Forum

Suk en kedelig tomat

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 11. august 2010 kl. 15.45

Jeg har sået en tomat med det uinspirerende navn Harzfeuer F1 for at få en mellemstor GOD tomat. Helst ligeså god som sungold bare mellemstor.
Jeg er skuffet over smagen.
Findes der slet ikke en GOD, LÆKKER, SØD, AROMATISK mellemstor sort?

1 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 11. august 2010 kl. 16.26

Hej Anne-Mette -

jeg kan se, at Harzfeuer er den samme som Gemini - og du har helt ret, den er totalt kedelig (synes jeg i hvert fald)!

Det er svært lige at ryste en enkelt sort ud af ærmet, for der findes jo uendeligt mange! Dog er der ikke så mange, der er helt så supersøde som Sungold - den er helt speciel!

Nu ved jeg jo ikke, hvor du bor henne, for ellers kan jeg anbefale en tur til Gartneri Toftegaard ved Køge, når de har smagedag. Det er god måde at lære nye sorter at kende på...

Ellers kan du klikke på annoncerne til højre her på siden og lade dig inspirere af de mange spændende sorter, de forskellige har.

mvh
Anja

2 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lise D, 11. august 2010 kl. 18.04

Sungold eller kirsebærtomat er SUPER LÆKKER!!!

3 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Hansen, 11. august 2010 kl. 18.58

DRK902 fra Toftegaard er en skøn gul tomat.

Lene

4 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 11. august 2010 kl. 20.55

den gule tomat. er den mellemstor? Desværre bor jeg meget langt fra gartneri Toftegård. Men måske skulle jeg kaste mig ud i en tur derover.
Den fordel der er ved Gemini (der blev jeg klogere) er jo at den giver mange tomater. Men vi gider næsten ikke spise dem.

5 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 11. august 2010 kl. 21.02

nå, nu gik jeg lige på Toftegårds hjemmeside, og der er Gourmet F1 den bedste alm. tomat. Men de små tomater vinder generelt over almindeli størrelse. Det er bare rart at ha nogle der er større.
tak for svarene.

6 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Hansen, 11. august 2010 kl. 21.55

Jeg bor i midtjylland, og har DRK902 i mit drivhus.
Så når jeg får taget frø fra, må du gerne få lidt til at forsøge dig med.
Hvis det altså har interesse..
Lene.

7 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 11. august 2010 kl. 22.39

Smag er jo en individuel ting, og der findes som Anja skriver masser af sorter der passer på dine kriterier. Det vil dog være svært at finde en sort helt så sød som Sungold F1, der er en hybridsort fra Japan der er kendt og elsket over hele verden for dens sødme.

Prøv at kigge lidt på www.barney.dk og se om der er nogle sorter der lyder interessante. Skriv evt. navnene på de sorter i denne tråd, så kan vi måske pejle dig i den rigtige retning :)

Hvis du er interesseret i en bøftomat med fantastisk sødme og smag (og god produktion), burde du prøve Marianna's Peace. Jeg dyrker hvert år mindst 30 nye sorter, men der bliver altid plads til et par Marianna's Peace planter!

8 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 11. august 2010 kl. 23.09

Gemini er ikke så kedelig synes jeg , den er generalt meget driftsikker som giver mange frugter , OK sungold er meget lækker men frugterne er små , der er utrolige mange sorter at vælge imellem , Bloody butcher en tidlig busktomat som bliver endnu tidligere hvis man nøjes med en stamme, er en middelstor dejlig tomat , og ovre i det mere eksotiske Barbara og San Marzano2 som giver smagsfulde aflange frugter.

Mvh. Svend Høst

9 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 12. august 2010 kl. 15.14

Kære Lene.
Tak for det, det vil jeg da meget gerne.
Hvis du skriver til mig på min mail adresse
am snabela granner.dk så vil jeg sende min adresse.
Jeg vil gerne prøve dine frø

Jeg plejer at dyrke Yellow Brandywine, som jeg synes er en flot og lækker bøftomat, måske skulle man prøve nye, så tak for forslag om Marianna's Peace. Må se at finde frø.

Tomaternes udfald er vel også afhængig af dyrkning, prøvede et år San Marzano, men de blev små, tørre og gav ringe udbytte. Ligeledes synes jeg heller ikke om brune tomater (Black Russian mv.)
Jeg dyrker direkte i jorden og gøder økologisk. Kun kompost, pilleret hønsemøg, lidt kalk og regnvand. Det er nok ikke det mest optimale, men let og miljøvenligt.
Nu vil jeg aste mig over Barneys side
tak for svarene.

10 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 12. august 2010 kl. 15.57

Hm. Nu har jeg gennemlæst 195 sorter og fundet flg:
Tropic
Thessaloniki
Peron Sprayless
Mountain Princess
Manyel Yellow.
Har I nogen erfaringer med nogen af dem? De bliver jo alle beskrevet som "gode".

11 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 12. august 2010 kl. 17.45

Thessaloniki - God klassisk tomatsmag, nogle af tomaterne er dog så store at de ikke ligefrem falder ind under katagorien "mellemstore tomater" - nærmere bøftomater

Manyel Yellow - En af de bedste gule bøftomater der findes. Gule, orange, og bicolor (gule og røde) bøftomater har ellers et ry for at være meget milde i smagen.

Jeg kan ikke huske om jeg har dyrket de to andre, hvis jeg har kan jeg i hvert fald ikke huske smagen..

Jeg vil dog anbefale dig at prøve Eva Purple Ball (som jeg ikke vidste at Bjarne solge, før jeg kiggede hans salgsliste igennem for få minutter siden)

Det er en god sort, og jeg tror at du vil kunne lide den :)

www.bh-froe.com/ZC/index.php?main_page=product_info&products_id=596&zenid=97ec759bc48df9bd47c188e75029cf90

Billede af Eva Purple Ball:
tatianastomatobase.com/wiki/File:EvaPurpleBall2005.jpg

Mvh.
Søren

12 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 12. august 2010 kl. 18.02

PS: Glemte at skrive at Eva Purple Ball passer til dine krav. Den er sød, aromatisk og ret saftig.
Når jeg tænker over det, er den nok egentligt en af mine favoritter i "mellem" katagorien ;)

13 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 12. august 2010 kl. 18.49

Hej Søren
Tak for indsatsen. Jeg vil straks prøve den tomat - øh straks og straks, men sådan er det jo at være haveglad. Man venter pænt et år eller to.
Sidste år glædede jeg mig til at plante kål ind i drivhuset efter afhøst i år og sådan går man jo og glæder sig altid. Det er det gode ved det.
Jeg kan ikke helt fatte hvordan du kan dyrke 30 sorter. Er dit drivhus enormt?

14 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 12. august 2010 kl. 19.34

Hehe, det løber nu hurtigt op, nogle i potter, nogle i kapilærkasser, nogle på friland (de fleste af cherrytomaterne dyrker jeg på friland). Jeg dyrker som regel kun en plante af hver af de nye sorter.
Nej, jeg har ikke ét kæmpedrivhus, men flere "mindre" (og de er fyldt til randen - det er en sand jungle derinde lige nu!)

Jeg vil i øvrigt anbefale dig at gøre det samme - dyrk nogle forskellige sorter, i forskellige farver og størrelser. Så
mange som du nu har lyst og plads til. På den måde gør det ikke så meget hvis du ikke synes om en af sorterne.

Hvis du ikke har prøvet Black Cherry synes jeg i øvrigt at du bør prøve den som et supplement til Sungold F1. Den er større end Sungold F1, og ikke helt så sød - men stadig god og manges favorit når det kommer til cherry tomater. (og så ser den tilmed flot ud i salatskålen)
www.bh-froe.com/ZC/index.php?main_page=product_info&products_id=8

Mvh. Søren

15 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 13. august 2010 kl. 7.56

OK
Black cherry har jeg i år. Den er selvfølgelig interessant at se på når den ligger sammen med andre tomater og størrelser, mangfoldigheden er flot. Måske skulle jeg så alligevel lige give den en ekstra chance, nogen gange handler det også om at finde den ret som den pågældende tomat er særlig velegnet til. Og jeg må vist holde op med at sammenligne alt med sungold.
Drivhusgæsterne gør nu det samme!
Tak for din venlige indsats, nu har jeg fået mod på at købe et par sorter mere som er sikre vindere. :-)
Jeg er nok mere til de sikre valg og så to - tre eksperimenter hver år. F.eks. et hav af chilisorter for så at ende op med den glimrende købmandschili, som også alle supermarkeder har. Den gror smukt, bærer fint og smager skønt.
Mht. tomater er sagen en anden. Her har jeg lyst til at dyrke noget, der smager af mere.

16 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens J., 13. august 2010 kl. 23.45

Lene:

Jeg kunne også godt tænke mig et par frø af DRK902. Jeg har 38 forskellige sorter på friland i år, så det kunne være der var et par stykker af mine du gunne tænke dig at prøve. Skriv til jcjessen snabel-a gmail.com så kan jeg sende min tomatliste.

Ps. Hvis der er andre der har lyst til at bytte tomatfrø skal I være meget velkommen til også at sende en mail så kan jeg sende min liste retur.

17 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 15. august 2010 kl. 10.42

nu har jeg prøvesmagt mine tomater. Der er jo forskel på, om man skal spise tomaten alene, på brød, i salat eller i en gryde. Selvsagt.
jeg vil gerne ha tomater der passer til grovboller med mayo. Og er er syreindholdet vigtigt - og egentlig ikke kun sødmen som jeg troede. Sungold er faktisk ikke så god på mad.
Det er til gengæld Black Cherry og da den også er dobbelt så stor, ja så kan den anbefales. Jeg skal i hvert tilfælde ha den næste år også.
Jeg synes også stadig at Yellow Brandywine er en fantastisk tomat. Og den er også enormt flot i drivhuset med sine kartoffelblade og de kæmpestore frugter.
Det gode ved Gemini er at den modner ret tidligt og at der er så mange. Men ærgerligt nok er det også den, der mest skimmel i år.
Desuden er der en større lyserød tomat, som må være et "fejlfrø" - og den ser interessant ud.

18 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 15. august 2010 kl. 13.00

Hvis du laver dine egne frø så skal du passe på med de såkaldte potato leaf tomater , de krydser mere end villigt med alle andre tomatplanter i nærheden , det ved jeg af egen erfaring .Det gør ribs og bøftomater også men ikke så agressivt som potato leaf.

Mvh. Svend Høst

19 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. august 2010 kl. 13.14

Spændende - så får jeg en god blanding af Stupice, Sub Arctic Plenty, Bloody Butcher og Outdoor Girl til næste år!

Det er mine tidlige frilandstomater, der står meget tæt - men det ville da være fint med en blanding, for jeg kan ikke bestemme mig til, hvilke af dem jeg skal dyrke til næste forår.....

20 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 15. august 2010 kl. 14.03

Jeg har nu haft Brandywine 4 år og de har ikke krydset sig.
Er det fordi det er den eneste kartoffelbladede?
Men jeg har også, på anbefaling, haft stupice et enkelt år. Det er nok den tørreste, mest kedelige tomat til dato. Men den stod det samme sted som de san marzanoplanter, der ligeså blev kedelige, så det er måske forklaringen? Dårlig jord og lysforhold måske.

Måske skal du opfinde en ny blanding? Jeg tror jeg vil så nogle frø fra sungold og se hvad der kommer ud af det.

21 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 15. august 2010 kl. 18.41

Det med at kartoffelbladede sorter krydser lettere end andre er nu en skrøne. Til gængæld skal man passe på med at tage frø af tomater fra store, dobbelte blomster. I sådanne blomster vil støvfanget ofte være blottet, og dermed mere tilgængeligt for insekter/fremmed pollen. De første blomster på kartoffelbladede sorter er typisk dobbelte, og det er muligvis derfor at myten er opstået.

Anne-Mette : hvis du sår frø af SunGold F1 får du hovedsageligt en blanding af røde, gule og orange cherrytomater af varierende størrelse og kvalitet. Der vil også komme enkelte kartoffelbladede planter, og måske et par bøftomater. Tyskeren Reinhard Kraft har lavet en del OP (frøfaste) varianter af SunGold F1, jeg har dyrket et par af dem og de er ret gode men ikke nær så gode som den originale SunGold F1.

22 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 15. august 2010 kl. 19.24

Jeg har sået nogle Rosada-frø i år fra en indkøbt F1-plante fra sidste år, og der er kommet et par forskellige udgaver ud af det.

Jeg har 4 planter - 3 af dem er røde, smager rimeligt, men er ikke blevet så høje - den sidste ligner fuldstændig Rosada'en fra sidste år, er vokset fint i højden og smager rigtig godt. Den er bare knaldgul i stedet for rød, så den skal jeg da prøve at dyrke frø af til næste år og se, hvad der kan komme ud af det!

23 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 16. august 2010 kl. 11.18

Søren !!
Mine San Marzano 2 tomater som jeg har taget frø af igennem mange år fik frø som gav tomater med kartofelblade og en mere rund frugt efter at have stået ved siden af en potato leaf tomat.
Det samme skete med min barbara tomat.

Mvh. Svend Høst

24 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 16. august 2010 kl. 12.48

Svend !!
Og hvad beviser det så? At tomater med almindelige blade kan krydse lige så let som kartoffelbladede sorter!
Det var jo sorterne med alm. blade der blev krydsbestøvet, og ikke den med kartoffelblade ;)

25 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 16. august 2010 kl. 15.13

Den videnskabelige forklaring på at disse 3 tomattyper
ribstomat, Lycopersicon pimpinellifolium ,
tomatsorter med blade, der ligner kartoffelblade ,
bøftomater med dobbeltblomster,
krydser mere end villigt er at støvfanget er så langt at det stikker udenfor støvbladene før keglen åbner sig.

Mvh. Svend Høst

26 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren, 16. august 2010 kl. 16.41

Ja, det var vist netop det jeg skrev i post 21, dog er det langt fra tilfældet ved alle kartoffelbladede sorter. Det er heller ikke tilfældet ved alle sorter af L. pimpinellifolium.

Søren

27 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Mette G., 16. august 2010 kl. 16.47

Nå, men så må jeg jo bide i den sure tomat og betale for de sungoldfrø.

28 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 16. august 2010 kl. 19.00

Så er du også færdig med at bide i sure tomater......

Heldigvis holder frøene godt, så en pose kan strækkes til et par sæsoner!

Nyt svar til emnet »Suk en kedelig tomat«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Suk en kedelig tomat

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider