt over det da næsten aldrig stormer om sommeren(mere end 20 m i sek.) og som regel aldrig i solskin.
Jeg har haft drivhus i 30+ år og det har aldrig været et problem.
Men hvis du er seler og livrem type, så sidder der en spilt som man kan trække ud og vinduet lukker, du kan også dreje det sorte rør (skrue det ud) og du vil se at vinduet langtsom lukker.
Mvh. Svend Høst
Skrevet af: Susan Matthiesen, 30. april 2009 kl. 17.04
Ja, jeg er nok lidt livrem og seler:) og meget øm over min nye arbejdsplads. Tak for rådet fra en erfaren mand:)
mvh Susan
Skrevet af: Niels, 12. maj 2009 kl. 11.28
Hej Susan,
du har jo nok allerede købt dine vinduesåbnere, så derfor skal du følge det gode råd, du har fået af Svend Høst.
Men alle andre, der endnu ikke har købt vinduesåbnere gør klogt i at vælge den model, der hedder Univent.
Den er en anelse dyrere end de andre, men den er pengene værd:
1. Den kan "klikkes af" med fingrene ved vejrudsigten lyder på storm eller kraftig blæst.
2. Den har to kraftige fjedre, så den lukker meget hurtigere, når det bliver køligt.
3. De to fjedre gør den til den bedste (eneste velegnede) vinduesåbner til polycarbonat.
4. Den har et vendbart beslag, så den også kan anvendes i små balkon- eller vægdrivhuse.
Mvh
Niels
Skrevet af: Susan Matthiesen, 12. maj 2009 kl. 19.56
Hej
Jeg fik at vide hos OPJ at Univent ikke var bedst til tagvinduer, derfor byttede jeg dem jeg havde købt, til Vitavias.
Jeg synes at de så gangske ens ud.
vh Susan
Skrevet af: Gry, 12. maj 2009 kl. 20.11
Hej
Et lille spørgsmål fra en grøn drivhus ejer ;O)
som gerne vil have automatiske vinduesåbnere i drivhuset.
Hvor mange vinduer skal man montere en åbner på?
Mit drivhus er 9,9 km2 og har fire tagvinduer.
Havehilsner Gry
Skrevet af: Niels, 13. maj 2009 kl. 12.20
Hej Gry,
hvor mange åbnere, du skal montere? Tja, det kommer an på, hvem du spørger. Nogle ville sige 2, andre 3 og andre igen vil sige 4.
Jeg vil foreslå, at du starter med 2 stk. Dem skal du montere i samme side af drivhuset, den side der vender mest mod syd eller sydvest, så aktiveres de bedst af solen.
De to vinduer giver dig mulighed for manuelt at kontrollere både temperatur og luftfugtighed. Om sommeren kan det være en fordel at have mulighed for at have vinduerne stående åbne hele natten.
Køb den type, der hedder Univent. Den har to fjedre, så den lukker hurtigere, når det bliver køligt, og desuden har den et klikbeslag, der gør, at den kan klikkes af, hvis vejrudsigten lyder på kraftig blæst eller stormvejr.
Hvis det så viser sig, at det enten ikke er nok med to automatiske vinduesåbnere, eller du synes, det er for bøvlet at åbne/lukke de sidste to vinduer manuelt, kan du vælge at supplere med to åbnere til dem.
Men bor du et sted, hvor det ofte blæser meget, så skal du være forberedt på, at 4 vinduesåbnere giver gennemtræk, hvad planterne ikke synes så godt om.
Mvh
Niels
Skrevet af: Gry, 13. maj 2009 kl. 14.26
Hej Niels
Tak for svar ;O)
Mvh.Gry
Skrevet af: Niels, 13. maj 2009 kl. 14.36
Hej Gry,
tak for takken.
Jeg ser lige, at der manglede et par ord i en af mine sætninger. I tredie afsnit mangler "uden automatiske åbnere", så sætningen skal hedde:
De to vinduer uden automatiske åbnere giver dig mulighed for manuelt at kontrollere både temperatur og luftfugtighed.
Mvh
Niels
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.