Skrevet af: Jens Madsen, 18. juli 2012 kl. 14.54
Har ledt forgæves på nettet om oplysninger om hvorfor mine agurkeplanter er meget lysegrønne i bladene.
gøder med almindelig flydende drivhusgødning ved hjælp af automatisk vandingsanlæg, som har været fantastisk i mange år. men desværre ikke i år.
kan det være mangel på en bestemt slags gødning.
Har nogen en løsning?
Hilsen Jens
Skrevet af: Søren S Duun, 18. juli 2012 kl. 19.41
Hvis du giver dem lidt ekstra kvælstof får du grønnere blade , men også mere tilvækst . Som kvælstofgødning kan du bruge 3 dobbelt salmiak spiritus 1 dl. til 10 ltr. vand.
Skrevet af: Peter Sindrup, 19. juli 2012 kl. 9.16
@Søren
Er 1dl salmiakspiritus til 10 L vand ikke en temmelig "krads" blanding? Andre steder har jeg læst at folk bruger 3 hættefulde salmiakspiritus til 10L vand, og det er jo væsentligt mindre.
P.f.t.
Peter
Skrevet af: Søren S Duun, 19. juli 2012 kl. 12.10
Det lugter være end det virker, men man skal heller ikke lave det for tynd. Jeg har brugt blandingen til mine frilands bananer. Uden problemer .
Men man kan også nøjes med at give en halv deciliter salmialkspiritus til ti liter vand og så give noget oftere .
Skrevet af: Peter Sindrup, 19. juli 2012 kl. 12.34
Nu har mine to kapillærkasser med agurker fået 5 liter hver med Sørens blanding - så må vi se om bladene får noget farve i den nærmeste fremtid. :-)
Peter
Skrevet af: Søren S Duun, 19. juli 2012 kl. 14.12
Det er fra Erik Laugesen fra Esbjerg som gav mig tipset. De tre hættefulde var til hans orkideer. Erik har en mega stor samling af spændende planter, hvor han brugte amoniakken . Jeg selv var også skeptisk da jeg hørte om det i starten .
Skrevet af: Jens Madsen, 19. juli 2012 kl. 18.52
Tak for alle svarene, tænkte nok at det var mangel på en bestemt slags gødning, vil nu prøve at tilsætte salmiakspiritus og håbe at det hjælper inden det er for sent
Jens
Skrevet af: Mogens; E., 19. juli 2012 kl. 22.12
Jeg fik også rådet af Erik Laugesen for et par år siden, og kan kun anbefale opskriften til mange planter, også stueplanter hvis man kan klare "duften" indendørs.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.