Forum

Gule striber på græsplæne

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Toke Søltoft, 25. april 2015 kl. 10.23

Vi fik anlagt græs sidste år i august og græsset er efterhånden ved at komme godt op.

Dog har vi en del gule striber af græs som kan ses på billedet. Hvad kan det skyldes?

Jeg har gødet med alm 14-5-15 for et par uger siden for at se om det hjalp. Det har muligvis hjulpet lidt.

Jeg har en ide om at det muligvis kan være fordi jorden mangler jern. Det er en meget lerholdig jord.

1 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 25. april 2015 kl. 10.33

Du kan prøve med jernvitriol , har jeg læst et sted. Hvor meget pr m2 kan jeg ikke huske men 20 gram skader ikke .

2 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 25. april 2015 kl. 10.47

Jeg har prøvet at lysne billedet lidt. Det ligner køreskader fra anlæggelsen, og da det samtidig er lerjord, kommer der nemt den slags, hvis jorden er for våd, når der køres.
Jeg tror ikke på jernmangel. Det forekommer uhyre sjældent.
Vent og se henover sommeren. Slå ikke for kort. Hvis der er en køresål skal græsset have kraft til at sætte rødder igennem, og det gør det kun, hvis det ikke er klippet for kort.
Hvor meget gødning, har det fået? Regn med 10-15gr. N pr. m2 som optimalt.

3 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 25. april 2015 kl. 10.49

Du kan også måle ph værdien . Hvis den er meget høj kan den hæmme optagelsen af jernet .

4 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 25. april 2015 kl. 13.19

Hvordan fordelte du gødningen?
For mig ser det ud som det er lidt uens fordelt. Det kan evt. være fordi du har brugt en gødningsspreder af lignende type som denne: toolworld.dk/img/p/b/15/46/6_0.jpg
De kan godt lave sådan nogle spor hvis de ikke kører optimalt.

5 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 25. april 2015 kl. 13.44

Jeg synes ikke, det ligner gødningsstriber. Hvor meget regn har det fået efter at der er spredt gødning?

Her er et forstørret og lysnet udsnit af billedet, som jeg mener tydelig viser strukturskader.

6 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Toke Søltoft, 25. april 2015 kl. 14.16

jeg har brugt en gardena spreder:

cdn.gardena.com/dimage.axd/productLarge/ga310-0008/600x400/classic-spreder-300-70557e3f.jpg

Jeg tror ikke det er pga den da de gule striber var der før gødningen og det var derfor jeg valgte at gøde.

Det regnede 4-5mm de følgende dage efter at jeg havde gødet. Det var derfor jeg valgte at gøde på det tidspunkt.

jeg brugte 30 kg gødning til 900 kvm græs. På posen stod at den rækkede til 450 kvm så jeg brugte to poser af 15 kg.

Det med strukturskader kunne være en forklaring. jeg fik også fortalt at græsset skulle have minimum en hel sæson før rødderne får ordentlig fat da det er lerjord.

Jeg tror jeg venter med at gøre mere for nu. jeg regner med at gøde hen i slut juni og så se om det ikke er blevet bedre hen ved september.

det er vidst det eneste jeg kan gøre pt.

7 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 25. april 2015 kl. 19.15

Hej Toke. Det er præcis sådan en spreder jeg selv har haft besvær med. Nu sværger jeg mere til de typer hvor et hjul af en art slynger gødningen ud. Alternativt en egnet plateskovl eller lignende.

Men hvis striberne var der i forvejen kan det jo ikke være derfor.

Jeg synes bare de ser ud til at løbe regelmæssigt og parallelt med terrassen. Hvis det er korrekt set, kan det vel næppe være jernmangel og nok heller ikke almindelige køreskader.
Måske har du fået pløjet inden plænen blev anlagt og derved fået lavet et mønster i jorden?

8 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Toke Søltoft, 25. april 2015 kl. 19.19

altså jeg er ikke 100 % sikker på at det ikke kan være gødningen fra sprederen der har gjort det. Jeg mindes bare at det var der i forvejen.

Hvis det nu er pga overgødning, vil det så ikke blive bedre med tiden? Når gødningen er sivet mere ud i jorden?

Jeg har enkelte små pletter hvor der er kommet for meget gødning fordi jeg har stoppet sprederen og er kommet til at bakke et par cm. Det giver alt for meget gødning. Men de pletter er meget lette at se og dem er der kun 3 af, alle meget små.

9 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 25. april 2015 kl. 19.37

Det er absolut ikke overgødskning. Du har givet 33 gr gødning pr m2 = ca 4,6 gr N pr m2. Så længe du ikke er over 20 gr N pr m2 tager græsset ingen skade. Tværtimod.

Hvis det kun er 14 dg. siden, du gav gødning, og der kun er kommet 4-5 mm regn, er der en meget lille virkning at se nu.

Hvad jordbehandling blev der foretaget umiddelbart inden såning? Det kunne ligne spor fra en mindre traktor.

10 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Toke Søltoft, 25. april 2015 kl. 19.46

der blev grubet med en maskine som jeg mener var på larvefødder, hvilket nok også kan passe med de gule "spor".

11 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 25. april 2015 kl. 20.01

Jeg tror heller ikke det er overgødskning, men en uens fordeling af korrekt doseret gødning kan også give striber.

Jeg kender ikke så meget til hvordan en gruber arbejder, men umiddelbart kunne det også godt være den. Måske ikke så meget pga. bælterne. Jeg tror nærmere den på en eller anden måde kratter ringere "råjord" op fra under muldlaget i et bestemt mønster.

Hvis du på den måde har fået lavet striber af lidt ringere, måske meget leret jord, vil det kunne aflæses i græsset.

Måske kan du se det hvis graver lidt i og udenfor stiberne.

12 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 25. april 2015 kl. 20.11

En grubber trækker ikke rå jord op.
Det er en betingelse, når der grubbes lerjord, at jorden er tilstrækkelig tør. Det kan sammenlignes med at trække en skruetrækker gennem en pakke margarine og gennem et tørt franskbrød.
Selv om en maskine er på larvefødder, slipper man ikke for tonsene. Den flyver ikke, og hvis jorden er for våd sker skaden alligevel.

13 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Toke Søltoft, 25. april 2015 kl. 20.16

der var meget tørt da plænen blev anlagt. det regnede så en del ugerne efter.

14 af 14 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 25. april 2015 kl. 20.23

Perfekt.
Den skal nok komme sig. Og den kan nemt tåle lige så meget gødning én gang til, som den har fået.

Nyt svar til emnet »Gule striber på græsplæne«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Byhaver > Gule striber på græsplæne

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider