Skrevet af: Betina Hjorth, 15. april 2012 kl. 17.35
Hej
Jeg har sået flere forskellige tomat sorter og 3 agurk sorter.
Hvor tæt kan jeg plante dem i drivhuset (bruger ikke plantesække)
Vil selvfølgelig gerne have flest mulige planter i drivhuset, men gerne størst mulig udbytte.
Og kræver det speciel gødning. Vil gerne udelukkende bruge kompost.
Har planer om, at det kun er tomat og agurk, der skal plantes direkte i jorden. Peber og chili bliver plantet i store potter, da jeg havde fin udbytte af dette sidste år. Desuden kan de så flyttes ud, i tilfælde af lus.
V. H. Betina
Skrevet af: Anja Egeriis, 15. april 2012 kl. 20.25
Jeg har ca. ½ meter mellem mine tomater i drivhuset og vel omkring 75 cm mellem agurkerne, som jo bliver ret store.
Jeg plejer at give mine planter en god håndfuld økogødning af en eller anden slags, når jeg planter dem ud - jeg ved ikke, om det er nok med kompost. Men du kan jo starte med det - skulle de senere se ud til at mangle næring, må du jo give dem enten mere kompost eller noget flydende gødning :)
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 16. april 2012 kl. 0.00
Hej Betina.
Sidste år havde jeg henholdsvis 3 tomater og 2 agurkeplanter pr plantesæk, og det var alt for tæt. I år prøver jeg med 2 tomater i en sæk, og agurk får en sæk for sig selv, så jeg synes, at Anjas mål lyder fornuftigt.
Skrevet af: Betina Hjorth, 16. april 2012 kl. 13.05
Hej
Det lyder rigtig godt, så kan jeg dyrke rigtig mange tomater. :-)
Men så kommer det næste problem. Kan man dyrke udelukkende på konpost ?
Jeg syntes ideen med dyrkning af egne grønsager /frugter "går lidt af fløjten", hvis jeg skal ud at købe gødning.
Jeg har rig mulighed for at kompostere hestemøg og mulighed for at samle brandenæller til flydende gødning. Tænkte at jeg ville prøve at varme kompostere - det skal prøves ! (også pga snegleæg.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.