Skrevet af: Marianne Friedstrup, 8. juli 2009 kl. 12.06
Hejsa...
Har lige fået have,,, og vil meget gerne plante et kirsebærtræ... sådan et jeg kan købe på en planteskole... har kikket på noget der er lidt over en m. høje... kan jeg bare plante sådan et nu...?
på forhånd tak
Marianne
Skrevet af: Boi Jensen, 8. juli 2009 kl. 16.41
Hej Marianne
Det kan du hvis du har ler i jorden ellers skal der tilføres noget ler og gerne en trillebørfuld, hvis du har sandet jord du bytter simpelthen en trillebør fuld sand med ler.
Dernæst vent med at plante til september eller allerbedst til november og plant så et barrods træ med store rødder, så det får ordentlig fat med det samme.
Husk at der kun er ganske få selvbestøvende kirsebær, der ikke revner ret meget, så enten sådan et eller hvis der er kirsebær i nærheden giver det heller ikke de store bestøvningsmæssige problemer, men her igen tænk på at få så lille revnetilbøjelighed, som muligt. Revnetilbøjeligheden har betydning i år hvor det efter en tør periode, giver regn i modningstiden eller lige før så vokser bærrene uforholdsmæssigt meget og skindet revner på de mindst revneresistente og der går fluer i sårene så ved jeg ikke hvad du vil, men jeg gider ikke spise bær, der har været fluer i.
Sorter med lav revnetilbøjelighed:
Early Rivers, Merton Glory, Ulster, Starking Hardy Giant, Sam, Lapins, Schneiders Späte, Regina, Sweetheart, listet op efter modningstidspunkt, så Early Rivers er den tidligste og Sweetheart den sidst modne i normale år fra 26.6. til 10.8...
Lapins og Sweetheart er selvbestøvende alle de andre her nævnt er fremmedbestøvere.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Erik Hansen, 21. oktober 2009 kl. 10.40
Vi har 3 kirsebærtræer i vores have, som alle skulle være selvbestøvende.
Det er sorterne Stella, Sunburst og Lapins.
Vi har ikke som Boi Jensen skriver, gjort særligt meget ud af jordforbedring, andet end at blande havejorden med en solid omgang kompostjord. Måske er det derfor, at vores træer ikke er blevet voldsomt store. Det er så en fordel for os, da vores have ikke er af voldsomme dimensioner og flere kirsebærsorter kan blive temmelig omfangsrige; alt efter sort og grundstamme.
2 af vores træer er på grundstammen "Colt" og det tredie er på en svagtvoksende grundstamme, som hedder "Weiroot 158".
De 3 træer vi har er alle højt ydende hvert år. Vores erfaring er at Sunburst har lavest tilbøjelighed til revnedannelse.
Skrevet af: Søren S Duun, 21. oktober 2009 kl. 15.54
Jeg har selv sunburst i haven og syntes ikke have have problemer med revner i frugten, men jeg ved at andre hævder at den skulle være modtageligt. Desværre får den masse af sorte lus i de nye skud.
Skrevet af: Javier, 30. oktober 2009 kl. 12.33
Jeg har lige planted to kirsebærtræ "stella" med en afstand af 3m. Jeg tænker nu af måske det er meget tæt på hinanden. Hvis det er, kan man stadig flytte en lidt længere?
Skrevet af: Steen Jakobsen, 30. oktober 2009 kl. 13.05
Det er for tæt. Jeg ville flytte det ene med det samme!
Steen.
Skrevet af: Mogens; E., 30. oktober 2009 kl. 22.17
3 meters afstand passer lige til en hængekøje, og om 15 år er det een kæmpe stor flot krone.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.