Skrevet af: Peter Sindrup, 31. maj 2012 kl. 16.20
Hej
Det kan godt være at mit spørgsmål lyder "tumpet" for erfarne drivhusejere, men jeg vover det ene øje alligevel:
I sidste uge, hvor vi havde sommervejr, med høj solskin og temperaturer på den rigtige side af de tyve grader, bilder jeg mig ind, at jeg kunne se hvor meget mine planter i drivhuset var vokset - dag for dag. Især for bønnernes vedkommende.
I denne uge, hvor vi nærmest har haft efterårsvejr, syntes jeg nærmest at væksten i drivhuset er gået i stå - og jeg kan ikke på samme måde se at planterne vokser dag for dag.
Nu spørger jeg mig selv - og alle jer andre - kan det virkelig passe, eller har jeg bare fået (u)almindelig drivhus-"kuller"? :-)
På forhånd tak
Peter
Skrevet af: Søren S Duun, 31. maj 2012 kl. 16.52
Det er hel rigtig jo varmere, jo mere vækst. Dog til en hvis grænse. Kommer de over de 30-40grader lider planterne.
Nu hvor der ikke er mere end 12- 15 grader sker der knap så meget.
Skrevet af: Eigil Hansen, 4. juni 2012 kl. 20.57
Sidste år lavede jeg et experiment for sjov.
Jeg lavede et tusch mærke på en vindrue gren, altså en sideskud på stammen, og målte ned til stammen med en tommestok.
Den voksede i den varmeste og bedste tid 2,5 cm om dagen.
Så forstår man jo godt at det kræver meget vand og gødning i denne vækst tid.
Mvh Eigil
Skrevet af: Peter Sindrup, 7. juni 2012 kl. 12.11
Men er jeg den eneste, der bilder mig ind, at jeg bogstaveligt kan SE forskellen på de varme solskinsdage, og så det møgvejr vi har haft den sidste uge?
Jeg har ikke direkte målt det, men jeg vil gætte på at vores bønneplanter i drivhus vokser mere end 5 cm om dagen, når vejret er godt.
Peter
Skrevet af: Anja Egeriis, 7. juni 2012 kl. 12.50
Overhovedet ikke - der sker mere, når det er varmt :)
Men jeg synes nu, at det har været fint drivhusvejr hele tiden - det er kun ude, det har været lige koldt og blæsende nok...
Skrevet af: Peter Sindrup, 7. juni 2012 kl. 14.32
Ja, men nu har du jo også et drivhus med termoglas og isolering. :-)
Når solen titter frem, så er temperaturen i drivhuset "på plads" med det samme, men når det er overskyet, og om natten, så syntes jeg altså det er for koldt. :-(
Peter
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.