Skrevet af: Peter Selmer, 20. juni 2013 kl. 10.19
Hej alle
Nu har mine fire tomatplanter nået loftet i mit lille vægdrivhus, og jeg har flittigt knebet hjørneskuddende af så de står rigtigt flot med tyk stamme, store blomster og grønne blade.
Kan jeg nu bare klippe toppen af eller skal jeg lade planten kravle langs loftet? Jeg vil helst ikke gøre noget slemt ved mine tomatplanter, men er bange for om de ender med at trykke taget ud eller kvæle agurkerne fordi de vokser aggressivt.
Vh
Peter
Skrevet af: Anonym bruger 1, 20. juni 2013 kl. 11.00
Jeg klipper altid toppen af et blad eller to over øverste klase. (safttrækkere).
vh. Hans
Skrevet af: Clara Andersen, 20. juni 2013 kl. 22.43
Det gør jeg også på mine tomater i potter i baggården samt dem på friland i haven. Så bliver de nemmere at styre, og de når sjældent at modne mere end et par klaser hver alligevel. Jeg gør det normalt først, når jeg kan se, at de har sat små frugter på de nederste klaser, men du kan fint gøre det nu, for i drivhus kan du nok være sikker på, at der kommer frugter.
Skrevet af: Peter Selmer, 20. juni 2013 kl. 23.05
Hans og Clara
Tusind tak for svaret - de er nu "stoppet" og jeg glæder mig til at se hvordan det går.
Venlig hilsen
Peter
Skrevet af: Anonym bruger 1, 20. juni 2013 kl. 23.19
Peter.
Hvis du på et senere tidspunkt synes at der er plads, lys og luft, kan du lade planterne beholde et sideskud, som starter et godt stykke nede ad stammen og dermed forlænge sæsonen.
vh. Hans
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.