Forum

Ideer til haveprojekt

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Morten Møller, 10. september 2018 kl. 10.56

Hej havenyt brugere.

Har brug for nogle ideer/inspiration. Vi har en skråning langs vores indkørsel, hvor der er plantet vinca minor. Vedhæfter et par billeder. På det flade stykke vil vi plante et par højere træer i steder på laurbær træerne. Vi tænker kugle kirsebær eller kugle akacie. Ideer?

Vi mangler en løsning til afskærmning mod stien især henne ved det stejle stykke langs garagen! Vi vil ikk have en hæk. Findes der en lavere busk der kunne løse dette? Der er 15-20 meter.

Håber på lidt inspiration 😊

Mvh. Morten

1 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Møller, 10. september 2018 kl. 10.56

Billede

2 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Møller, 10. september 2018 kl. 10.57

Billede

3 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 10. september 2018 kl. 11.54

Det med træer vil jeg overlade til andre at rådgive om.

Men mht. til buskene, henne langs garagen, så vil du jo ikke have en hæk som sådan. Så min idé ville være, at du brugte blomstrende buske (som man kan se igennem om vinteren, men lukker nogenlunde tæt om sommeren).

Men mit bud ville være, at du bruger fx. buskroser, uægte jasmin, dronningebusk osv. (alle blomstrer lidt forskudt om sommeren) samt måske nogle blodribes og/eller forsythia (hvis du vil hjælpe fx. vilde bier (humlebier).

Dog er der nok ingen buske, som ikke kræver en vis portion pasning, da de alle med tiden vil blive så store, så de kræver lidt trimning (og lidt gødning), for at man kan komme forbi dem. ;)

/Ayoe

4 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 10. september 2018 kl. 12.05

PS.) Lige een ting mere:

Man kan også sætte et riohegn op og plante slyng/klatreplanter. De findes både i stedsegrønne og i løvfældende versioner og med større eller mindre blomster - som efeu, klematis, kaprifolie, humle, arkitektens trøst osv. ;)

5 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 10. september 2018 kl. 12.30

Hvis ikke grunden er forurenet, så kan det måske også være en idé at vælge noget spiseligt. Der er mange muligheder. Måske en sort stikkelsbær.

6 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 10. september 2018 kl. 13.35

Bambus?

Det spiller som regel også meget godt sammen med en "stram" arkitektur.

/Sofus

7 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Møller, 10. september 2018 kl. 14.44

Skråningen ligger mod nord, hvis det har nogen betydning. Der er jo ikke så meget sol... Det skal gerne være noget hårdført og noget der "passer sig selv", selvom der ikke er meget der gør det.....

Er Bambus nemt at holde?

Vi havde kigget lidt på buskpotentil.

Tak for jeres ideer :)

8 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 10. september 2018 kl. 16.45

Hvordan er det med dræn?
Når nu huset ligger så forholdsvist lavt på (godt nok ser det ud til sandjord) grunden?

Jeg ville plante noget, der holder på (sandjorden), og det kunne jo godt være Vinca, selvom de nok ikke har brudt sig om, denne ekstremt tørre sommer. Ellers er guldnælder og andre hurtigtvoksende med hurtig spredning, jo pæne.

Noget med rødder, der "holder" på skråningen. Når jeg ser billede ¤2 tænker jeg- vand i kælderen ved regnskyl. Skråninger skal ikke være så skrå. Måske med sandjorden- men løber den så ikke bare ned og forstopper evt. afløb?

Men sandjord er nok meget anderledes end min fede fynske muld (der bliver som beton i tørke!).

Mvh
Tine

9 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Morten Møller, 10. september 2018 kl. 21.19

Det er netop tør sandjord. Vi havde i starten problemer med at jorden skred ned ved kraftig regn. Vores vinca planter har afhjulpet dette selvom de har haft en hård sommer grundet tørken.

Planen er, at når tiden tillader det, så skal skråningen luges godt igennem og der skal efterplantes med flere vinca. Vi vil dog gerne have noget i toppen af skråningen, som kommer lidt op i højden og dermed afskærmer den stejle skråning. Og jeg medgiver at den er skrå, og den gennemførte løsning ville nok være at bygge en støttemur...

Nogle kommentarer til valg af høje træer til det forreste stykke?

10 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Trine S., 10. september 2018 kl. 23.11

Jeg har mange skrænter men lerjord med muld, så mine anbefalinger vil være:

Kranstop er god til at holde på skråninger og forebygger effektivt erosion. Den vokser også forholdsvis hurtigt, er ikke så høj og kan gro mod nord. Har flotte høstfarver.

Benved giver forskellige muligheder ift. højden og passer i buskform og som krybende sig selv. Den er også god på nordsiden.

Eller kristtorn i de lavere udgaver, hvis I kan leve med det stikkende løv. Den er altid flot at se på, især med bær.

Perikon er også krybende eller lav busk. Den får gule blomster og mørkerøde bær i originalversionen.

Snebær er også gode til at holde på jorden. De får bær (til fuglene) og vi kan lide at den er blød at falde ned i (for børn).

Vinca er godt, kan kombineres med stedsegrønne kugler/bokse og høje græsser.

Og ellers se på stedsegrønne. Der er mange flere slags end man normalt ser i haverne, hvis man kommer forbi en velassorteret planteskole.

Potentil kræver sol.

Lån eller køb Jane Schuls bog “Hvilken plante hvor” og forhør jer i planteskolen om græsser og stedsegrønne. Der er så mange muligheder, også prismæssigt.

God fornøjelse,
Trine

11 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 11. september 2018 kl. 9.10

Snebær er absolut et onde, den formerer sig voldsomt ved rodskud og nedfaldne bær. Hold jer langt væk fra snebær!
Ingeborg

12 af 12 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 11. september 2018 kl. 9.12

Og gulnælder det samme. Kønne i starten, men en forbandelse efter nogle år.
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Ideer til haveprojekt«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Byhaver > Ideer til haveprojekt

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider