Skrevet af: Peter Sindrup, 15. maj 2012 kl. 20.09
Som hent ny drivhusejer, er jeg helt blank på, hvor meget man skal vande i drivhuset.
De fleste af vores planter (tomater, bønner, chili, græskar, vandspinat og et par græskar) er plantet i plantesække på kapilarkasser, men vi har også en del ting i potter.
Vi vil jo, naturligvis, helst gøre det "så godt som muligt" og vander derfor dagligt. En del af potterne har mug eller skimmel på overfladen af spagnummen og jeg frygter derfor at vi vander for meget.
Kan der siges noget om hvor meget (lidt) der skal vandes i potterne og plantekasserne i drivhuset?
P.f.t.
Lar og Peter
Skrevet af: Anja Egeriis, 15. maj 2012 kl. 22.15
Det lyder som om, I giver dem rigeligt :)
Hvis jorden føles fugtig, og potterne er tunge, trænger de ikke til vand endnu. Det kan være en god idé at løfte på dem før og efter vanding, så man vænner sig til, hvordan de føles, når de begynder at trænge til vand.
Det er svært at give en mængde, da den afhænger af plantearten, pottestørrelsen, jordtypen, temperaturen osv.... Og har man planterne i lerpotter, skal de have mere vand, end hvis man bruger plastpotter :)
Jeg har en stor tomatplante i en 12 l krukke - den får omkring 1½ liter om dagen, hvis solen skinner og ca. det samme hver anden eller hver tredje dag i gråvejr, men den er også stor og har gang i en masse frugter.
Jeg har store chiliplanter i 6½ l potter, og de får kun vand ca. hver 3. dag og sjældnere i gråvejr - vel omkring 3 - 3½ dl ad gangen.
Endelig kan man investere omkring 100 kr. i en fugtighedsmåler og bruge den, indtil man har en bedre fornemmelse af, hvad der skal til - og husk, at der dør flere planter af for meget vand end af for lidt :)
Hvis en plante er blevet så overvandet, at den begynder at hænge med bladene, kan man sætte den på et bundt aviser, som vil suge fugten ud af jorden.
Jeg tror ikke, at jeg kan komme det så meget nærmere - men I skal nok starte med at skrue lidt ned for vandingen.
Mvh
Anja
Skrevet af: Peter Sindrup, 16. maj 2012 kl. 8.00
Hej Anja
Tak for dit lange og detaljerede svar. :-)
Jeg tror at vi må ud og investerer i en fugtighedsmåler, og samtidig holde lidt igen med vandingen.
Peter
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.