Skrevet af: Jette Bak, 26. august 2012 kl. 22.59
Jeg har selv sået tomater og plantet dem ud. Der er rigtigt mange tomater på planterne nu. Men når de bliver modne får de nogle mørke pletter på undersiden.
Jeg har plantet dem i kapilærkasser (som jeg har husket at vande) med plantesække ovenpå.
Jeg har vinduerne i drivhuset åbne hele døgnet. Og døren står åben fra tidligt morgen til sent aften.
Hvad gør jeg mon forkert??
Skrevet af: Anja Egeriis, 26. august 2012 kl. 23.11
Hej Jette
dine tomater har griffelråd - prøv at søge på det i søgefeltet oppe til højre.
mvh
Anja
Skrevet af: Maj-Britt B., 27. august 2012 kl. 6.44
Vil det sige at man skal vande oppefra et par gange, for at skylle rødderne ?
Skrevet af: Tom Andersen, 27. august 2012 kl. 7.59
@ Maj-Britt B.
Den beskrevne løsning (udvaskning af kalium- og magnesiumsalte i vækstmediet) gælder kun, hvor griffelråd skyldes overgødskning.
Ved dyrkning i kapillærkasser skyldes griffelråd calsiummangel p.g.a. rådne rødder og deraf følgende underforsyning af planten.
Løsningen er at droppe kapillærkasser og dyrke i jord/ kompost - det giver bedre smag og mindre flamingo på genbrugspladsen :)
Skrevet af: Jette Bak, 27. august 2012 kl. 9.16
Tusind tak for svar. Så væk med kapilærkasserne
Skrevet af: Jette Bak, 27. august 2012 kl. 9.38
Jeg er jo helt ny i det der med drivhus. Jeg tænkte om man kan købe et eller andet så man kan måle jordens PH værdi?
Skrevet af: Henning Binderup, 28. august 2012 kl. 9.23
Ang. pH. så er det letteste at komme lidt af dit jord i lidt destilleret vand -halvt af hvert- lade det stå lidt og så måle pH'en på vandet. Jeg bruger bare alm. pH. papir, men det er også muligt at anskaffe sig forskellige væsker og dimser der kan gøre det, alt afhængigt hvor præsis du vil måle det.
Skrevet af: Tom Andersen, 28. august 2012 kl. 15.40
@ Jette
Hvis det stadig er dine tomater med griffelråd, som det drejer sig om, så glem pH-måling og giv vandet i kassen en håndfuld havekalk og se om det ikke hjælper for resten af frugtsætningen.
Skrevet af: Peter Sindrup, 28. august 2012 kl. 17.58
som førsteårsdrivhusejer startede jeg også med at fylde mine kapillærkasser helt op til kanten (50 liter), men efter diverse råd her fra denne fantastiske side, er jeg endt med kun at have ca. 10 liter i kasserne. Det har reduceret problemet med alt for våd "jord" (spagnum) en hel del.
Til næste år vil jeg/vi sætte højbede i drivhuset, som skal "undervandes" via et drænrør der lægges rundt i kanten forneden i højbedene, med en ende ført op til overkanten.
DET bliver spændende ...
Peter
Skrevet af: Mogens; E., 28. august 2012 kl. 22.35
hovsa Peter, du skriver "jord" (spagnum).
Du dyrker vel ikke tomater i ren spagnum
Skrevet af: Peter Sindrup, 28. august 2012 kl. 23.12
@Mogens E.
Jo, jeg dyrker tomater direkte i en plantesæk med "ren" spagnum, og der tilsættes almindelig universalgødning i vandet ved hver "vanding" (opfyldning af kapillærkasse)
Hvorfor spørger du?
Peter
Skrevet af: Henry G., 28. august 2012 kl. 23.15
Hej Mogens hvad er der galt med spagnum, jeg planter da altid i en meget god "tørvejord" godt nok hjemmelavet, men det giver fine både tomater og agurker m.m. hilsen Henry G.
Skrevet af: Jette Bak, 29. august 2012 kl. 9.29
Jeg vil prøve med havekalk.
Skrevet af: Niels W, 29. august 2012 kl. 22.29
Hej Forum
Starter giffelråd ikke normalt i enden ? (der blomsten har siddet)
Jeg har flere peber med en rådden plet midt på siden af frugterne.
Her slidt nettet tyndt, da jeg ikke mente det var giffelråd
- men ikke fundet noget :-(
Niels
Skrevet af: Anja Egeriis, 29. august 2012 kl. 22.54
Hej Niels
Der står lidt om det her nederst på siden:
dyrkchili.weebly.com/problemer.html
mvh
Anja
Skrevet af: Tom Andersen, 30. august 2012 kl. 6.46
@ Niels
I følge bogen "Den lille stærke om Chili" er det almindeligt, at griffelråd kan starte på siden af frugten. Har Ikke selv erfaringen endnu...
@ Anja
Er det din egen (omfattende) blog, som du linker til - det fremgår ikke af siden, hvem bagmanden er?
Skrevet af: Peter Sindrup, 30. august 2012 kl. 9.27
@Anja
Det var da en helt fantastisk chili-blog! :-)
Er det dig der står bag den (gætter på at det er tilfældet) ;-)
Peter
Skrevet af: Anja Egeriis, 30. august 2012 kl. 16.17
Nej - den kan jeg desværre ikke tage æren for :) Så omfattende er min chilividen slet ikke...
Jeg er mere praktiker end teoretiker, og Maria har i den grad den del på plads også!
Skrevet af: Niels W, 31. august 2012 kl. 22.27
@ Anja
Tak for dette Super link...
Ingen tvivl - Det er giffelråd på mine peber frugter :-(
Der er jo nok også forskel på hvordan giffelråd angriber forskellige frugter ?
Heldigvis har mine tomater undgået kartoffel- og grå skimmel på trods af en våd l.... sommer..
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.