Skrevet af: Eigil Hansen, 27. oktober 2012 kl. 0.19
Af frygt for nattefrosten, har jeg plukket mine velnok sidste tomater i år. En skål røde og en skål grønne.
Har i nogen gode ideer til hvad man bedst anvender dem til, da det er for mange at bruge så hurtigt.
Jeg har ofte tænkt på, om man kan fryse dem, eller lave en form for konserves at dem, så de senere kan bruges i retter, f.eks wok retter.
Det er jo altid super, - at få gode råd og lære noget.
Skrevet af: Anja Egeriis, 27. oktober 2012 kl. 8.18
Hej Eigil
Du kan sagtens fryse de røde tomater og bruge dem i gryderetter senere. Du kan skære dem i stykker eller fryse dem hele - de hele fylder mere i fryseren, men det er til gengæld superlet at flå dem, hvis man helst vil bruge dem uden skind. Bare et lille øjeblik under den varme hane, og skindet er lige til at gnide af.
De grønne kan syltes - prøv at google dem for at finde en opskrift :-)
Mvh
Anja
Skrevet af: Søren S Duun, 27. oktober 2012 kl. 16.45
Man kan bl.a. lave marmelade af de grønne tomater. Der ligger opskrifter på google .
Skrevet af: Mark Hansen, 28. oktober 2012 kl. 6.08
Her er en FANTASTISK måde at gemme sine tomater på så man har dem hele vinteren: www.dr.dk/DR2/camillaplum/I+haven/programmer.htm#/7650/11:12
Det er et link til en video på DR med Camilla Plum, der ca. 11 minutter inde i videon viser hvordan hun henkoger sine hjemmedyrkede tomater på glas med lækre krydderurter og olivenolie, så de kan bruges over hele vinteren. Jeg er selv blevet meget stor fan af henkogning efter at have set hendes videoer og yderligere prøvet nogle af de retter løgismose sælger på henkogningsglas, heribland boeuf bourgogne og coq au vin.
God fornøjelse
Skrevet af: Per Jensen, 28. oktober 2012 kl. 12.29
Hej Eigil + andre
Jeg kan varmt anbefale dig og andre med grønne tomater at lave en grøn tomat chutney.
Jeg har lavet mange glas det er hurtigt og nemt og det kan bruges til mange forskellige retter og familie og venner er glad for at få et sådan glas.
Opskriften er fra en Amerikans mad side, og du kan selv justerer med krydderier, som den er i opskriften er den nok for juleagtig, Har du nogle gode chilier så prøv at tilsætte noget ekstra.
Har du mange tomater, så lav en stor potion uden at tilsætte krydderier, del den så op og prøv dig frem med forskellige smags varianter.
Her har du et link til opskriften www.simplyrecipes.com/recipes/green_tomato_chutney/
På siden kan der findes mange inspirationer på spændende nye opskrifter, så man bl.a. kan få brugt årets produkter fra haven på en ny måde.
God koge lyst
Per
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.