Forum

Græsplæne dilemma

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Simon Kold, 27. februar 2021 kl. 15.29

Hej
Jeg har et dilemma som jeg håber at nogen kan hjælpe med.
Jeg er lige nu (27. Feb) i mit sommerhus de næste 8 dage. Jeg kan først komme her igen omkring 1. Maj.
Jeg har en græsplæne med mos som jeg gerne vil gøre noget ved. Jeg har både en vertikalskærer, masser af kalk, plænegødning og specifikke frø til eftersåning.
Jeg ved godt at det rette tidspunkt at sætte ind med disse remedier er en gang i start april, hvor jeg desværre ikke har mulighed for at være her. Er fristet til at gøre det hele nu men formoder at særligt vertikalskæreren allerede nu vil føre til dannelse af en masse ukrudt og at såningen nu vil betyde at de fleste frø vil går tabt da jorden er for kold. Omvendt tænker jeg at det er noget sent først at gøre det i maj, hvor jeg jo netop gerne ville nyde græsplænen de mange dage jeg forventer at være i sommerhuset til den tid. Hvad ville I gøre hvis I var mig:

A) gøre det hele nu
B) gøre det hele i maj
C) kalk nu, droppe vertikalskærer helt i denne sæson, efterså og gøde i maj
D) en anden kombination

Håber nogen har et kyndigt tip ?

Mvh
Simon

1 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 27. februar 2021 kl. 17.02

Vent til maj. Så er der mere gang i græsset.

2 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 27. februar 2021 kl. 17.08

@Simon
Som Søren skriver, lad græsset gro!
Meget ofte er triste plæner med mos resultatet af for tæt klipning der giver mosset ideelle betingelser.

3 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 27. februar 2021 kl. 20.04

Jeg ville vente til august! Også efterså mv- og lade plænen i fred (dvs ikke betræde den i de næste 2 måneder).

Mos er jo som sådan ikke skadeligt for en plæne, den er bare et tegn på, at forholdene for græs er mindre optimale, at der er for skygget og tørt/vådt og næringsfattigt.

Åbner man op (beskærer/fælder træer og buske) vil mosset forsvinde af sig selv. Det bryder sig ikke om meget lys. Til gengæld kan der så måske komme noget andet, som man heller ikke bryder sig om!

Mvh
Tine

4 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 28. februar 2021 kl. 16.05

Og glem kalk, for så får du mere mos.
Mvh

5 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 28. februar 2021 kl. 16.41

@H Chistensen.
Hvordan hænger det sammen?

6 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 28. februar 2021 kl. 16.52

Willy
Alm. plænegræs er en surbunds plante så hvis man giver kalk svækker man græsset og mosset har en fordel.
Så hvis man ikke har en meget sur jord skal man ikke give kalk.
Man kan jo tage en ph test af sin jord hvis man er i tvivl men langt de fleste have jorde er basiske.
MVH

7 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 28. februar 2021 kl. 20.09

@H. Christensen.
Jeg ved udmærket plænegræs er en surbundsplante!
Hvorfor jeg stiller dig spørgsmålet må være fordi jeg har en " missing link". Tak for du bidrog til det blev klarlagt. Så må jeg se at få det diagnostiseret :)

8 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 1. marts 2021 kl. 12.11

Willy
Så har jeg ikke forstået dit spørgsmål.
Mvh

9 af 9 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 1. marts 2021 kl. 21.10

@H.
Jeg mente blot at når jeg ved plænegræs er en surbundsplante, forstår jeg ikke helt, hvorfor jeg spørger dig om, hvordan det hænger sammen med græsplæner ikke skal have kalk.
Det må være solen ;)
Du har jo helt ret :)

Nyt svar til emnet »Græsplæne dilemma«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Byhaver > Græsplæne dilemma

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider