Dyregødning og kompost

Jeg har adgang til forskellig dyregødning, men det skal igennem entre og køkken, altså i plasticposer. Hvilken slags er mest formålstjenlig til at blande i kompostbeholderne.

Jeg har jo bemærket mig Karna, at du anbefaler Lupingødning, men i hvilket prisklasse ligger det mon? håp

Lupingødning fra farmergødning, indeholder i 6% kvælstof 1% fosfor og 1% Desuden er det økologisk. M.h.t kvælstoffet er det ca det samme i duegødning (5,8%). Kyllingegødning indeholder 5% kvælstof og hønsegødninger med dybstrøelse indeholder fra 1,2% til 2,2% kvælstof. Gunden til at jeg hæfter mig ved kvælstoffet er fordi, at det er det mest vigtige gødning. Uden den får du intet til at gro. Men for meget skader også.

Gøder du med dyregødninger får du som regel både fosfor og kalium dækket. Gøder du med lupingødning kan det knibe. Men der kan godt være et mindre overskud i jorden som planterne kan gøre brug af i nogle år, men i længden går den ikke.

Har du adgang til forskellige dyregødninger er der ingen grund til at købe mere. Alt gødning kan komme i komposten og hermed blive omsat, således at gødningen bliver let tilgængeligt for planterne. Hvis ikke det bliver komposterede kan nogle gødninger, der ligges ud omkring planterne give svidninger på stammerne. Dette gælder især duegødninger.

Hvis du vælger at kompostere bliver der ikke så meget til mikroorganismer, at leve af men som før nævnt for du et produkt, der er "klar til brug" for planterne. Du skal regne med, at der tabes ca. 25–30% af gødnings-værdien når du kompostere dine dyregødninger.

PS

Prismæssig koster lupingødning ca 95 kroner for 10 kg og køber du direkte fra farmergødning er den en smule billigere. Køber du meget, så er den endnu biligere. Et plus er at den er den mest CO2 neutrale gødning du kan får.

Modsat dyregødninger, som belaster på denne konto. Men da vi alligevel har den kan vi også gøre brug af det.

Hvis vi forestiller os, at du skal gøde en ny jord med lupin gødning og hæfter os ved kvælstoffet, skal du regnet med at du skal bruge ca 300 gram pr. kvm., hvis du dyrker kartofler eller løg, hvor der kræves ca. 15 gram pr. kvm,.

Men da det kun er 60–70% af gødningen som bliver omsat og som bliver frigivet det første år skal du udbrige 30% mere det første år. I de andre år skal du bruge ca en trediedel mindre, d.v.s 200 gram.

Men du skal også huske at omsætningen sker over en længere tid modsat komposten, derfor skal den udbringes tidligere på året.

Hvilket gødninger har du mulighed for at få?

Indhold af næringstoffer i dyregødninger (Kilde Havenyt /miljøstyrelsen)

Tabel1: Indhold af næringsstoffer (%) i forskellige slags husdyrgødning

Gødningsart Kvælstof Fosfor Kalium

Kvæggødning 0,5– 0,6 0,1– 0,3 0,3–0,5

Hestegødning 0,6–0,7 0,3–0,6 0,4–0,6

Svinegødning 0,6 0,6 0,4

Fåregødning 0,8 0,5 0,5

Fjerkræ 1,5–1,2 1,5–0,5 0,7

Fjerkræ(binadan) 4,0 4,0 1,5

Duegødning 5,8 2,1 1,8

Kaningødning 2,4 1,4 0,6

Plantegødninger

Tørrede Lupinpiller 6,0 1,0 1,0

Lucerne piller 2,1 xx xx

Tak for svar og interesse. Hvorfor jeg skrev anmodningen og om transporten er, at jeg bor i ældre rækkehus, har slidgigt i knæene og er 78 år. Motionen oppebærer jeg ved dyrkningen, derfor så lidt naturgødning og let som muligt. Jeg bruger mest hønsemøg uden halm. Det er tungt. Jeg blander det i kompost-beholderne. Karna Maj foreslog jeg skulle bruge Lupinmel da jeg spurgte efter kød-benmel og blodmel. Nu har jeg i Mette Østergaard (MØ) bog. "Den økologiske Have" læst at, pr. m3 kompost kun skal bruges 14 kg. blodmel eller 406 kg. dyregødning, 156 kg. hønsemøg eller 26 kg. kød-benmel. Så der er noget forskel. pH værdien udmåler jeg med de papir eller plastic strimler der købes. Det værdifulde kvælstof har jeg med Natpotte metoden som MØ. også angiver, opblandet i forhold 1–10. Måske som landbruget gjorde da det var økologisk, førhen. håp

Har du adgang til hønsemøj skal du ikke bruge mere end ca et kilo pr kvm. Hvis du vil bruge det rent dvs udenom komposten og vi forudsætter at mængden af kvælstof er ca 2%...så er der ca 14 gram kvælstof til rådighed for vores planter samme år. (20 gram -70% = 14 gram).

Dette er en ca beregning, for der går også noget tabt under omsætningen. Omkring 25–30% procent af kvælstoffet tabes undervejs (Det glemmer vi lige i første omgang).

.

Det er ikke alt kvælstoffet, der bliver frigivet, vi får kun 60–70% af gødnings værdien frigivet det første år... I de næste 2 år vil der blive frigivet 60–70% af de 5 gram og 3 år af de 2 gram gødning vi havde tilbage fra de forrige år,

så vi får kun 3 gram frigivet til år 2 og så er vi nød til at supplere med lidt ekstra gødning igen og så kan vi vælge om vi skal dyrke salat eller gulerødder. Altså grøntsager, som ikke kræver meget næring. Gør vi det skal så kun give stykket ca 500 gram hønsemøg. Hvilket vil afhælpe på den mængde gødning vil skal slæbe på og som vi kan slæbe ind af nogle gange. Så nu har vi ca 13 gram pr kvm til vores gulerødder, men skal kun bruge ca 10 gram.

De ekstra gram er meget godt at have, hvis der er for meget kulstof, dvs halm, flis eller andet,der kræver kvælstof for at blive nedbrudt i jorden og vi kan hellere ikke vide med 100% sikkerhed om hvor meget der er i vores gødning. De oplysninger vi får er kun vejledende eller ca tal.

Jeg bruger duegødning i april måned og beregner 15 gram kvælstof gødning pr kvm. Duemøg har jeg sat til at indeholde ca 5,8% kvælstof.

Denne mængde passer for en del af grøntsagerne, lige bort set fra gulerødder. Gulerødder skal kun have 10 gram pr. kvm og kål ca 20 gram. (Grønkål lidt mindre)

Her må jeg enten nøjes med at få store gulerødder (med risiko for også at få skadedyr i) eller små kålplanter.

Som regel giver jeg kålen lidt ekstra kompost. Samtidig har jeg også det i mente, at jeg har en del halm, i min gødning der forbruger lidt kvælstof under omsætningen og som bliver frigivet igen senere på året. Derfor bør jeg så nogle grøntgødnings planter, så jeg kan holde bedre regnskab med min gødning. Men det var et lille sidespring.

Hvis du blander blod og benmel i de mængder du beskriver der får du alt for meget kvælstof. Hvis det er for at sætte gang i komposten skal du huske på at der skal bruges noget til at omsætte kulstoffet, men at der også bliver frigivet noget løbende. Vi kan ikke bare smide en masse kvælstof i komposten med det samme.

Det Mette sikkert nævner er kulstof og kvælstof balancen og det betyder, at for hver 1 del kvælstof kan man omsætte 20–30 dele kulstof før at omsætningen bliver ideel. Mikroorganismerne bruger kulstoffet som energi,den energi kan man både se og mærke i form af varme fra komposten og at komposten nedbrydes. Kvælstoffet skal de bruge til at lave proteiner og DNA, altså celledelinger.

Tilsætter man derimod mere kvælstof til en mindre del kulstof, bliver der ubalance og der tabes for meget kvælstof over tid... Den bliver simpelhen vasket ud eller fordamper som ammoniak. derfor er det vigtig at dække sin kompostbunke til med et tæppe eller andet, der også kan holde på vandet og forhindre at der sker en udvaskning sted...

Det er ammoniakken vi kan lugte når vi kommer ind til grisene og bondemanden har sparet på savsmulden. Både urin og fækalier fra dyr indeholder kvælstof. Derfor kan halm med gødning i reel indholde mere næring end vi tror umiddelbart tror.

Den bliver med andre ord ikke bundet til vore mikro organismer. Omvendt, hvis man tilsætter for lidt vil omsætningen ske for langsom, og omsætningen tager tid. Selvom vores kompost er nærings fattigt skal vi bare bruge lidt mere af den. Er den for stærk dur det hellere ikke. Vi skal ikke bruge for meget og vi risikere at store mængder næringssalte bliver udvasket for hurtigt og dermed går tabt, da planterne ikke kan nå og optage det.

