Forum

Fjernelse af birketræ

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mie Toft Pedersen, 28. februar 2016 kl. 15.06

Hejsa allesammen

Som overskriften siger skal vi i år fælde vores birketræ, dog ikke med min gode vilje, men det drejer sig om sikkerhed og glade naboer i fremtiden.
Selve fældningen har vi styr på, men hvad er den bedste måde, at fjerne roden fra birketræet, og hvor roden faktisk kommer væk/dør uden at ødelægge jorden for bestandigt og omkringliggende træer og buske.

På forhånd tak

Mie

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 28. februar 2016 kl. 15.37

Hvor stor er stubben? Altså stammens diameter lidt over jorden.

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 28. februar 2016 kl. 15.54

Hej.

Skal det helt væk?
Lad mig vise dig, hvad der kan komme ud af en fældning, men uden at fjerne roden.
Her stod en elmast med tre birketræer omkring. De nåede efterhånden op i trådene og blev sat helt ned på jorden. Birk skyder villigt fra stubben. Nu er ledningerne lagt i jorden og masten væk. Det er nu mere end 20 år siden og jeg har ikke et øjeblik fortrudt, at jeg ikke fjernede rødderne. De gror ikke så vildt, når der er flere om hver rod.

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mie Toft Pedersen, 28. februar 2016 kl. 16.52

Når træet er fældet, så mener min kæreste roden vil være en 40-50 cm i diameter ca. Claus.

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mie Toft Pedersen, 28. februar 2016 kl. 16.58

Det ser rigtig godt ud Tilde, men desværre, så er vores birketræ så højt, at hvis det vælter, så smadrer det enten vores hus eller et af nabo husene og når det stormer, så stormer det her og birken tager hele læsset. Hvis vi ikke havde naboer og tænke på, så var jeg frisk på din idé Tilde.

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 28. februar 2016 kl. 17.02

Det er mere end jeg ville binde an med at grave op med spade, økse og jernstang. Du må nok ud og leje en stubfræser eller få en anlægsgartner til at komme med en. Du kan se her hvordan det foregår:

www.youtube.com/watch?v=Nq8V1Ycc5kQ

Alternativ kan i selvfølgelig save så lavt som muligt og lade den rådne på stedet. Det kan evt. fremskyndes ved at bore nogle huller ned i stubben og drysse noget kompost i.

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mie Toft Pedersen, 28. februar 2016 kl. 17.09

Claus, min kæreste spørger om du har erfaring med eller hørt om det med, at bore huller og så komme grillkul i og så lade gløderne stå at ulme i noget tid og slukke og så gentage det et par gange?

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 28. februar 2016 kl. 17.18

Hej.

Om ca 3 uger begynder den opadgående saftstrøm hos birk. Der er store mængder vand der kommer, så brænding er udelukket.
Birk vil skyde fra stubben, hvis der overhovedet er den mindste smule bark.
Rodfræsning i 20-40 cm, dybde, er nok det mest rationelle og skånsomme.

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 28. februar 2016 kl. 18.06

Det har jeg ikke erfaring med. Det er nok ikke så let af de grunde Tilde nævner. Hvis det mislykkedes så stuppen kun bliver overfladisk forkullet kan i let risikere at den vil være endnu længere om at rådne.

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 28. februar 2016 kl. 18.15

I forhold til mange andre træarter rådner en birkestub forholdsvis hurtigt, men der vil gå ikke så få år, og der vil altid blive et hul som skal fyldes efter.
En rodfræsning så dybt som det kan lade sig gøre, når der alligevel skal startes og efterfyldning med jord med det samme, ville jeg anse for den bedste løsning.

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mie Toft Pedersen, 28. februar 2016 kl. 18.26

Tusinde tak for jeres svar. Jeg har noteret det hele. Vi vil fælde den en af de kommende weekender.

Med venlig hilsen

Mie

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A O., 3. marts 2016 kl. 11.06

Du kan også lade stubben stå, og betragte det som et lille stykke natur.
Stubben vil skifte udseende, og efterhånden blive hullet og et lille økosystem af levende ting og sager, som liver af træet - og i huller i træet. Birk "forgår" ret hurtigt, som en anden skriver, så i får en levende ½-rådden stub fuld af liv - ret hurtigt.
Måske ser det "grimt ud" i en have - men det er jo bare sådan det ser ud i en skov. Det giver plads til insekter, fugle, diverse dyr som lever i huller i stubben - humlebi, mus.

Sæt eventuelt et lille messingskilt på med teksten "natur" eller "økosystem" - eller "insekt-hotel" så har i jo en god forklaring til nabo og besøgende.

mvh A

12 af 13 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 3. marts 2016 kl. 12.00

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 3. marts 2016 kl. 16.47

Hvis stuppen er for grim så plant en slyngplante.
De fås i mange højder og varianter.
Mvh

Nyt svar til emnet »Fjernelse af birketræ«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Byhaver > Fjernelse af birketræ

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider