Praktisk Økologi

Efter at have modtaget det nye nummer af Praktisk Økologi -
6/2009 – har jeg besluttet at melde mig ud. Jeg har holdt det i en årrække for at støtte foreningen og for at læse om øko-haver og – mad.

Jeg har været meget glad for bladet og ikke mindst for Karna Maj og Jens Thejsen.

Det er blevet alt for kedeligt, strømlinet og ikke-inspirerende. Og jeg vil slet ikke have et blad, hvor man bliver underholdt med at aflive dyr – i dette tilfælde kaniner. Det har vi nok af og forsøger at fortrænge.

Jeg har været meget glad for bladet. Men det er i løbet af det seneste år blevet dårligt, meget sterilt skrevet og med ulivlige fotos.

Så for mit vedkommende er det nu slut.

Venlig hilsen
Bodil Rohde, journalist

Jeg tror at det kan være svært at fylde nyt på, hvis ikke man får ny inspiration udefra, og det ender som regel med at blive en gentagelse. Dette skal ikke opfattes som en kritik, af nogle personer, bag praktisk økologi, som jeg syntes gør et stort stykke arbejde, men jeg ville nok også selv løbe tør for ideer med tiden.

Jeg fornemmer, at der er en tendens til at alle dem, som arbejder med økologien falder fra eller har svært ved at komme med nye inputs som andre kan have glæde af.

Ofte er der kun debatterne tilbage.

Personlig bliver jeg stadig inspireret og kan ikke genkende det strømlined. For mit vedkommende er det ikke bladet der driver mit medlemskab, men det er et godt og berigende vedhæng.

Nu har jeg ikke læst bladet endnu, men forargelsen over at der man slår dyr ihjel for at spise dem synes jeg er lidt søgt. Jeg ved ikke om man bør forsøge at fortrænge det faktum, at der rent faktisk er nogle dyr der skal aflives for at vi kan få kød på tallerkenen, er det ikke bedre at fokusere på metoden, så vi sikre at dyrene ikke lider unødig før det sker?

For et hvert stykke kød gælder at på et tidspunkt før det bliver en klinisk udseende bøf, kotelet, eller kyllingbryst i køledisken hos slagteren eller supermarkedet har det været en nuttet kalv, pattegris eller kylling. Det er en kendsgerning, og at vide det, er en del af en hver fornuftig opdragelse.

Hilsen Randi

For os, som er kommet noget til års, bliver der mange gentagelser, hvis ellers vi har hukommelsen nogenlunde i behold. Men vi har en meget vigtig opgave. Vi skal tage vores børn og børnebørn ved hånden på ture ud i den virkelige verden. Det, vi synes er en selvfølge og lidt trivielt, aner de intet om, hvis ikke vi fortæller dem noget af alt det vi har fyldt på hjernen gennem årene. Jeg glemmer ikke, da mit ældste barnebarn, som syvårig, kom op i skolen og ganske naturlig fortalte, at morfar havde skudt en bambi. Stor opstandelse. Eller når mormor tog dem med ud for at studere brumbasser og andet småkravl. Forældre og især bedsteforældre: Gør noget ved det. Vi er ved at tabe næste generation til uvidenhed om, hvordan tingene hænger sammen i den virkelige verden.

Mvh. Hans

Jeg er helt enig med Randi – ingen tager skade af at vide, at vores mad en gang har været levende. Jo flere, der viser interesse for det, jo flere vil der også være, der går op i dyrenes velfærd i tiden før, de når vores tallerkner!

Og der har vi godt nok lang vej endnu med de mængder af burhøns og indeklemte grise, der findes herhjemme...

Læste forleden, at salget af buræg er stigende – det er f... uhyggeligt, du!

Så meget gerne flere artikler om dyrevelfærd – det kan ikke siges for tit...

Jeg må også sige, at jeg deler jeres forslag om at der skrives om dyrehold, som det nu engang er.

Det nytter ikke noget fordreje sandheden, men når der er sagt så skal man også tænke på at det ikke er alle mennesker, der kan have et dyrehold og det er hellere ikke alle mennesker, der vil ofre tid eller penge på det, selvom man kan lærer meget af det.

Jeg selv har stor glæde af,at kunne holde både kaniner og høns, mest for æggene, kødet (kun kanin) og så for den gode gødnings skyld. Men jeg køber ikke kun kød, hvor der er blevet taget hensyn til dyre-etikken,produktionen, foderet
men mere efter min økonomi. Finder jeg et godt tilbud på økologisk kød køber jeg det.

Æggene, der købes ind om vinteren skal være økologiske Det har begge mine piger besluttet og selvom det som oftest koster det dobbelte er der ingen undskyldning for at tage din billigeste. Mælken er også økologisk

Men desværre har de kødskandaler, der er opstået i øjeblikket ødelagt en masse og ikke kun omkring det gamle kød, men om vi som forbruger også kan stole på om vi også får det vi betaler for. Jeg tror at dette har ødelagt en masse, ikke kun for Superbest, men også for andre kæder. Jeg er derfor blevet skeptisk overfor mit valg af kød.

Men for at vende tilbage til det, som tråden startede med...

Bodil – har du kontaktet redaktionen med dine synspunkter?

Jeg er sikker på, at de meget gerne vil høre læsernes mening – de skriver jo ikke for sig selv, men helst for så mange som muligt, så konstruktiv kritik er formodentlig altid velkommen!

En debat om dyre velfærd vil være velkommen og tiltrængt.

Vi glemmer ofte at som forbrugere er det os der bestemmer hvad der puttes i køledisken.

Selvfølgelig har butikkerne et ansvar og en kæmpe mulighed for at påvirke forbruget i en positiv retning, men i den sidste ende er det os med pengepungen og indkøbsvognen der kan sige fra.

Industrielt fremstillede kyllinger kommer ikke i min indkøbsvogn, så hellere undvære kylling. Heldigvis kan man finde kyllinger der er blevet behandlet med værdighed. de koster lidt mere pr. kg, men så smager de til gengæld af så meget mere.

Andre dyrearter forsøger jeg at finde i en økologisk eller frilands kvalitet, men det kan være svært at vide hvordan dyret har haft det.

Hilsen Randi Lauridsen

Hej alle -

jeg ved godt, at jeg selv fik den vredet hen i kødretningen...

Men skal vi ikke holde os til emnet her – Praktisk Økologi's blad – og så evt. oprette en ny tråd til køddebatten, som jeg synes er rigtig interessant og vedkommende?

Mvh
Anja

Jeg blev også grebet at jeres indlæg. Men nu sidder jeg og tænker på, hvor mange år at bladet har eksisteret.

Hvis det har været her i ca. 25 år og med en udgivelse på 6 stk pr. år og gennemsnit antal af artikler er ca 15 stk, pr blad, så har man skulle skrive mindst 2250 artikler og så tror pokker at der sniger sig nogle gentagelser ind i gang i mellem

Er det da så slemt med de gentagelser?

Nu har jeg ikke selv være med på vognen i så mange år (4–5 tror jeg) men jeg er da ikke stødt på så mange.

Et eller andet sted skal man jo også have nye læsere med på vognen.

Hilsen Randi

Jeg har været redaktør på Praktisk Økologi i mange år, og ind i mellem tager man samme emne op, men det er med en ny vinkel, der er nye oplysninger, nye metoder, ny viden, nye sorter, nye billeder osv. Det er ikke bare gentagelser.

Men som Randi Lauridsen også skriver, så skal man engang imellem give nye læsere nogle grundlæggende artikler om at dyrke haven økologisk. Jeg sidder lige nu og skriver på en dyrkningsartikel om selleri, og sådan en skrev jeg også for mange år siden. Jeg kan godt garantere, at den nye ikke ligner den gamle, selv om emnet stadig er selleridyrkning, den indeholder helt nye og desuden mere detaljerede oplysninger.

Jeg har svært ved at følge kritikken af slagtebillederne af kaninen. Men jeg kan godt forstå, hvis man oplever slagtebilleder som ubehagelige, det kan og skal ikke være anderledes. Men det er ikke underholdning, men en meget sober artikel, hvor vi bringer en fotoserie, der bedre end ord viser en slagteproces. Der er tale om at formidle en praktisk viden til andre med lyst til at skaffe eget kød fra dyr, som har haft et godt liv, i stedet for at købe det i et supermarked, hvor man ikke ved, hvilket liv, dyret har haft.

Det nye nummer er årets temanummer, som kun handler om dyr, og det er i hvert fald ingen gentagelser i det, men tværtimod mange gode artikler, hvor man kommer rundt om dyr i haven og dyrehold fra mange forskellige vinkler.

I vores forening lytter vi altid gerne til konstruktive forslag, både til Praktisk Økologi, Havelyst.dk og her på Havenyt.dk. Hvis man har gode ideer til nye artikler til bladet, så er jeg sikker på, at Veronica tager imod dem med kyshånd – bare send dem til redaktionen@praktiskoekologi.dk.

Med venlig hilsen
Karna Maj, redaktør Havenyt.dk

Nu håber jeg ikke at du tager det som et personlig nederlag, at jeg nævner at der godt kan komme gentagelser. Det er ikke en angreb på bladet eller dig, Karna Maj.

Men man skal ikke længere end til vores dagblade, der stort set gentager de andres historier, hvilket sker dagligt. Jeg ved ikke,hvor mange der gemmer bladene og læser artiklerne igen og hvor mange der læser bladet engang for så at smide det ud. Men sikkert er det at man sagten kan læse det igen. Jeg har tidligere haft en masse blade, som jeg tidligere bladet i og de blev ikke kedeligere af den grund.

Hvis ikke man, som redaktør, får en tilbagemelding, positivt eller negativt må det være udemærket det man laver. Det er klar at man som fagmand og her tænker jeg på Bodil kan se nogle forbedringer, men jeg syntes at det er hårde ord, at sige, at det er blevet alt for kedeligt, strømlinet og ikke-inspirerende. Jeg ved ikke hvad du sammenligner det med for så vidt jeg ved, så er der begrænset midler til rådelighed med hensyn til fremstilling af bladet. Det må ikke sammenlignes med eksempelvis Haven, hvor der er man, som bidrager med artikler.

Jeg kunne godt tænke mig at Bodil gav nogle fif til ændringer af bladet, så der var mulighed for at rette op de steder, hvor det halter. Karnas arbejde er spildt, hvis ikke hun får mulighed for at ændre disse ting og dem som har mere forstand på disse ting, bare vender hende og bladet ryggen.

Hej Søren

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg ikke længere er redaktør for Praktisk Økologi, men kun for Havenyt.

Det er nu Veronica Bay, som er redaktør for Praktisk Økologi. Men vi snakker sammen og udveksler ideer, og jeg er heller ikke enig i, at bladet er blevet kedeligt, strømlinet og ikke-inspirerende. Og det tror jeg heller ikke vore medlemmer er enige i – medlemstallet stiger faktisk, og det har det gjort i flere år. Og dybest set, så tror jeg ikke at flere penge altid er ensbetydende med bedre artikler, det drejer sig om at have forfattere, som har viden og brænder for det, de skriver.

Hilsen Karna