Forum

Troldehassel

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ditte Rønne, 15. oktober 2015 kl. 20.30

Hej, vi er lige flyttet i hus, og er blevet haveejere for første gang. Der står en troldhassel i haven, og flere har spurgt om de må få en gren til at hænge op hjemme. Kan jeg bare klippe ca. 10 grene af nu her eller hvornår er det smartest at gøre det? Og er der andet jeg skal være opmærksom på!?
På forhånd tak for hjælpen!
Mvh Ditte

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 15. oktober 2015 kl. 21.37

Det smarteste, synes jeg, er at vente til den har smidt bladene.
Du skal huske, at der hvor du klipper, skyder der flere skud, altså grenen deler sig.
Ellers er der vist ikke noget du skal vogte dig for.

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A O., 22. november 2015 kl. 13.42

Jeg kender ikke lige Troldhassel - men den opfører sig formodentlig lidt som almindelig Hassel.

Derfor vil jeg bare forberede dig på, at du med jævne mellemrum formentlig skal beskære den. Ellers bliver den sandsynligvis for stor hvis din have ikke er gigantisk- og du kan jo benytte lejligheden til at forære grene væk.
Iøvrigt så er det fornuftigt at tænke på at "kronebeskære" de forskellige træer og buske, hvis man har en "gammel" have, så træer ikke vokser op og skygger for meget. Ellers har man til sidst mest høje træer, og ingenting i bunden

mvh A

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 22. november 2015 kl. 14.03

Man skal være opmærksom på om troldhasselen sætter almindelige skud nedenfor podestedet.
Min sætter sådanne skud, og de vil med tiden tage over, hvis ikke de bliver fjernet.

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. november 2015 kl. 16.23

Hej - jeg har en enorm stor troldhassel, med mere end 40 år på bagen. Jeg beskærer den ret ofte, og gerne store gerne, som jeg så bruger som klatrestativ ved nedløbsrør og lignenede mindre charmerende steder. Min troldhassel skyder mange nye skud, men skud fra bunden er også "troldede".
Ingeborg

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gartner Duun, 22. november 2015 kl. 18.15

Det var et flot eksemplar du har Ingeborg.

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. november 2015 kl. 19.29

Tak Søren Duun
Min troldhassel har dog en snylter, nemlig en kaprifolie. Jeg vidste godt at der groede en kaprifolie op ad den, men en aften, hvor jeg gik tur i kvarteret, fik den stærke kaprifolieduft mig til at se mig i troldhaslen, og det var et forrygende syn at se hele toppen af træet/busken dækket med kaprifolier. Ved nærmere eftersyn kunne jeg se at "lianens" tykkelse var omkring 2,5 cm i Ø. Så kaprifolien har godt fat i træet.
Ingeborg

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 22. november 2015 kl. 19.30

Skal hedde fik mig til at se op i troldhaslen -
Undskyld
Ingeborg

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gartner Duun, 22. november 2015 kl. 21.26

Det er den vilde art du har . Den dufter utrolig lækkert , bedre en fransk parfume.
Det er også det eneste kaprifolie, som vokser vild herhjemme .

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 23. november 2015 kl. 20.07

Jeg vil lige bemærke at man, når man tager grene af troldhassel ind, skal klippe raklerne af. De udvikler sig til "farvepatroner" og griser tæpper og møbler til med pollen.
Ingeborg

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mie Toft Pedersen, 28. februar 2016 kl. 14.50

Og jeg vil så også lige nævne, at man sagtens kan flytte en troldhassel til et andet sted i haven, MEN det kræver et stort arbejde, bare før du kan flytte den, da rødderne skal blotlægges i god tid inden og så kræver det, at træet skæres ned med 1/3 af dets størrelse og masser af vand og noget mere, men det er i de grove træk.
Vores fik 250 liter vand på dagen i hullet osv. Og derefter ca. 250-350 mere i løbet af den uge. Det skal siges det var vand fra vores regntønder. Så hvis nogen overvejer det, så kan det godt lade sig gøre.

Med venlig hilsen

Mie

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Emil Sørensen, 29. februar 2016 kl. 2.31

Som Mie skriver, så kan man snildt fjerne en troldhassel... Jeg har selv været med til det en enkelt gang og hold op hvor er det et stort stykke arbejde!

Nyt svar til emnet »Troldehassel«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Byhaver > Troldehassel

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider