Forum

Plantning i leret jord

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Thomas Hey, 15. oktober 2014 kl. 12.38

Vi er ved at etablere have efter nybyggeri. Jorden består af et lag muld øverst og så ret leret jord ca 30-40 cm nede. Baghaven er blevet gruppet og der er tilført muld. Desværre er der ikke gruppet foran huset og jeg vil gerne plante fire 180 cm høje opstammede laurbær træer i den lerede jord der. Jeg har gravet 4 huller med en diameter på 1 meter og ca 80 cm i dybden. Jeg har løsnet jorden i bunden lidt extra og har fyldt kompost nederst og blandet med jord i siderne og ovenpå planten.

Tror i det er nok til træerne kan trives eller vil de drukne og mistrives? Hvad kan jeg gøre såfremt det hele ikke skal grubbes? er det nok at grave et par store render ved siden af træerne? Er kompost en dårlig ide?

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 15. oktober 2014 kl. 13.33

Hej Thomas Hey

Før der kan svares fornuftigt på dit spørgsmål er det vigtigt at finde ud af, om de opstammede planter du har planer om at sætte i din forhave er "ægte laurbær" (Laurus Nobilis) eller der er tale om "kirsebærlaurbær" (Prunus Laurocerasus).

Ægte laurbær vil næppe overleve vinteren i en åben forhave - se evt artiklen "Hvordan beskytter jeg laurbær i krukker om vinteren?", hvor Karna Maj svarer på overvintringsbetingelser for ægte laurbær på vores breddegrader.
Er der tale om kirsebærlaurbær ser det måske en smule bedre ud, blandt andet fordi der har været gennemført et intensivt udvælgelsesprogram indenfor planteskoleverdenen gennem en del år. Men de er ikke ufølsomme for frost (og for vanskelige jordbundsforhold også).

Venlig hilsen fra
Lone

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thomas Hey, 16. oktober 2014 kl. 3.14

Ja det er klart. Det drejer sig om kirsebærlaurbær.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 16. oktober 2014 kl. 10.26

Thomas.
Du kan ikke gøre det ret meget bedre for dine planter. Kirsebærlaurbær kan gro i de mærkeligste steder. En af de største i DK. står i brugsens parkeringsplads i Nykøbing sj. Den er omkring 10 m. høj og asfalten går ind til et par meter fra stammen. Jeg har selv en halvgammel en som gror i ca. 50 cm. jord hvorunder der er hårdt ler. Rødderne bliver så i jordlaget og kravler ud til siden, hvor de tager vand og næring fra nabo planterne. Nattefrost i længere tid med morgensol giver tit brune blade, som bare kan klippes af med hæksaksen.

Nyt svar til emnet »Plantning i leret jord«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Byhaver > Plantning i leret jord

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider