Skrevet af: Peter Sindrup, 12. juli 2012 kl. 10.14
Hej alle
Vores cherrytomat-plante er "gået helt amok" og har vokset sig stor og tæt - for tæt vil jeg tro - da det jo kan medvirke til for høj luftfugtighed mellem planterne, og dermed risiko for skimmel.
Skal/bør man trimme den, og i givet fald, hvordan?
På forhånd tak
Peter
Skrevet af: Anja Egeriis, 12. juli 2012 kl. 12.40
Som regel er cherrytomater ikke busktomater - jeg plejer at nippe alle sideskud på nær et eller to, så den vokser op med 2-3 stammer, som får nippet alle sideskud.
Men når den er så vild, som det lader til, er I nødt til at fjerne nogle af sideskuddene helt inde ved stammen... Så det er lidt et pillearbejde, men det betaler sig for at undgå gråskimmel inde i den tætte bladmasse.
Prøv at starte med de mindste sideskud, så I har et bedre overblik over, hvor mange af de store, der skal væk for at give luft og lys til frugterne.
Ku' I snuppe et billede af den?
Skrevet af: Peter Sindrup, 12. juli 2012 kl. 13.56
Naturligvis. :-)
Billede 1
Skrevet af: Peter Sindrup, 12. juli 2012 kl. 13.58
Billede 2
Det er måske lidt svært at se hvor tæt den er, fordi der også står en chili tæt på. :-)
Peter
Skrevet af: Anja Egeriis, 12. juli 2012 kl. 17.54
Det er nu ikke så galt endda, synes jeg :)
Men I kan sagtens fjerne en del af de nederste blade, så der kommer lys og luft til frugterne.
Skrevet af: Peter Sindrup, 13. juli 2012 kl. 8.12
Vi har nu fjernet alle blade under de lavest hængende klaser, og det ser straks meget bedre ud.
Jeg er i øvrigt imponeret over hvor mange tomater en cherrytomatplante "sætter" (er det det korrekte udtryk?) Vi har mindst 20 klaser (er det det korrekte udtryk?) med mindst 15 tomater på hver.
Peter
Skrevet af: Mogens; E., 13. juli 2012 kl. 21.21
Du har ramt helt rigtigt med dine udtryk. Det er helt normalt at cherry tomater afsætter over 100 frugter på en plante når de bliver passet godt. Hvis du holder lidt igen med vandingen får de en kraftigere smag, med for meget vand bliver de vandede i smagen. Planterne må godt hænge en lille smule med de øverste blade før du vander.
Skrevet af: Peter Sindrup, 13. juli 2012 kl. 22.27
@Mogens
Hold da helt ferie en tomat-"hæk" du har der! :-)
Dine stammer ser meget nøgne ud forneden. Har du beskåret alle skud m.m. op til en bestemt højde?
Peter
Skrevet af: Lise D, 14. juli 2012 kl. 14.11
Mogens - det er så vildt et billede!
Er detvstadig de der super søde kirsebær tomat??
Skrevet af: Mogens; E., 14. juli 2012 kl. 16.52
Det er stadig de samme kirsebær tomater som jeg har kørt med i omkring 30 år fra egne frø. Det er med vilje jeg kapper de nederste store blade, så kan man bedre fjerne alle de nederste sideskud ved jordoverfladen, det giver også plads til vandkanden, og samtidig pines planterne til at sætte flere frugter. Alle sideskud bliver fjernet så der kun er en stamme. For nogle år siden lod jeg planterne gro ud over tørresnorene så de blev ca. 3,5 m. høje - det blev for meget jungle.
P.S. De gror i ganske almindelig havejord som kun bliver udskiftet hver 3 år. Hver 14. dag får de en sjat flydende gødning af den billige Greenworld fra Netto.
Skrevet af: Tom Andersen, 14. juli 2012 kl. 17.02
Har du frø i overskud?
Skrevet af: Lise D, 14. juli 2012 kl. 17.25
Mogens - hvis jeg sender dig dn kuvert med porto kan jeg så mon få lidt frø efter sommerens høst?
Jeg dyrkede på frø fra dig nogle år men efter en skilsmisse midt i sommeren fik jeg ikke høstet frø ;-(
Skrevet af: Peter Sindrup, 14. juli 2012 kl. 20.44
@Mogens - vi ville da også gerne lægge billet ind på lidt frø fra disse fantastiske kirsebærtomater. :-)
Peter
Skrevet af: Mogens; E., 14. juli 2012 kl. 22.58
Lige nu er planterne sat en del tilbage pga. den vådeste juni vi har haft i 21 år i DK. Så hvis eftersommeren arter sig godt og ikke giver for meget regn mellem bygerne skal I nok få tilsendt frø. Lige nu er der ingen røde 2mater på planterne, der går nok et par uger endnu.
Skrevet af: Peter Sindrup, 15. juli 2012 kl. 8.46
Super - mange tak. ;-)
Vi har 3 tomater i drivhus, og de har sat rigtigt mange frugter, og de første er ved at modnes, men planterne har alle meget krøllede blade.
Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal bekymre mig om det, eller bare ignorerer det, og glæde mig over de mange tomater. :-)
Peter
Skrevet af: Anne-Marie Rantzau, 15. juli 2012 kl. 12.25
Hej. Jeg prøver at dyrke cherrytomater i min udestue, det er frø som jeg købte i Netto. De vokser ganske godt og der er mange klaser, men hvornår kan jeg forvente at de begynder at blive røde.
Skrevet af: Peter Sindrup, 15. juli 2012 kl. 13.01
7-8 uger efter de første blomster - det er hvad jeg har hørt.
(Måske lidt længere i denne møg-"sommer")
Peter
Skrevet af: Mogens; E., 15. juli 2012 kl. 22.53
Peter.
Nogle tomatsorter krøller bladene lettere end andre, bla. Gemini.
Tomatblade krøller ofte fordi vi beskærer planten over jorden, men ikke roden som sender meget energi op i planten. Det kan få bladene til at krølle. Jeg har i store drivhuse i Spanien set at alle tomatbladene var meget krøllede og alle de nederste blade var fjernet. Men der var tonsvis af modne frugter på planterne og der var 35 grader.
For meget gødning kan også være årsag til krøllede blade.
Skrevet af: Maj-Britt B., 16. juli 2012 kl. 7.51
Hej Mogens !
Jeg har dyrket tomater fra frø i år, og de ser ganske forfærdelige ud.
Lige siden de blev sat i drivhuset, har alle bladene krøllet hele vejen op.
Jeg har læst mig til at det er fordi de ikke kan komme af med sukkerstofferne....pga skiftende temp, nat/dag. ??
Jeg dyrker i kapilærkasser, og det er ikke gødning der er problemet her, for jeg startede sent med at gøde. Nu har jeg fjernet en smule af de nederste blade, som du sagde. For der er dælme ikke mange blomster og tomater på dem i år.
Skrevet af: Peter Sindrup, 16. juli 2012 kl. 8.01
Det er lidt underligt at vi slet ikke har problemer med for få tomater. Måske skyldes det at vi "kom til" at beskære vores store planter "for meget", ret tidligt på sæsonen?
Peter
Skrevet af: Mogens; E., 16. juli 2012 kl. 9.44
Maj Britt.
Sjovt nok hører man oftest om krøllede tomatblade i drivhuse og næsten aldrig om planterne på friland. Det kan så være for store temperatur forskelle i driverhusene.
Skrevet af: Jørn Petersen, 16. juli 2012 kl. 11.41
Mogens E, jeg er dybt imponeret over dine tomatplanter, og jeg har lige et par spørgsmål.
Står de ubeskyttet mod regn og vind.?
Hvordan rammer solen, nord, øst, syd, vest. ?
Hvornår udplantes de, tænker på nat temperatur.?
Skrevet af: Anja Egeriis, 16. juli 2012 kl. 11.47
Jeg har en enkelt plante med lidt krøllede blade på de nederste grene (og den giver masser af frugt) - det er den, der fik mest direkte sol tilbage i maj måned, så lige her er der ingen tvivl om, at det er en varmeskade...
Ingen af de andre planter i drivhuset "krøller" :)
Skrevet af: Tom Andersen, 16. juli 2012 kl. 11.52
Hej Maj-Britt B.
Har du selv taget frø og fra hvilken sort eller har du købt frø?
Hvis man tager frø fra en F1-sort, kan du som hovedregel regne med ubrugelig / ringe afkom, f.eks.afkom med ringe blomstersætning.
Krøllede blade er almindeligt i koldhus og skyldes temperaturforskellenes påvirkning af plantens stofskifte - det har slet ikke eller kun ringe effekt på udbyttet.
@ Mogens
Jeg siger mange tak for evt. frø. Det er er jo en regulær forædling igennem så mange år - spændende :)
Skrevet af: Peter Sindrup, 16. juli 2012 kl. 13.05
vi har også (pære)tomater stående i spande på terrassen, og deres blade krøller også, men måske ikke helt så meget som dem i drivhuset.
Peter
Skrevet af: Tom Andersen, 16. juli 2012 kl. 13.23
@ Peter
Ja, skriftlig kommunikation _er_ vanskelig, så jeg prøver igen :)
Uanset om det er på friland eller i koldhus er der i Danmark store temperaturforskelle i forhold til klimaet i plantens hjemland. Problemet er måske nærmere, at temperaturen er for lav om natten og under den temperatur, hvor det i fotosyntesen dannede sukker kan omsættes videre i plantens stofskifte og derfor ophobes i bladene.
Hvis der er læsere her, som dyrker tomater i varmhus / udestue, hvor temperaturen om natten helt sikkert ikke kommer under ca. 15 °C, kan jeg opfordre til, at de melder ud om de har krøllede blade på den nedre havdel (de ældre blade) af planten.
På plantens øverste dele / unge skud i vækst krøller bladene jo ofte i vækstfasen.
Skrevet af: Jørn Petersen, 16. juli 2012 kl. 14.06
Tom A.
Jeg har et hjemmebygget drivhus, som er meget isoleret udadtil, samt lidt varme i gulvet, og jeg har ikke nogen tomatplanter, der ikke har krøllede blande, de planter der kan få ditekte sollys om morgenen, har jeg været nødsaget til at tage næsten alle blade af, da planten oveni i krøllede blade, satte vildt mange sideskud, ud fra hver bladstængel på hovedstammen, kunne der komme mange sideskud samme sted, planten er så godt som død nu, jeg har de sidste måneder haft +20 grader om natten, max 28 om dagen, huset er konstant åben i begge ender,døgnet rundt, en dør på klem og et helt åben vindue i modsat ende af døren.
Skrevet af: Anja Egeriis, 16. juli 2012 kl. 14.29
mit drivhus har på intet tidspunkt været under 10 grader, og det er kun de blade, der var dannet, da de fik for meget varme, der er krøllede - alle nyere blade er fine :)
Så vidt jeg ved, kan det jo også have flere årsager - bl.a. overgødning. Kan det være det, der er dit problem, Jørn?
Den kraftige blad- og skudvækst kunne måske tyde på det :)
Skrevet af: Jørn Petersen, 16. juli 2012 kl. 14.49
Anja, jeg tror ikke det har noget med gødning at gøre, da jeg næsten ikke gøder dem, og udelukkende bruger regnvand, men mine tomatplanter bliver dårligere.
Det starter med at de nederste bladstængler bliver lidt gullige i farve, og så visner de nederste blade, fra yderste blad og ind mod stammen, stammerne er pænt tykke, vej 3-4 cm.
Jeg er bange for at det kan være for meget vand jeg har i mine kapillær kasser, holder dem på ca 3/4 fulde.
Skrevet af: Anja Egeriis, 16. juli 2012 kl. 15.31
Ja - det kan godt være den konstante fugt, de ikke kan lide.
Måske skal du prøve et andet dyrkningssystem til næste år?
Regnvand og næsten ingen gødning er heller ikke ideelt i kapillærkasser. Da regnvand jo er kalkfrit, kan der opstå calciummangel, der kan give griffelråd, og planterne får
hurtigt brugt den gødning, der er i plantesækken, så de skal have noget at leve af :)
Skrevet af: Maj-Britt B., 16. juli 2012 kl. 15.33
Hej igen.
Mine frø er fra Bjarnes frø og planter.....
Sidste år gik det bare SÅ godt i drivhuset ( Mit 1. år)....
Tænker nogengange at os der pusler om dem, går det galt for, og dem der bare har et gammelt hullet drivhus, og bare lader stå til, har de fineste afgrøder.....;0)
Skrevet af: Peter Sindrup, 16. juli 2012 kl. 16.43
@Maj-Britt
vi er førsteårsdrivhusejere, og vi har rigtigt mange tomater i drivhuset. Ca 120 på almindelig tomat, ca 180. på lille blommetomat og ca. 300 på cherrytomaten.
Vi begik den "fejl" at Lar mente at der skylle "tyndes ud" i tomatplanterne tidligt på sæsonen, og troede, på det tidspunkt, at vi havde ødelagt årets tomatplanter.
I dag er der virkeligt "gang i den" og det eneste der irriterer en lille smule er de krøllede blade, som vi dog har besluttet at ignorerer, fordi "alt andet" der fint ud.
Lar og Peter
Skrevet af: Peter Sindrup, 16. juli 2012 kl. 16.46
@Jørn
Prøv at nøjes med at holde dine kapillærkasser 1/4 fulde i stedet for. Det virker i hvert fald for os, og jorden i overfladen er ikke sjask våd. :-)
P-)
Skrevet af: Jørn Petersen, 16. juli 2012 kl. 17.15
Tak alle, jeg vil prøve med lidt gødning og mindre vand i kapillær kasserne.
Anja, har også tænkt det samme med anden dyrkningsmetode næste år, det er jo første år i mit nye hus. Men belægningen i huset, er jo herregårdssten, så ikke så nemt at dyrke direkte i jord.
Skrevet af: Anja Egeriis, 16. juli 2012 kl. 20.23
Måske nogle store krukker med drypvanding i stedet? Hvis du ikke har lyst til eller mulighed for at lave bede i dit hus :)
Og så en god jord fremfor plantesækkejord, der som regel er noget slemt skidt - synes jeg i hvert fald :)
Jeg bruger en blanding i mine krukker, der afhænger af, hvad jeg lige har liggende. Lidt rester fra sidste års potter, lidt kompost, jord fra under hønsehuset, købt krukkejord, måske lidt grus...
Det plejer at fungere godt for mig.
Skrevet af: Peter Sindrup, 16. juli 2012 kl. 20.45
VI skal i hvert fald prøve højbede i drivhuset til næste år, kombineret med undervanding via drænrør.
Det bliver vildt spændende ... :-)
Peter
Skrevet af: Mogens; E., 16. juli 2012 kl. 22.16
Jørn.
Mine planter står stik syd, uden læ for vejr og vind og får kun regnvand + lidt flydende gødning ca. hver 14 dg. På den måde bliver planterne hærdede mod vejrliget. Kun en gang i alle årene har planterne haft kartoffelskimmel.
Havde for mange år siden et drivhus hvori samme tomatsort blev dyrket i plantesække. Næsten hvert år var der problemer med nogle af planterne, griffelråd, gråskimmel og grønnakke og alt for mange bænkebidere.
Skrevet af: Maj-Britt B., 17. juli 2012 kl. 7.59
Hej !
Jeg har overvejet om jeg skulle købe kapilærskjulere til næste år og bruge dem som bede...
Har lige lagt fliser, så dem vil jeg ikke tage op.
Tror i det måske kan bruges ?
Bare sætte dem ovenpå fliserne ?
Skrevet af: Peter Sindrup, 17. juli 2012 kl. 8.27
Hej Maj-Britt
Hvorfor ikke gå efter deciderede højbede i stedet for?
Disse kan alle, så vidt jeg kan se, sættes direkte ovenpå fliserne.
www.landhave.dk/klassiske-hojbede.html
www.zinkbakken.dk/index.php/hojbede.html
Jeg "går den anden vej" og vil benytte dem direkte på jorden i drivhuset næste år. :-)
Peter
Skrevet af: Maj-Britt B., 17. juli 2012 kl. 8.47
Hej Peter.
Mon ikke der er plads nok i kapilærskjulerne da ?
De ER jo noget billigere....men måske kan de så ikke holde i flere sæsoner.....
Alternativt må jeg få en til at bygge nogen til mig :0)
Skrevet af: Peter Sindrup, 17. juli 2012 kl. 9.11
Jeg er ikke i tvivl om, om der er plads nok.
Jeg tænkte bare at du måske burde bruge noget der var lavet til formålet. Jeg kan også tvivle på om kapillærskjulerene kan holde til presset fra jorden indeni ...
Peter
Skrevet af: Maj-Britt B., 17. juli 2012 kl. 9.22
Hm...ja.
Og er de "sunde " for planterne....
Tror jeg får fat i en lokal tømrer...og evt lærketræ :0)
Skrevet af: Peter Sindrup, 17. juli 2012 kl. 9.37
Landhave har også højbede i lærketræ. :-)
www.landhave.dk/hoejbede-i-laerketrae.html
P-)
Skrevet af: Jørn Petersen, 17. juli 2012 kl. 11.34
Mon dette virker, bruge kapilær kasserne som de er med låg, fjerne en del af bunden af kassen, for at overskydende vand kan sive ud, indføre en slags siv slange nederst i kassen, og derved bruge kapilær kasserne som en slag højbede, fyldt med god jord.?
Skrevet af: Jørn Petersen, 17. juli 2012 kl. 11.36
Eventuelt lægge et filter-dug i bunden over huller, så jord bliver inde, når overskydende vand siver ud
Skrevet af: Maj-Britt B., 17. juli 2012 kl. 13.38
Hej Jørn !
Har selv tænkt tanken.
Måske bare store huller i bunden af de flamingokasser....Bare uden lågene....
Ja, og så god jord :0)
Skrevet af: Anja Egeriis, 17. juli 2012 kl. 17.27
Mit bud vil være, at de ikke kan holde til jorden, og at de vil revne meget let...
Nede på Gartneri Toftegaard dyrker de alle deres produktionsplanter i de plantesække, som de selv får blandet i Sverige. De ligger direkte på jorden, og der er lavet huller i bunden, så rødderne går i jorden - og planterne bliver meget store :)
Måske var det en mulighed? Det er i hvert fald let at gå til...
Skrevet af: Mogens; E., 17. juli 2012 kl. 22.01
Man kommer let væk fra emnet øverst i tråden.
Hvad hjertet brænder for, løber munden over med.
Skrevet af: Maj-Britt B., 17. juli 2012 kl. 22.05
Mogens....
Som du selv kan læse, var det Peter Sindrup der startede tråden...og han er med HELE vejen !
Så jeg ser intet forkert i at spørgsmål udvikler sig.....!
Skrevet af: Mogens; E., 17. juli 2012 kl. 23.06
Hvis spørgsmål i en tråd udvikler sig til andre emner, kan det hurtigt blive til en lang tråd om alt muligt. Det er der andre fora der er gået ned på.
Skrevet af: Peter Sindrup, 18. juli 2012 kl. 2.10
@Mogens
Jeg har ikke noget problem med at min tråd har taget en drejning lidt væk fra det oprindelige spørgsmål.
Og jeg nægter at tro at det kan bringe havenyt.dk i knæ. :-)
Peter
Skrevet af: Anja Egeriis, 18. juli 2012 kl. 7.09
Nej, det tror jeg nu heller ikke.
Problemet med af afsporet/udviklet tråd kan være, at man aldrig finder indlæggene igen, for man kan jo kun søge på det, som tråden oprindeligt handler om... Og det er lidt ærgerligt, synes jeg :)
Skrevet af: Tom Andersen, 25. november 2012 kl. 15.30
@Mogens
Fik du frø af din kirsebærtomat i overskud?
Er meget interesseret i lidt frø fra din forædlede sort...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.