Skrevet af: Philip Heyde, 1. august 2012 kl. 16.08
Hej
Jeg har i foråret bygget en drivbænk med skråt låg. Den er ca. 90cm høj i den højeste ende. I drivbænken er der plantet tomater, chilli og basilikum.
Tomaterne er plantet så de vokser opad, og dermed langt op over drivbænkens højde. Mit spørgsmål er: Er det en rigtig dum idé at lade dem vokse sådan? Ville det evt. være bedre at lade dem vokse langs jorden næste sæson, og derved ikke risikere, at de kommer op over låget, hvor der er koldere?
Skrevet af: Anja Egeriis, 1. august 2012 kl. 22.56
Hej Philip
Det lyder som en fin plan - når de bliver så store, at de vokser over kanten, kan de også tåle temperaturen :)
Og med drivbænken har du mulighed for at få varmet jorden godt op, så du kan plante ud meget tidligere end på friland, så det skal nok give en god tomathøst!
mvh
Anja
Skrevet af: Philip Heyde, 2. august 2012 kl. 8.56
Hej Anja
Tak for dit svar. Så tror jeg, at jeg vil fortsætte med, at have tomaterne voksende lodret.
Mht. drivbænk og jordvarme, har jeg været en del i tvivl i foråret. Hvor meget tidligere kan man egentlig plante ud i drivbænken? Jeg er bange for, at hvis der kommer frost, bliver delene af planten, der er over jorden, stadig udsat for frost.
Skrevet af: Kenneth Sørensen, 2. august 2012 kl. 9.24
At dyrke i drivbænke er en metode opfundet af gartnere for at komme tidligere i gang med en række grøntsager, hvor de -- hvis de stod frit -- kunne rammes af frost i de tidligere forårsmåneder, hvor kviksølvet går under nul.
Du kan prøve at se nogle af de første episoder af "Den Victorianske Have" på min webside, for at få det historiske perspektiv til hvorfor drivbænke blev brugt og til hvilke grøntsager:
sites.google.com/site/theevictoriangarden/
De er således ikke opfundet til at dyrke de eksotiske planter som du nævner, og som kræver langt højere temperaturer for at trives godt og ikke gå i vækststandsning, så det "at komme tidligere i gang med disse tropiske planter ved at bruge drivbænk " og i samme moment nævne "frost" skurer slemt i mine ører og forekommer -- quite frankly - meget teoretisk
Skrevet af: Philip Heyde, 2. august 2012 kl. 12.03
Hej Kenneth
Tak for dit input. Det vil jeg tage med.
Skrevet af: Anja Egeriis, 2. august 2012 kl. 17.50
Hej Philip -
jeg vil tro, at du kan plante tomater ud i starten af maj måned, hvis du har fået varmet jorden op til minimum 15-16 grader på det tidspunkt - dvs. omkring en måned før man normalt planter dem ud på friland. De kan godt tåle omkring 10-12 grader i toppen i kortere tid ad gangen, men ikke en for kold jord.
Din drivbænk er jo pænt høj, så det varer lidt, før du ikke kan lukke låget om natten for tomaterne.
Mvh
Anja
Skrevet af: Philip Heyde, 3. august 2012 kl. 10.36
Det lyder som en god plan :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.