Forum

Køb af frø and valg af sorter

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Eva Theil Thomsen, 4. marts 2014 kl. 11.46

Kære alle,

Vi er fire piger som er i gang med at bygge vores første plantekasser.

Vi kunne i den forbindelse godt bruge lidt gode råd vedr. køb af frø.
Vi kan se Tiger har et udvalg af økologiske frøsorter til tre poser for en ti'er, men kan samtidig se, at variationen i pris er utrolig stor, når vi søger rundt på nettet.
Er der nogen som har gode råd om, hvorvidt man bør gå efter de dyre frø eller lige så godt kan vælge billige, så længe de er økologiske?

Derudover har vi hørt, at det er godt at plante forskellige sorter ved siden af hinanden, og at nogen fungerer bedre sammen end andre. Vi tænker at plante salat, tomat, radiser, grønne ærter, hvidløg, chili og evt. bønnespirrer (og er også åbne for andre gode ideer til, hvad der kan gro godt i en plantekasse). Er der noget som fordelagtigt kan sættes ved siden af hinanden eller noget som står bedst alene?

Vi vil være meget taknemmelige for alle gode råd og vejledning.

På forhånd mange tak,

Mira, Marie, Pi og Eva

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 4. marts 2014 kl. 12.42

Kan I sige lidt om, hvad I har tænkt jer? Står kassen indenfor, i drivhus eller ude? Vil I have blomster, eller er det en lille køkkenhave I går efter?

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Theil Thomsen, 4. marts 2014 kl. 13.07

Ja, hov, det glemte vi helt at få med. Tanken er, at de skal stå ude i en ikke alt for solbeskinnet have. Vi vil gerne have køkkenhave jf. de nævnte ting, vi tænker på at gro. Tak for hjælpen!

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 4. marts 2014 kl. 14.10

Disse grøntsager burde kunne klare sig uden alt for megen sol: rucola, bladsalat, endivie , radicchio, ærter, kål, bladbede, sølvbede, spinat ,bladselleri, pak choi, radiser grønne bønner, rødbeder, asparges og rabarber.

Det er selvfølgelig ikke alle dem der egner sig til at stå i en lille kasse, men hvis jeg skulle vælge, så ville jeg nok dyrke ærter og måske spinat eller salat. Hjemmelavede ærter er altid mega lækkert, og man kan vælge nogle lave sorter som ikke bliver alt for høje.

Mht. hvor I skal købe, så vil jeg anbefale Camilla Plums netbutik. Hun har et meget stort udvalg, og også af økologiske frø: fuglebjerggaard.dk/netbutik/

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Theil Thomsen, 4. marts 2014 kl. 14.19

Tusind tak for svar - gode ideer!

Mht. køb af frø, tror du så kvaliteten af frøene er bedre, eller er det primært udvalget?

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 4. marts 2014 kl. 14.31

Uh, det ved jeg ikke noget om. En af de store fordele ved økologiske frø er at man kan få en masse sorter som har nogle gode egenskaber som almindelige kommercielle sorter ikke har.

De frø man normalt kan købe i et supermarked er jo udviklet til kommercielt brug, dvs. de er udvalgt efter nogle egenskaber som vi almindelige mennesker ikke nødvendigvis er interesserede i: ensartet udseende eller at de modner på samme tidspunkt. Der vil jeg hellere have nogle modstandsdygtige planter der giver frugt over længere tid.

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Theil Thomsen, 4. marts 2014 kl. 14.40

Super, tusind tak. Det er mest fordi vi har fundet nogle meget billige, økologiske frø i butikken Tiger, men er i tvivl om der kan være noget ift. kvaliteten af frøene, vi skal være opmærksomme på. Men mon ikke de er gode nok så? Tusind tak for hjælpen :)

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 4. marts 2014 kl. 15.22

Ved de helt billige frø er det ofte kun nogle af frøene som spire.
Kik på den stemplede dato på poserne, det er tit gamle poser.

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisbeth Antonsen, 4. marts 2014 kl. 20.14

Du skriver at I er ved at bygge nogle plantekasser, men hvor store er de? Hvilket areal ønsker I at have? Dette er vel afgørende for, hvad og hvor meget I egentlig kan dyrke?

Jeg kan godt forstå, at du måske er lidt loren ved 3 poser økologisk frø til en 10'er. Det er mistænkeligt billigt:-)

Jeg kan f.eks. godt finde på at købe frøposer i Netto (eller Aldi og Lidl), som er rimelige i pris, og spireevnen er fin. Hvis I holder jeres jord ved håndlugning og kompost eller økologisk gødning, så bliver høsten næsten semi-økologisk:-)

Mvh Lisbeth

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 5. marts 2014 kl. 6.50

Mine radiser fra Tigerbutikken spirede fint i 2013. Jeg har ikke helt så gode erfaringer fra Fuglebjerggaard, hvor der ofte også er meget få frø i poserne, hvis man vil så om.malle poser siger min. fem frø, men det er ikke sjovt, hvis det er krydderurter...

Albinus frø har sendt mig maaange frø for pengene. Men jeg har ikke sået dem endnu.
som udgangspunkt, ville jeg finde en butik (på nettet?), som har de frø I skal bruge, så I ikke skal købe fra flere steder.
Frø skal overholde den almindelige frøkontrol - bl.a. Mht. Spireevne for at måtte sælges - også i Tiger.

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: ’Trine Petersen, 5. marts 2014 kl. 12.18

Jeg har kun gode erfaringer med Tigers økologiske frø - meget fin spireevne og fint resultat. Så køb I bare det I nu kan hos dem. .o)

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 5. marts 2014 kl. 14.12

Jeg var lige en tur forbi Tiger i dag - købte dog ingen frø, men kiggede på dem. Der er meget få frø i nogle af poserne - også en måde at holde prisen nede på :)

Men kvaliteten er formentlig ok.

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Theil Thomsen, 5. marts 2014 kl. 17.13

@Lisbeth, vi regner med at anvende murerbaljer som plantekasser i første omgang, altså ikke bygge selv. Vi tænker på at købe fire stk i første omgang og så få os nogle erfaringer.

Tusind tak for alle de gode tips ift. frø. Jeg tror vi forsøger os med Tigers frø i første omgang og så supplere med frø fra et af de andre anbefalede steder for de sorter, vi ikke kan få i Tiger.

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 5. marts 2014 kl. 19.32

Hej Eva

I skal nok lige sørge for at finde ud af, om jeres murerbaljer egner sig til dyrkning af spiselige afgrøder.

I kan læse lidt om kemi i plastic her:

www.plast.dk/Fakta/

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 5. marts 2014 kl. 20.24

Udvalget i Tigerbutikken er også mindre, så der er ikke så stort svind.
Jeg synes nu, at der var pænt mange radisefrø i de poser, jeg købte.

Nyt svar til emnet »Køb af frø and valg af sorter«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Byhaver > Køb af frø and valg af sorter

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider