Forum

Skrå hækplanter

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Birthe S., 1. april 2017 kl. 18.01

Nu, hvor hækken mangler blade, så bliver det tydeligt, at hækken vokser "på skrå". Det er liguster, plantet i 1983, og der er ved at være en del døde stammer.
Hvad kan man gøre ved den for at få den til at se pæn ud igen?
Fuglene "sår" også en del træer og buske i hækken. Dem forsøger jeg at fjerne, men de når somme tider at vokse ovenud af hækken, før jeg opdager dem. Det drejer sig bl.a. om kristtjørn, snebær, kaprifolie, røn og diverse frugtbuske.

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 2. april 2017 kl. 9.57

Døde partier skal du skære bort.
Jeg synes ikke, at du skal gøre noget ved de skrå stammer.

Det er drastiske skridt, der skal til, hvis du vil rette hækken op. Den skal skæres drastisk ned og så skyde fra bunden.

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 2. april 2017 kl. 10.16

Det er vel vestenvinden der har gjort den skæv , årsag den står for fugtigt eller bliver overvandet så der ikke er udviklet et dybdegående rodnet der kan holde på hækken.............

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 2. april 2017 kl. 11.31

Jeg tror den er blevet klippet tættere på den ene side. Så får hækken slagside og kan vælte helt. Jeg tror den skal rettes op ved kraftig beskæring. Med forbehold for at enkelt foto kan snyde.

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 2. april 2017 kl. 13.39

Jeg har set billedet, som at hækken er skrå i længderetningen, og ikke at hækken er ved at vælte på tværs.
Er den ved at vælte, skal den skæres kraftigt tilbage.

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birthe S., 2. april 2017 kl. 13.54

Lars Holt har ret, hækken er skrå i længderetningen. Det kan ikke være vestenvinden, der har gjort den skæv, da den står i læ af huset
Tak til alle for kommentarer.

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 3. april 2017 kl. 8.19

hækken er for hurtigt vokset - så skal der ikke meget sne til før den får den facon - jeg ville klippe den ned til halv højde og så bygge den op med 10 cm om året

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Bonner, 30. juni 2020 kl. 15.03

Kan man vriste grenene ud af hinanden og føre dem lige op, hvor man derefter klipper poppen af, så den flugter med den ønskede højde. Den må jo så begynde at sætte nye nede på stammen? Der er ikke så mange blade på den lange stamme, kun oppe i topppen, hvor der er lys og hvor den bliver klippet. Jeg tænker, at der ikke er så meget kraft tilbage, når den vandre så langt hen?

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birthe S., 30. juni 2020 kl. 15.37

Jeg fik på et tidspunkt for længe siden et svar, der fortalte mig, at hækken har vokset for længe uden at blive klippet i topen. Det stemmer med, at da jeg plantede den, da fik jeg det "gode" råd, at den ikke skulle klippes i toppen, før den var oppe i den højde, den skulle have.
Det var desværre et meget dårligt råd. Hækken blev for tung i toppen, og stammerne kan ikke bære den.
En løsning kan være at skære 1/3 af stammerne ned i 10 cm højde og så håbe på, at de skyder derfra. Så skal de følges op med klipning uyndervejs.

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Bonner, 30. juni 2020 kl. 16.16

Tak for svar.
Men når du siger, den skal klippes undervejs. Snakker vi så på siderne el. toppen.
Vi har lige den udfordring, at hækken er lige ud til en offentlig sti, og vi er så bange for indbrud, samt at folk kan kigge lige ind. Jeg er lige gået igang med projektet som jeg beskrev lige før, selvom det er en meget stor og besværlig opgave. Hvad synes du om det?

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Birthe S., 30. juni 2020 kl. 16.38

Hækken klippes en-to gange om året, både på sidene og i toppen. De stammer, der er klippet ned, skal, når de skyder igen, klippes i toppen med passende mellemrum, så de busker sig.

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Bonner, 30. juni 2020 kl. 19.23

Ok det må afprøves. Men hvad siger du til forsøget med at hive grenene fri, for derefter at føre den op i ønskede højde. grenen klippes så i ønsket højde. Jeg tænker så, at den begynder at skyde fra den bare stamme!?

Nyt svar til emnet »Skrå hækplanter«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Byhaver > Skrå hækplanter

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider