Skrevet af: Emil H., 7. september 2010 kl. 10.59
Hej alle
Jeg har fuldt meget med på dette forum, og specielt under kategorien køkkenhaven..
Jeg har en rigtig stor have omkring 7800 m3. Men min viden omkring buske, træer, planter og køkkenhave er begrænset. Jeg har læst Den selvforsynende have samt Bogen om selvforsyning (kendt fra Bonderøven)..
Der er dog nogle ting jeg stadig er i tvivl om, Jeg vil gerne forbedre min jord og holde den godt gødet, Men er det en god ide at sprede ko gødning samt kompost fra genbrugs plads ud her i september måned?
Kan dyregødningen komme direkte fra en lystdriftstald eller skal den gerne have ligget ude på en mark eller ligende nogen tid?
Kan jeg fræse komposten og gødningen ned i jorden?
Jeg har en hel del frugt træer i haven, hvornår kan jeg beskære disse? Det skal siges at de skal beskæres kraftig.
Vh Emil
Skrevet af: Emil H., 7. september 2010 kl. 11.05
Vil lige indskyde at jeg følger med i emnet om hestemøg og at jeg godt ved min spørgsmål ligger meget tæt på dette emne..
Vh Emil
Skrevet af: Lone Brems, 7. september 2010 kl. 13.10
Hej Emil H
Det er bedst at kompostere komøg inden den anvendes i køkkenhaven. Hvis du har adgang til at hente fra en møgbunke, der har ligget under åben himmel i mindst et halv år er det fint, overdækket med halm er det endnu bedre :-)
Tænk over, om du har mulighed for at så grøngødning nu - det kan nås frem til efterårsjævndøgn for de fleste grøngødningstyper. Lad grøngødningen ligge i vissen tilstand, indtil du skal igang med at arbejde i køkkenhaven til foråret.
Kompost fra genbrugsstationen er sjældent særlig godt dokumenteret og ofte er balancen mellem kalium, kvælstof og fosfor ikke analyseret. Der kan også være problemer med glasskår, ledningsstumper og andre uønskede ting i denne.
Så genbrugspladskompost er ofte ikke særlig godt egnet som gødning i køkkenhaven - kan evt anvendes i læhegn.
Du kan fræse komposteret gødning ned i jorden - men gør det kun hvis andre (= manuelle) metoder ikke er mulige. Fræsning er en meget "hård" jordbearbejdningsmetode, men kan jo være den eneste mulige og fornuftige i en meget stor have.
Du kan beskære dine frugttræer når du har tid. Ny viden har godtgjort, at det sker mest skånsomt om sommeren, hvor træernes har bedst mulighed for at kompensere for de sår, der kommer ved beskæringen
God arbejdslyst med alle arbejdsprocesserne i din kæmpehave !
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 7. september 2010 kl. 19.59
Hej Lone
Den med beskæring hele året, eller om vinteren, hvor de med frugttræer har bedst tid. De med frugttræer sommerbeskærer vel nok om sommeren. Sommerbesæring. Og så har de kun knap 2 m. træerne imellem træerne og højde så stiger ikke behøves. Så vidt jeg husker at have læst sættes næste års høst af frugter allerede an til næste års høst om sommeren, året før-? Hvordan hænger al det sammen. Desuden behøver frugtræer slet ikke beskæres -? Skriver I. Det er nok formåls nødvendigt i de små haver, i de fleste flest af os har. Hvordan bestrider jeg alle de gode informationer? håp
Skrevet af: Emil H., 8. september 2010 kl. 8.27
Hej Lone
Og tak for dit svar.
Jo jeg har mulighed for at hente møg fra en bunke på en åben mark, det er dog blandet med halm, men har lagt i et års tid.
Hvormeget vil du tro jeg skal bruge, hvis man spreder et ud, 10 cm lag eller?
grøngødning, det har aldrig prøvet før. Men kunne jeg sprede møget ud og fræse det ned og derefter så grøngødning? hvilken afgørde skal jeg bruge, olieræddike?
Skal siges at jeg bor ude omkring landet og har mange venlige bondemænd i nærheden.
Jeg vil beskære mine frugt træer hen over efteråret.
Vh Emil
Skrevet af: Lone Brems, 9. september 2010 kl. 9.54
Hej Emil H
Hvis du vil fræse komøg ned nu er det vigtigt straks efter at så grøngødning. Du kan fint bruge olieræddike - flere forslag kan du finde i Karna Maj's artikel på forsiden "Jorden fryser også"
Den bedste udnyttelse af gødningen får du ved at vente med at udbringe gødning til foråret - og du kan sagtens få rigtig meget gavn af at så grøngødning uden at gøde inden !
Tænk over, hvor du vil dyrke hvad i din urtehave til næste år. Krydderurter, ærter, bønner og gulerødder har ikke brug for ret meget gødning - bare et let drys eller ingenting. Kartofler, kål, selleri og majs har brug for et pænt lag - men 10 cm er for rigeligt. 5 cm bør være passende - også selv om det evt er nyopdyrkning der er tale om.
Men det er faktisk ikke helt let at sige noget præcist om mængden af møg, man skal gøde med. Jordens aktuelle næringsstofindhold og gødningens sammensætning kan man jo få analyseret og det er da bestemt en rigtig god idé, hvis man har store jordstykker og skal avle en eller nogle få afgrøder. I private urtehaver er det jo meget varieret, hvad man gerne vil have til at trives - og afgrødernes behov er meget forskellige, så det er lidt af en erfaringssag at beslutte sig for hvor meget og hvor tit, man skal gøde. Viden om sædskifte er væsentlig at samle - og den viden er også tilgængelig på Havenyt.
Som "rettesnor" for havedyrkere kan man regne med, at bare man gøder sparsomt med dyregødning fra græsædere (køer, heste, får, geder, kaniner) så går det sjældent helt galt, heller ikke selv om man ikke bruger meget møg.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Emil H., 10. september 2010 kl. 11.25
Hej Lone
Jeg har lagt et nyt stykke til min køkkenhaven, før var der store gran træer. Jorden virker meget tør/sandet og fuld med grannåle. Dette stykke giver jeg en gang gødning nu og sår grøngødning. Den "gamle" del af min køkkenhave sår jeg kun til med grøngødning og venter med den dyr gødningen. Så håber jeg ikke det er helt galt:)
Jeg må igang med en plan over hvor mine afgrøder skal stå til næste år.
Tak for dine råd, det har været en stor hjælp:)
Vh Emil
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Gødning og beskæring = hvornår?