Skrevet af: Gert Blom, 5. august 2010 kl. 13.55
Hvad er dette for en sygdom på vores bøgehæk...
OG, hvordan kan man bekæmpe sygdommen...
Kan nogen hjælpe??
Skrevet af: Karin P, 5. august 2010 kl. 21.58
Det er bøgegalmyg. Ang. bekæmpelse, så mener jeg ikke at det er noget man som sådan bekæmper, da de ikke skader bøgen, men prøv evt at søge på Google.
Mvh
Karin
Skrevet af: Gert Blom, 15. august 2010 kl. 0.20
tusinde tak.. jep det er det...kunne nu godt tænke mig at de ikke var der, for bøgebladene er ikke så kønne med alle de gevækster...
Skrevet af: Kim Nielsen, 15. august 2010 kl. 9.34
Hej Gert
De er skam også i min bøgehæk. Jeg tror ikke man kan undgå dem og de skader som sagt normalt ikke.
Som jeg har forstået det, så er der tale om en lille larve fra bøgegalmyg, der får bladet til at danne en vækst omkring larven.
Hvis du ikke ka' li' dem - så kan du umiddelbart pille dem af bladende i det tidlige stadie og hvis bladet er fyldt af dem, så bare fjern bladet.
Men det nytter næppe noget, hvis ikke dine naboer også gør det. Nogle synes faktisk at de er kønne.
Vh - Kim
Skrevet af: Leif Andreasen, 14. juni 2011 kl. 13.21
Er der opfundet nye vidundermidler til bekæmpelse af bøgegalmyg ?
Skrevet af: Holger Pedersen, 21. juni 2011 kl. 0.23
Hej Gert Blom.
De galler du har på bladene, kan du komme af med, ved at klippe alle de angrebne blade af, og brænde dem.
Du må ikke bare komme dem i skraldespanden, for så "eksporterer" du dem bare til en anden person.
HUSK NU, AT BRÆNDE DEM.!
Det samme kan du gøre, hvis du på bladene af f.eks. kristtorn-planten, ser nogle gnavede gange inde i bladet (altså imellem over & undersiden af bladet). Det er minér-larven der lever trykt derinde, ligesom den lille larve der lever inde i gallen gør.
Det kan sommetider godt se lidt drastisk ud, når man har klippet alle de angrebne blade af, men planten skyder nye blade efter nogle dage. Ligesom når du har klippet hæk.
Hvis du intet gør bliver der mange, mange flere galler eller minérlarver næste år.
Hvis du er heldig, at der kommer en snyltehveps forbi og stikker sin læggebrod ind og bruger gallen som sin larves spisekammer, er du heldig, men sikkert ikke heldig nok.
De "skadedyr" der "lever inde i bladene" på "vores" træer og buske, kan vi ikke slå ihjel på nogen som helst måde, uden at skade planten.
Du er nødt til at komme ud med saksen, og putte alle de angrebne blade i en pose, som bagefter bør brændes.
Når larven inde i bladet er kommet så langt, i sin udvikling, at den syntes det er tid til at forpubbe sig, udskiller den et stof, der får planten til at slippe bladet, som derefter lander på jorden, hvorefter larven kryber ud og ned i jorden hvor den forpubber sig, og først kommer frem næste år, som et voksent individ, klar til at lægge æg på dine planteblade. ;-)
Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A
3600 Frederikssund
Tlf.nr.: 47314705
mail: hope@post.tele.dk
Skrevet af: Jon Nielsen, 12. juni 2016 kl. 15.40
Det ser også ud til at vi har fået besøg af bøgegalmyg på bøgehækken. Det ligner dog et tidligt stadie og vi fandt ikke noget levende i nogle af pubbene. Jeg kan forstå at det bare er i gang med saksen og så få dem ryddet af vejen på den manuelle vis. Jeg fandt denne tråd for ganske nyttig, så tak til alle for brugbar info. :O)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Skadedyr og plantesygdomme > Bladsygdom på bøgehæk