Skrevet af: Allan Wiile, 31. oktober 2012 kl. 5.57
hvad sker der med grøndsager i drivhuset når jeg har vasket huset med brunsæbe til næste år når det bliver op bevaret i 1000L regnvands beholderer?
Skrevet af: Lone Brems, 5. november 2012 kl. 23.48
Hej Allan Wiile
Det er ikke helt let at forstå dine spørgsmål - men jeg kommer alligevel med et bud. Hvis du synes mit svar er helt skævt i forhold til hvad du gerne vil vide, må du lige fortælle lidt mere om, hvad det er du er i tvivl om :-)
Grøntsagerne i drivhuset tager ikke skade af, at huset er vasket med en spand sæbevand , hvis du altså har overholdt doseringen, som står på beholderen med brun sæbe. Tværtimod har planterne gavn af at drivhuset bliver grundigt rengjort, fordi uønskede dyr, svampe og algevækst forsvinder (eller deres antal og udbredelse ihvertfald bliver mindre).
Jeg tænker, at det du gerne vil vide er om regnvand opsamlet i en regnvandsbeholder gennem vinteren og foråret kan bruges til grøntsagerne i dyrkningssæsonen 2013.
I regnvand opbevaret på den måde kan der ske bakterie- og algevækst. Det er vanskeligt uden grundig analyse foretaget af fagfolk at vide, om regnvandsbeholderen rummer uønskede eller skadelige organismer.
Den kloge løsning er kun at bruge vandet fra regnvandsbeholderen ved at det siver ned til planternes rødder uden at vandet først har været fordelt på blade eller frugt, som spises rå (altså uden at have været kogt). Det betyder at du ikke skal bruge vandkande med brusehoved hen over for eksempel purløg, salat, tomater, agurker og den slags lækkerier :-)
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Allan Wiile, 6. november 2012 kl. 6.22
Hej Lone. Det jeg mente var om tomater og agurk tar skade af at det sæbevand der kommer i regnvands beholderen når jeg vasker drivhuset af, og bruger vandet det til mine kasser som tomater skal står i til næste år?.
Skrevet af: Lone Brems, 6. november 2012 kl. 8.31
Hej Allan Wiile
Tak for din uddybning - nu tror jeg, at jeg kan svare mere præcist...
Jeg synes, du skal undgå sæbevand i regnvandsbeholderen - lad det løbe på ud på jorden og skyl drivhuset med rent vand efter afvaskning.
Det er nok ikke sådan, at en spandfuld rent sæbevand (brun sæbe) blandet op i 1000 liter regnvand gør nogen alvorlig skade.
Men sæben du vil bruge til afvaskning af drivhuset, har jo sammen med skrubbebørsten løsnet alger, svampe og bakteriefilm, som så kan bidrage (som næringssubstans) til øget vækst af mikroorganismer i det opsamlede regnvand. Det er ikke en ønskelig situation for vandingsvand til dine planter - heller ikke selv om vandtilførslen sker i kapillærkasser.
Regnvandstanke bør renses årligt og skylles grundigt af inden en ny opsamlingsperiode begynder - for netop at begrænse vækst af mikroorganismer.
Læs eventuelt mere om rengøring af drivhuset i Karna Maj's artikel "Klargøring af drivhuset". Du finder den ved at skrive titlen i søgefeltet øverst på Havenyt's hjemmeside.
God arbejdslyst !
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Allan Wiile, 7. november 2012 kl. 6.04
Til Lone. Tak for dit svar
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.