Skrevet af: Kim Jepsen, 6. april 2012 kl. 10.03
Så fik jeg monteret mine automatiske vindues åbner fra univent igår så venter man bare på solen, ved hvilken temp skal man indstille sine åbner til at begynde at åbne vinduerne? har vin, tomat, agurker, peber m.m derinde var planen.
Kim
Skrevet af: Eigil Hansen, 6. april 2012 kl. 10.44
Jeg tror du må forsøge dig frem, men der skal vist nok være omkring 20 - 25 grader inde i huset om muligt.
Det kan meget nemt være nødvendig med en dør åbent også- i det rigtig gode vejr. Jeg ved ikke hvor meget erfaring du har med drivhuset, men der må heller ikke være for tæt når åbnerne lukker på grund af temperaturen, så bliver der muggent derinde, mest om efteråret.
Skrevet af: Anja Egeriis, 6. april 2012 kl. 12.52
Du kan evt. stille dem forskelligt, så de første åbner ved 22-23 grader og de andre lidt senere.
Om nogle dage bliver der forhåbentlig lejlighed til det...
Det er rigtigt, som Eigil skriver, at omkring fra juli og videre skal der være åbent døgnet rundt pga. fugt, som kan give skimmelproblemer :)
Skrevet af: Peter Sindrup, 6. april 2012 kl. 18.58
Må jeg være med her?
Vil det sige at I afmonterer de automatiske vinduesåbnere i omkring juli måned, og erstatter dem med de mekaniske arme?
Kan man ikke nøjes med at stille døren på klem?
P.f.t.
Peter
Skrevet af: Anja Egeriis, 6. april 2012 kl. 19.47
Jeg har kun automatisk åbning på to af mine vinduer - de andre bestemmer jeg selv over:)
Jeg har læst om nogen, der sætter et bræt i klemme, så vinduet ikke kan lukke helt - ved dog ikke, om det er en god løsning.
Nej - det vil ikke være nok, at døren står åben, når vi når hen på sommeren - der skal komme luft igennem drivhuset, så fugten kan blæses ud.
Skrevet af: Eigil Hansen, 6. april 2012 kl. 21.48
Hej.
Jeg har tre vinduer med åbnere og en uden til at regulere med.
Derudover regulerer jeg så med døren i varme perioder, - har man dyr, hunde og katte, i nærheden må man finde på noget andet som døren, f.eks øverste halvdel af den eller tage et stykke glas af.
Man kan som mange gør også kalke vinduerne så solen ikke bager for kraftig ind i huset.
Bare lige lidt ekstra ideer.
Skrevet af: Anja Egeriis, 6. april 2012 kl. 22.17
Jeg skal også have fundet på en netdør til sommer - de to af mine fire katte er ret vilde med den lækre, løse jord i drivhuset...
Men bortset fra det, så er det om natten, jeg taler om - jeg har fuld udluftning på så meget som muligt hele døgnet rundt fra midten af juli. Undtagen de to vinduer med automatisk åbning :)
Og skyggegardiner trukket for om dagen, når solen brager ned.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.