Skrevet af: Ulla Danielsen, 13. oktober 2009 kl. 7.59
Hejsa
Jeg købte og plantede i 2007 et duotræ fra Bakker med følgende tekst:
Den verdensberømte pære ''Conférence'', er kendt for sit dejligt, søde frugtkød. Den blev forædlet sammen med ''Bonne Louise'', pæren som har blødt frugtkød, på en understamme. De to sorter bestøver hinanden. Høsttid: september–oktober.
Det har vokset fint indtil videre men der har ikke været skyggen af blomster på det og så selvfølgelig heller ingen frugter.
Den ene del af træet er nu omkring 3 meter højt og den anden lidt kortere.
Er der nogen der har ide om – hvornår træet vil begynde blomstre og sætte frugt?
Med venlig hilsen
Ulla
Skrevet af: Søren S Duun, 13. oktober 2009 kl. 11.52
Det lyder lidt mærkelig for med den højde skulle det gerne blomstrer. Hvis det skal sætte frugt skal den naturligvis blomstrer.
Hvis træet har det for godt og vokser og vokser kan det være en årsag, især på unge træer. ligesom at træer på vildstammr er længere tid om at komme i blomst. Her kan godt gå op til 4–5 år.
Hvis træet står meget skygget og kun får minimal med lys kan dette være en årsag. Jeg har selv et æbletræ som jeg for mange år tilbage sætte på norsiden af huset og som aldrig blomstrer og nogle af min pærer sorter sætter hellere ikke så mange blomster, da de står i skyggel, det meste af tiden.
Den sidste mulighed er at den sætter sine blomster i spidsen af grenene og man så klippper dem af for at afkorte de lange skud. Det har jeg mødt flere der gør, uden at tænke over denne egenskab og så får man med garanti aldrig frugt.
Skrevet af: Lise D, 13. oktober 2009 kl. 15.06
Jeg er imponeret over de er vokset så meget!
Jeg satte i efteråret 2006 et æble og pæretræ begge middelvoksende... de er max blevet 50 m. højere end da jeg kønte dem. Og de står i udemærket havemuld, bliver gødet mv.
Træerne har tilsammen båret 10 frugter max... men satser på der sker noget mere når træerne bliver ældre.
De der træer fra Bakker giver jeg ikke så meget for... synes det er lidt mærkværdigt... specielt deres krukketræer... de ser ikke ret ægte ud på deres billeder...
Skrevet af: Søren S Duun, 13. oktober 2009 kl. 16.04
Uden at være hænge dem ud, så har jeg hørt fra flere, som har været nede og se deres planteskole i Holland og har bestilt plante mv. hos dem, via postordre og lad mig bare sige at de var en smule skuffet. Jeg tror at Bakker indkøber små planter som de så markedsføre som noget unik, bl.a. ved hjælp af manipulerende billeder og tekster. Lidt af det samme gøre danske planteskoler også, men deres kvalitet er væsentlig bedre. Det duer ikke at man snyder folk, at man så kan tage en stor difference er noget andet. ofte er det mellemhandlerne der tjener mest.
Hvis man ser et billede af en plante som foreksempel en eucalyptus gunnii på to meter og modtager samme plante, der kun er 20 cm. Så er det rigtig nok at hvis den trives kan den komme til at ligne den på billedet ad årer. Men det er ikke lige det vi havde i tankerne,da vi bestilte den.
Jeg er derfor blevet mere og mere kritisk med hvad jeg køber og kan jeg evt bytte mig til det eller lave det selv er det sjovere. Jeg kigger mig mere for, når tingene er sat ned. Men det kan også resultere i nogle dumme indpuls køb bare fordi det var billig.
Skrevet af: Boi Jensen, 13. oktober 2009 kl. 19.19
Hej Ulla, Lise og Søren
Hvis vi tager de fleste frugttræer, vil et af kriterierne for at de kan sætte frugt, være at de blomstrer – og blomstring fremmes ved at lave vandrette grene i træet. Pæretræer er ikke specielt gode til selv at lave vandrette grene, så de skal hjælpes. Ofte ligner de uden hjælp, kopier af de kaktus, der ses i spaghetti westernfilm – hvor alt stritter lige lodret op.
Denne grenbygning i et frugttræ giver desuden svære øvelser bagefter, når der skal laves lys i træet og svampesygdomme holdes nede, fordi der bliver grene, der krydser hinanden ind gennem træet.
Den nemmeste måde at få meget frugt på er at forme træet fra det plantes, så der er en enkelt lodret stamme og flest mulige grene, der både er vinkelrette fra stammen og så vandrette som muligt. Det kan gøres på utallige måder, og jeg anbefaler at der bruges forgængelig snor, der bindes midt på grenen, som bøjes ned, så den er vandret og den anden ende af snoren bindes fast til træets stamme. De vandrette grenes tilvækst kan være vanskelig at binde til stammen, når de kommer længere ud – og her kan bambuspinde bundet til den ældre del af grenen være en god måde at binde tilvæksten ned til, så den vandrette grensætning fortsætter.
Derefter kan træet i øvrigt formes som man vil, men et godt kompromis vil være at slutte med 4 grene i alle verdenshjørner for hver 40–50 cm i højden. Desuden kun at skære i træerne i sommermånederne, både fordi træet lukker sårene lige så hurtigt som saksen klipper og der bliver ikke nær så mange vanris ved sommerklipning.
Iøvrigt kan højden også styres ved sommerklipning, så beslutter I at træet skal være 2 meter højt – klippes de lodrette skud bare af i f.eks. august hvert år.
Husk også at beskæring fremmer vækst og det hele tiden er en balance om at klippe mindst muligt, og samtidig holde træet i en facon, der er pæn at se på.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Hans Nørbo, 13. oktober 2009 kl. 20.02
Hej Havenyt
Jeg har læst den forespørgelse på Pæretræet KUMOI.Den findes i handel og alle planteskoler kan skaffe den hvis de vil.Den er i Krommands plante skole ved Fredericia.
Kumoi har stor anvendelse og kan spises omkring to mrd.
Skrevet af: Ulla Danielsen, 14. oktober 2009 kl. 7.24
Jamen det er da det der er galt ;o) Det ligner til forveksling sådan en kaktus.
Jeg vil følge din vejledning, men mon jeg allerede kan prøve at binde det ind nu eller er det bedst at vente til foråret?
Og klipning vil jeg vente med til næste sommer ;o)
Hvordan Bakker så kan få pærer som på dette billede – vil jeg så ikke tænke nærmere over
bakker.dk/r_12912–010/Duo-frugttræer/Duo-pæretræ.htm
Mange tak for inputtene
Med venlig hilsen
Ulla
Skrevet af: Boi Jensen, 14. oktober 2009 kl. 8.12
Hej Ulla
Synes du skal binde grenene ned nu og så må du kompensere for de grene, du vil klippe næste sommer.
God held med frugtsætningen!
Skrevet af: Ulla Danielsen, 14. oktober 2009 kl. 9.38
Hej Boi
Det vil jeg gøre – mange tak for din hjælp
Med venlig hilsen
Ulla
Skrevet af: Søren S Duun, 14. oktober 2009 kl. 10.17
Den med at bøje grene ned, havde jeg hel glemt. Min fader har gjort det med dine træer, der så har båret en del frugt. Nu er problemt så bare at det besværliggøre hans græsslåning omkring træerne når grenene står lige ud... Men hvem har også sagt at livet skulle være nemt?. Men en af træerne er et såkaldt trio-trå (med træ sorter) og dem syntes jeg ikke om, da væksten ikke harmonere sammen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.