Forum

Red min ligusterhæk

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tine Willer, 9. juni 2010 kl. 0.22

Hej - jeg har en 5-6 år gl. ligusterhæk. Den er nu 1,90 m høj, men efter vinteren er der kommet nogle grimme brune partier ind imellem. Jeg har checket planterne og det ser ud til at de er i live, men de sætter ikke blade over alt. Næsten alle planter har blade i toppen, men nedenfor er de brune, tror de har fået frostskader. Hækken er heller ikke tæt, og nu med de brune partier er den endnu mere gennemsigtig. Jeg har haft hækken i de sidste 3 år og passet og plejet den, vandet og gødet, og så kommer denne forbandede vinter og ødelægger min hæk - ØV, ØV. Hvad skal jeg gøre, skal den klippes helt ned eller skal jeg klippe den halvt ned. Hvad med de lange grene som stikker ud, skal de klippes helt tilbage, så hækken bliver endnu mere utæt. Håber I kan hjælpe mig.

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 9. juni 2010 kl. 10.19

Hej Tine Willer

Det lyder som om du har overvejet alle handlemuligheder - og egentlig kun mangler at tage beslutningen......

En plante, som er frostskadet (eller skadet af salt, vind, sol eller skygge) skal have tid til at komme sig.
Hvis du ikke synes, du har al den tid (plus energi til mange omgange med beskære- og hæksaks) som skal til - og du iøvrigt gerne vil af med lange løse grene, der dingler i vinden, så er den radikale nedskæring til 10 cm over jordoverfladen at foretrække.
Det ser godt nok "skrækkeligt" ud - og naboerne kan kigge ind i haven - men det er den metode, som hurtigst bringer dig tæt på at få en velformet hæk.
Vælger du at skære hækken ned, så vælg juli eller august - det giver planterne mulighed for at restituere inden vinteren.

Overvej om de sidste tre år du har tilført lidt mere gødning til dine hækplanter end de havde godt af (De lange løse grene kunne tyde på, at væksten har været forceret.....).

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 9. juni 2010 kl. 13.59

Hej Tine
Netop for 5-6 år siden plantede mange kolonihaver tæt på min, nye ligusterhække. Mange af dem har det ligesom din - ikke kun i år (tror ikke det er frost alene). - Konstant våd jord kan også få en ligusterhæk til at se sådan ud (har prøvet det, da naboens vandtønde var læk). - Men ret sigende er det, at den mand med den mest våde jord, idag har den flotteste hæk, for han lavede en god, dyb jordbehandling med dræn, vasket sand, grov kompost og gødning ved plantning.

Tjek, om jorden er mere våd (el. dårligere) ved de skrantende partier. I så fald må du prøve at mosle vasket sand og grov kompost ind og ned mellem rødderne for at ilte den samt stoppe gødning. - De lange grene kan du prøve at flette ind mellem de skrantende.

Det tager mindst 5 år før en nedklipning til 10-20 cm gror op, så jeg ville foretrække helt at grave de skrantende op, lave en god jordforbedring og plante nye, store efter alle kunstens regler.
Hilsen Clara

Nyt svar til emnet »Red min ligusterhæk«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Red min ligusterhæk

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider