Forum

Min guldregn har ikke blomstret i år

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Julianna Mønster, 26. juni 2010 kl. 5.50

Hej med jer .
Jeg flyttede sidste år ind i et dejligt rækkehus , vor der står en guldregn. Den blomstrerede sidste år og i år har jeg så ventet og ventet på at den skulle blomstre, men ingenting er sket. Nogen der kender problemet?

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 27. juni 2010 kl. 13.38

Hej Julianna Mønster

Er din guldregn blevet beskåret i vinter ?
Hvis ja, kan det være grunden. Guldregn beskæres bedst lige efter blomstring, så busken kan nå at sætte og modne de blomsterbærende skud (altså dem de skal blomstre det efterfølgende forår) inden vinteren.

En anden mulig forklaring kan være meget kold og våd jord - det hæmmer hele plantens trivsel.
Hvis dette er en sandsynlig forklaring, kan du måske hjælpe busken ved at "lette" jorden omkring den i en flade på 1,5 - 2 kvadratmeter. Måden at gøre det enkelt på er ved at lægge et lag groft grus på 3 - 5 cm og derover en "fodpose" af halvomsat havekompost. Resten af arbejdet gør regnormene for dig over nogle år ved at de danner gange op til 2 meters dybde.
Der kan selvfølgelig være andre planter at tage hensyn til som ikke tåler denne form for jordforbedring....

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Julianna Mønster, 27. juni 2010 kl. 14.52

Hej Lone.
Mange tak for dit svar. Der er lidt at arbejde på for mig for jeg har slet ikke klippet i den . Den er vel nok ca 5 m høj og vist 15-20 år gammel tror jeg .
Nå, men på med vanten og tak for rådet ...

MVH. Julianna

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 28. juni 2010 kl. 7.45

Hej Julianna Mønster

Jeg vil lige tilføje en smule fordi jeg kommer i tvivl om, om du har opfattet min forklaring sådan, at det er bedst at beskære guldregnen. Det er det nemlig ikke !
De fleste prydbuske udvikler sig bedst og smukkest helt uden eller med meget lidt beskæring.
Når så mange prydbuske bliver beskåret (på alle mulige og umulige måder) er det fordi havedyrkeren har valgt en busk, hvis slutform ikke passer til beplantningen iøvrigt og til de bygninger og adgangsveje, der nu er i haven.

Så hvis du samler energi til at gøre noget, så tænk lige igennem, om beskæring eller jordforbedring nu er de bedste veje at gå....

Der er jo mindst én vej mere (som havedyrkere lærer at kende med årene) : Tålmodighed!
Måske kommer din guldregn i overvældende blomstringer til næste forår - uden at du gør noget som helst ! For det er nemlig også en mulighed, at kulde, væde eller tørke på et kritisk tidspunkt har skadet blomsteranlæggene, der skulle have udviklet sig til dette forårs blomstring.

Med venlig hilsen fra
Lone

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 28. juni 2010 kl. 17.08

Til Juliana Mønster

Det er ikke unormalt at en guldregn holder pause med blomstring et år. Jeg har to, som står forskellige steder i haven, de er 30-35 år og begge har besluttet at i år var det ikke nødvendigt at blomstre. De har ellers i mange år været fyldt med blomster vert forår.

Jeg vil afvente og se tiden an, om ikke der kommer blomster næste år.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Julianna Mønster, 29. juni 2010 kl. 6.42

Tak for dit svar. Jeg tror så også at jeg vil se tiden an og håbe på en blomstring til næste år :-)

Nyt svar til emnet »Min guldregn har ikke blomstret i år«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Min guldregn har ikke blomstret i år

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider