Skrevet af: Lotte Nielsen, 2. januar 2010 kl. 21.01
Hvordan anvender I jeres tomatillo i madlavningen? Har I en yndlingsopskrift? Er der forskel på hvad man kan bruge den grønne og den lilla til?
Jeg har lige bestilt frø til årets grøntsager, og kunne ikke lade være med at købe tomatillo, spændende, de må prøves! Ville også godt have haft ananas-kirsebær men har ikke drivhus så det må blive engang ude i fremtiden :o)
Skrevet af: Mogens; E., 2. januar 2010 kl. 21.31
Hej Lotte.
Sidste år dyrkede jeg ananaskirsebær på friland med et godt resultat. I et supermarked købte jeg i foråret en bakke med frugterne, spiste de fleste og maste en frugt i havejord i en potte til vinduskarmen. 14 dage efter myldrede skudene frem. I løbet af sommeren bliver planterne store og skal helst bindes op til en pind da de let vælter. De bliver for store til et drivhus. De grønne bær er lettere giftige, men når de bliver gule er de spiseklar.
Se lidt om planten her:
eksotiskefrugter.emu.dk
Skrevet af: Lotte Nielsen, 2. januar 2010 kl. 22.26
Hej Mogens,
nåede du at få modne frugter af din ananaskirsebær? Hmm, det kunne være interessant at prøve....
Tak for det gode link, den side er et besøg værd!
Skrevet af: Lise D, 2. januar 2010 kl. 23.10
Jeg har også haft dem på friland, men de faldt ikke i min smag, trods de modnede fint.
Lotte - jeg har en del frø liggende som du gerne må få - du kan skrive til mig på LDN@scum.dk hvis det har interesse ;-)
Skrevet af: Lotte Nielsen, 3. januar 2010 kl. 10.30
Hej Lise D, tusind tak, det vil jeg da rigtig gerne! Skriver med det samme :o)
Skrevet af: Mogens; E., 3. januar 2010 kl. 16.14
Hej Lotte.
Omkring halvdelen af frugterne nåede at blive modne. Frøene blev ikke sået tidligt nok. De gule frugter er lidt beske i smagen, når de bliver orange er de søde men har en lidt speciel smag. Enten er man vild med dem, eller føj.
Skrevet af: Clara Andersen, 3. januar 2010 kl. 20.38
Hej Lotte
Vedr. tomatillo har Camilla Plum de bedste opskrifter, bl.a. hendes chutney i "Mors Mad", der skal dog kun bruges 1/3 del af den mængde vand, der står nævnt, synes jeg (til gengæld en juicen derfra god til pandemad med svinekød og kylling).
Og en lækker syrligt aromatisk salat af dem er enkel, blot olivenolie, lidt sukker, salt/peber og INGEN eddike ! - Desuden er de gode at blande i novembers gryderetter. De er jo først helt modne okt/nov på friland. - Håber du har god plads, for der skal mange til og de fylder en del. Men lækre er de med en anderledes frisk smag. - Der er ingen forskel på gule og sorte, de smager ens, de gule bliver lidt større.
Billede slettet af administrator mandag, 4. januar 2010 kl. 13.09.
Skrevet af: Lotte Nielsen, 7. januar 2010 kl. 17.45
@ Lise D
Så har jeg modtaget dine ananaskirsebærfrø! Tusind tak for dem, glæder mig til at så dem! Og samtidig med dem kom alle de andre frø jeg havde bestilt, så nu kan det godt blive forår! ;o)
Skrevet af: Lise D, 7. januar 2010 kl. 19.18
Lotte: God fornøjelse, jeg havde lidt opstarts besvær med at få dem til at spire - så et godt råd: spir en god sjat... ;-)
Skrevet af: Ulla Danielsen, 9. januar 2010 kl. 14.30
Hej Lotte
Jeg har også haft ananaskirsebær på friland med rimelig succes ;o) De bær der ikke blev modne brugte jeg i dekorationer istedet, slet ikke værst
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Tomatillo-opskrifter?