Rødder

jeg går i 4.kl og skriver et projekt om planter i Danmark
er der nogen der ved hvilken plante der har de største rødder og hvilken plante der har de mindste rødder?
på forhånd tak Caroline

Hej Caroline Hansen

Det er ikke let at svare præcist på det, du spørger om - men jeg vil gerne give dig nogle eksempler som måske kan være med til at lede dig på vej til at få skrevet et godt projekt.

Planter med god beskyttelse mod fordampning (for eksempel Husløg) og planter, der vokser på enge eller i moser (for eksempel Soldug) kan nøjes med ganske små rødder.

Nogle planter er tilpasset områder med sandflugt og klitdannelse
(for eksempel Hjelme) og kan danne kæmpe rodsystemer selv om planten er ca 50 cm høj og godt beskyttet mod fordampning. En enkelt Hjelmeplante kan have et rodsystem på op til 10 - 15 meter i ned i klitten og være mere udbredt end 10 meter. Se mere om det på www.rubjergknude.dk - klik dig frem til emnet sandflugt.

For mange løvtræer (eg, bøg, kastanje for eksempel) gælder der den tommelfingerregel, at roden er ligeså stor som kronen på træet. For et egetræ på ca 20 meters højde og med en krone på 20 meter i diameter gælder det at roden går ca 20 meter ned i jorden og måler omkring 20 meter i diameter. Man kan forestille sig træets rod som et spejlbillede af træets krone.
Men der findes også løvtræer, som kan klare sig og være levende i mange mange år med et ganske lille rodsystem (for eksempel hyld og røn). Hvis de vokser et sted, hvor plantens rødder ikke kan komme til at vokse på grund af sten, mursten eller beton (højt oppe i sprækker i tårne og på siloer eller i de tykke vægge på ruiner af gamle bygninger) De bliver til miniudgaver af hyld og røn med lille stammediameter, tynde grene og deres blade er meget små.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Caroline
I forhold til størrelsen har rabarber umådelige rødder, dybe, brede, seje og duftende rødder med form som en kæmpe kindtand – rødderne fra en plante kan nemt fylde en trillebør

Jeg læste en artikkel engang om en bestemt busk som vokser i tørre områder og ørkner.
Busken i sig selv er ikke særlig stor, men den er kendt for sin rødder som går dybt ned...

I artiklen viste de billeder af rødder fra en mine som lå over 100m under jorden, enste plante de kunne komme fra var en lille busk som voksede over minen.

Så det handler ikke om hvor meget der er over jorden, men om hvor den gror og hvilke forhold den skal kunne overleve under.

Det med at et træs krone og rod er ca lige store holder ikke helt, nogen træer har dybdegående kraftige rødder mens andre har et fint masket net næsten lige under jordoverfladen.
Igen er det de forhold de gror under som bestemmer dette.

Nogle vandplanter har også meget små rødder og kan tage deres næring direkte i vandet . De skal blot bruge lidt sol til at lave sukker. Resten af gødningen får de fra de fisk, døde dyr eller planter som også er her og hver gang en fisk svømmer forbi eller andre dyr graver i bunden bliver der frigivet lidt gødning .

Andre planter har ingen rødder og det er bl.a. alger, der får næringen af luften . Luften indeholder en del kvælstof som er et vigtig gødning og som nogle planter kan optage.
Samme metode bruger laver også . Laver vokser på både plankeværker, sten, hustage, gyllebeholdere og i træer
(f.eks. skæglav) .

Svampe har ikke nogle rødder men de har noget man kalder hyfer og som fungere som en slags rødder . Hyferne kan gå i gødninger eller visne blade og suge næringen til sig .
Når man ser en paddehat er det i virkeligheden svampens blomst . Hyferne kan man også se som en slags hvid belægning enten i en bladbunke eller kompost .

Held og lykke med din opgave .