Skrevet af: Mette M. Hansen, 25. juni 2012 kl. 19.56
Vi har i de seneste dage haft problemer med at skovspurve er fløjet ind i drivhuset, og de har ikke selv kunne finde ud igen. Den ene dag lukkede vi 6 fugle ud, her i dag var der 3 som ikke havde overlevet.
Så ville hører om der er nogle som har nogle gode ideer til at holde dem ude af drivhuset?
Mette
Skrevet af: Anja Egeriis, 25. juni 2012 kl. 20.27
Du skal bare sørge for, at enten dør eller vinduer står åbne hele døgnet - og det skal du jo alligevel nu for at holde fugtproblemer fra døren :)
Sjovt, at der kommer så mange ind - jeg har aldrig oplevet en eneste i mit, selv om der stort set altid står åbent et eller andet sted.
Skrevet af: Maj-Britt B., 25. juni 2012 kl. 20.31
Hej Mette! Står dit drivhus , så det feks altid blæser ind i det ? Mit står med dør på klem i dette underlige vejr, for at holde fugten nogenlunde ude. Men hvis dit står lige i "blæst-retning" er det måske derfor .
Skrevet af: Mette M. Hansen, 25. juni 2012 kl. 20.39
Hej Anja
Det ene vindue står åben hele tiden. Så der er en mulighed for at komme ud.
Hej Maj-Britt
Nej, det står i rimelig læ. Men vi bor lige op af en skov, så vi har rigtig mange fugle i haven/området.
Skrevet af: Anja Egeriis, 25. juni 2012 kl. 21.39
Det er nok mine 4 katte, der sørger for, at jeg ikke får besøg :)
Måske kunne du sætte et net for vinduerne? Ikke et helt finmasket, for insekterne skal jo kunne komme ind og bestøve, men f.eks. kyllingenet...
Skrevet af: Mogens; E., 26. juni 2012 kl. 13.56
For døren kan du evt. hænge et forhæng af lodrette tynde plast strimler eller små bambusstykker på snor. De kan købes færdiglavet.
Skrevet af: Peter Sindrup, 26. juni 2012 kl. 16.47
Lidt off-topic, men jeg tillader mig alligevel at spørge: Hvad er den ideelle luftfugtighed på denne årstid?
I vores er den 80% om dagen og over 90% om natten.
Peter
Skrevet af: Anja Egeriis, 26. juni 2012 kl. 20.38
Det er godt nok meget højt - ved ikke hvad den ideelle procent skal være, men mit ligger mellem 45 - 55 om dagen og 70 om natten...
Hvor meget lufter I ud?
Der skal luftes ud hele døgnet nu :)
Skrevet af: Mogens; E., 26. juni 2012 kl. 21.40
Peter.
Dit hygrometer trænger til at blive kalibreret. Hvis det er et af de rigtige med hestehår pakker du det ind i en våd karklud og venter 10 - 15 min. Derefter stiller du på bundskruen så det står på 95 % relativ fugt. Foretages en gang om året.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.