Skrevet af: Peter Sindrup, 26. maj 2012 kl. 11.25
Hej
I vores iver for at gøre det så godt som muligt, er vi "kommet til" at fjerne en hel del af de store blade på vores tomatplanter, og nu her bagefter har vi fået "kolde fødder", og vi tænker om vi er gået for hårdt til værks.
Det korte spørgsmål er der: Hvor hårdt kan man beskære en tomatplante i drivhus, på denne årstid, uden at det er for hårdt?
Et beroligende svar kan være med til at redde nattesøvnen. :-)
Peter
PS Billeder kan oploades hvis det ønskes
Skrevet af: Søren S Duun, 26. maj 2012 kl. 12.57
Du skal helst ikke beskære dem nu medmindre de er koloenorm.....jeg har lige sat mine egne ud i drivhuset og der er ikke noget, der skal tages af . Nu ved jeg ikke hvad du har fjernet men tomaten kan godt skyde fra bladhjørnerne. Det er normal de skud vi fjerner, med mindre det er busktomater vi dyrker. Disse skyd kan du bygge på hvis du har tages skud af som ellers skulle bevares .
Skrevet af: Søren S Duun, 26. maj 2012 kl. 13.07
Du skriver at du har fjernet blade, og det er der ingen grund til. Planten har brug for alle de blade den kan få lov til at beholde. Via bladene producere den sukkerstoffer til gavn for planten og hindres dette svækkes planten. Sideskud og nogle få af de gamle nederste blade er de eneste blade jeg fjerner på planten . Alt andet svækker den.
En svækket plante giver dårlige og færre frugter, der i værstefald ikke kan modnes ordenlig .
Skrevet af: Peter Sindrup, 26. maj 2012 kl. 16.35
Hej Søren
Tak for svar (igen)
Her kommer lige et par billeder af planterne. Den første står lige inde for døren i drivhuset (mod syd). Den tror jeg helt klart, vi har været for hårde ved. :-(
Skrevet af: Peter Sindrup, 26. maj 2012 kl. 16.36
Og plante 3
Skrevet af: Henry G., 26. maj 2012 kl. 17.59
Hej Peter du er nok lidt på forkant med din afløvning af tomatplanterne, bladene er bl.a. med til at trække saft og kraft op til frugterne, men også til stabiliteten af stængelen, derfor må man højst fjerne få blade ad gangen, under en klase skal der altid være mindst to blade, og senere kan man sænke hele planten. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Mogens; E., 26. maj 2012 kl. 19.06
Rolig nu Peter.
Jeg har haft tomatplanter med endnu færre blade som har klaret det udmærket. Men brug ikke hæksaksen igen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.