For at finde ud af, hvad vi skal bruge til at omsætte vores kompost er vi nød til at have en ide om, hvad den ca består af. Det nytter ikke at den består af kaffegrum, kålplanter, hønsegødninger og andet kvælstof-holdigt emner. Får så får vi et problem, nemlig tab af kvælstoffet. Mine kompost beholder indeholder en del kaffegrums og hønsegødning og lidt fra kaninerne. Så jeg har for meget kvælstof i forhold til kulstof. Omsætningen sker ikke hurtiger af den grund, men der bíndes ikke nok. Derfor har jeg så valgt at kompostere en del toilet ruller og andet, som kan rette op på dette. Den eneste som har fået glæde af det er mit piletræ, som er vokset ca 2 meter i skuddene.

Lad os derfor antage at din kompost består af en hel del halm med lidt hønsegødning og du tilsætter de mængder du nævner og vi starter med blodmel, som indeholder ca 14% kvælstof bundet i det tørre blod. Så har vi når mikro organismerne har frigivet det, mulighed for at omsætte ca 60 kilo halm, men det holder bare ikke, for der bliver hele tiden omsat og senere frigivet noget under komposteringen og så snart at alt halmen er omsat, sker der en frigivelse og så skal vi passe på og ikke miste for meget næring... De 406 kg. dyregødning, kan vi ikke beregne, da vi ikke ved hvilket gødning, der henvises til, men blot se at med den mængde der er det en kvælstoffattig gødning, der så kan indeholde en masse halm. 156 kg. hønsemøg vil består af ca 3 kilo ren kvælstof og med denne mængde vil man kunne omsætte ca 90 kilo halm, men også her sker der hele tiden en omsætning sted, hvor der frigives kvælstof. Jeg ville allerhøjest tilsætte max 10 kilo til en kubik meter.

Her hvor jeg bor kommer gårdmændene barkflis på bedene og smider ca 5 kilo kalksalpeter på for at flisen ikke skal tage næringen fra planterne og omsætningen sker stille og roligt. Jeg har regnet mig frem til at de smider ca 5 gram ren kvælstof på pr kvm og det er lidt, men også nok. Derfor skal du ikke bruge så vanvittig meget til komposten. Det er ogse vigtig at du vander og vender din kompost og at du har sønderdelt affaldet. begge dele fremmer omsætningen. Til sidst skal jeg lige nævne at man fremmer ikke mikroorganismerner formerings hastighed ved at pønse en masse kvælstof på, men man kan fremme antallet af dem ved at pode/blande komposten med gammel kompost.

Med hensyn til pH-værdien så viser det sig at de fleste komposter har en ph over 7–8. Der er derfor ingen grund til at smide kalk ud før man har taget en måling. Men kan risikere at smide pengene ud af vinduet.

Jeg skal lige nævne at jeg startede med at sige at der blev tabt ca 25–30% af kvælstoffet under omsætningen og der er ikke hel ved siden af. Oplysningerne stammer fra kompostbogen og er en god rettesnor. Derfor skal man regne med lidt ekstra forbrug af kvælstof eller et større tab undervejs...

Måske er det et dumt spørgsmål, men er der nogen grunde til ikke at bruge det savsmuld / hø som kommer fra små kæledyrs bure, jeg tænker på marsvin osv. Forestiller mig at det er lige så anvendeligt til kompost som feks. det fra kaniner men er helt grøn på området så jeg vil lige checke. Det bliver jo alligevel til en hel del på et år når man skifter bur hver uge, og jeg vil gerne lave en masse kompost i min nye nyttehave. Jeg har også adgang til hønsemøg iblandet savsmuld og halm, lidt haveaffald udefra og selvfølgelig det der kommer fra min egen have :o)

Det ville være dumt ikke at gøre det . Grunden til at man ikke nævner det er at der bruges en stor del kvælstof til nedbrydning af det, da det kun indeholder 1 del kvælstof til ca 500 dele kulstof. Normal skal det helst ligge et sted i 1 del kvælstof til 25 - 30 dele kulstof, så omsætningen sker lidt hurtigere . Men hvis du lader det få så meget urin , at det er næsten gennemvædet vil oomsætningen ske hurtigere . Du kan også lade det ligge og trække i en spand med vand og en lille smule gødning i . Så vil det være nemmere, at få omsat .

Drikker du meget kaffe kan du bruge kaffegrumset og slatterne som gødning . Jeg bruger både savsmuld, masser af kaffegrums og gødningen fra mine dyr og skal passe på at jeg ikke får for meget kvælstof og dermed en ubalance .

Kaffe indeholder ca 2, 2 % ren kvælstof, det samme som gødningen fra æglæggende høns.

Tak for hurtigt svar. Hmm, det vil vel så sige at affaldet fra marsvinene, som nok næsten er rent plantemateriale, blandet med strøelsen og møget fra hønsehuset, som vist er meget koncentreret, og så meget planteaffald som jeg kan skrabe sammen, sikkert vil give en nogenlunde fornuftig kompost til mine grøntsager :o)

Hej igen Søren Duun. Rigtig, rigtig mange tak (som det altid formuleres) i vore dage, men hvor det hèr er fattigt i forhold til den beskrivelse du i 5 af 8 forærede os alle med grundige oplysninger jordens beskaffenhed og gødning dertil. Det har altid interesseret mig, jeg har printet den ud og læser den jævnligt. Det varer nok lige en tid inden jeg får fat i det hele. Jeg kan selvfølgelig ikke undgå at være benovnet over din flid.

Men lige en ting mere, jeg har den opfattelse at kvælstof er noget flygtigt og meget nødvendigt, men består åbenbart godt mange steder. Jeg må se at fatte sammenhænget. håp

Jeg har også læst mig en hovedpine til . Heldigvis har jeg også kunne trække på min svigerfar , der er biolog (og meget stor fortaler for økologien)
Så han er vant til at jeg spørger om det ene eller andet . Foreksempel blev jeg meget overrasket over at det var de økologiske landmænd, der udledte mest kvælstof . Men om det er blevet bedre ved jeg ikke . Men tilbage til kvælstoffet .

Alle gødninger er vigtige. men kvælstoffet er det allervigtigeste ,da det bl.a. indgår i planternes proteiner, der så spiller en rolle for plantes DNA, senere pollen og dannelse af frugt, samt andre ting . En fingerregel er at jo mere tørstof som planten skal danne, jo mere kvælstof skal den bruge .
De afgrøder , der bruger mest er alle vores kålplanter . Gulerødder bruger kun det halve af kålen og der er fordi den indeholder en masse vand .

Men fosfor, kalium, er de tre vi kalder makro næringsstoffer (da planterne bruger meget af dem .) De er også vigtige . Så er der dem vil kalder mikronæringstoffer og som planterne bruge mindre af . Men mangler de vil der komme symptomer i afgrøden . Nogle gange er der rigeligt af dem i jorden, især hvis der gødes med kompost eller dyregødninger .

Alle de andre gødninger kan modsat kvælstoffet binde sig til jordens kolloider . Kolloider virker som små magneter , der tiltrækker eller frastøder og på den måde bindes stofferne i jorden . Så gøre planten også nogle finurligheder så den kan få fat i gødningen .

Lidt af kvælstoffet bindes også på denne måde, men slet ikke nok . Derfor er vi nød til at have en livlig aktivitet af mange forskellige organismer og planter , så vi hele tiden har kvælstoffet tæt ved os . Men det er nemmere sagt end gjort og mange økologiske landmænd har problemer med at holde det i jorden .
Om foråret sker der kun en mindre omsætning og det gør ikke så meget, da planterne er små og forbruger heller ikke så meget .
Men når sensommeren kommer, det regner og der stadig er varme i jorden, frigives der en masse kvælstof til undergrunden, hvis ikke planterne eller organismerne ikke opsamler det vil det gå tabt . Det er som regel her vi høster, løg, kartofler mv . og jorden ligger bar .Hvis landmanden så noget grøngødning , kan han tilbageholde op til 50 % af det frigivet kvælstof, som ham så pløjer ned i det efterfølgende forår og det er meget . Samtidig giver grøngødningen både liv og næring til planterne senere på året .

Men kvælstof er flygtige, d.v.s at det kan optages af forskellige mikroorganismer, og planter (grøngødning) og i gødningen fra dyr og mennesker og blive frigivet af igen, når planten, dyret eller
gødningen omsættes .
Men det vigtige er at de organismer som vi sætter til at nedbryde vores affald også skal kunne formere sig (her er kvælstoffet vigtig), bruge energi (som det får fra kulstoffet , som er en slags sukker og så vand til bl.a at bevæge sig og så ilt . Ilten er også vigtig , da mange af vores mikroorganismer forbrænder kulstoffet og herigennem skal have nyt iit forsyning .