Skrevet af: Peter Sindrup, 28. juni 2013 kl. 13.27
Ja, jeg ved godt at emnet har været diskuteret før, men jeg spørger alligevel. :-)
"Hvor meget" har i åbent i jeres drivhus om dagen og om natten. Som jeg forstår det, så har mange af jer "alt" stående åbent - både dag og nat - fra ca. nu og resten af sæsonen.
Vil det sige at jeg skal have både dør og loftsvinduer åbne døgnet rundt resten af året?
Er det også ca. nu man skal kalke sit hobbydrivhus?
P.f.t.
Peter
Skrevet af: Frederik G, 28. juni 2013 kl. 14.06
jeg har et drivhus på 17 kvm og 2,3 til kip så der er god loftvolume derfor har jeg ikke haft vinduer åbent on natten hvis de har lovet køligt vejr, men ellers har jeg 2 (ud af 6) vinduer konstant åben.
jeg mener dem som kalker, de gør det tidligere?
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 28. juni 2013 kl. 14.26
Jeg kalkede mit for 2-3 uger siden, men da var solen også mere hård, end den er i disse dage. Jeg synes, det passer meget godt med, at den gradvist bliver skyllet af igen - om et par måneder, når der ikke er så meget dagslys, er skyggepastaen væk.
Jeg har kun "malet" i sydsiden og delvist i vest. Og ikke malet alt for tæt. Men det ser ud til at fungere fint. Og tomaterne ser altså ud til at kunne lide det.
Jeg lukker stadig om natten, når det bliver køligt og blæsende. Men ellers er jeg begyndt at have døren stående åben om natten. Vinduerne åbner selv, når det bliver varmt.
Elsebeth
Skrevet af: Peter A., 28. juni 2013 kl. 22.42
Nå nu igen , det her emne er oppe hver sommer , efter ca 1 juli er det en god ide at udlufte døgnet rundt i drivhuset , ellers bliver der let for fugtigt især om natten.
Jeg kan ikke se nogen grund til at skygge et drivhus her i DK
de planter vi dyrker i vores drivhuse ( fx tomater) er vant til en solintensitet der er mange gange størrer end den vi har her i DK , selv nu hvor solen står højest på himlen .
Og når det er lettere overskyet varmer solen drivhuset noget op , men ikke hvis man har skygget det.............
Peter A.
Skrevet af: Anja Egeriis, 28. juni 2013 kl. 22.49
Jeg har både dør og vinduer lidt åbne døgnet rundt nu - der bliver simpelthen for fugtigt derinde i løbet af natten, hvis der er lukket. Jeg lukker kun tagvinduerne, hvis der bliver truet med stærk blæst eller kraftig regn, og så har jeg heldigvis mulighed for at åbne et vindue i gavlen modsat døren.
Mht. skygge, så er det jo ikke, fordi planterne ikke kan tåle sollyset, at man skygger nu - det er for at holde temperaturen nede, så derfor har jeg gardinerne trukket for mod sydvest, når solen skinner og kan holde under 30 grader derinde.
Skrevet af: Peter A., 29. juni 2013 kl. 11.02
Hvis man bruger skyggegardiner sænker man IKKE temperaturen inde i drivhuset , drivhuseffekten er jo at solens kortbølgede stråler trænger igennem glaset og når de rammer faste ting inde i drivhuset bliver til langbølgede stråler der ikke kan trænge ud igennem glaset og er dermed fanget som varme , planternes overflade temperatur vil dog blive lavere da de ikke bliver direkte opvarmet af solen som gardinerne skygger for.
Hvis man kalker udvindig sænker man temperaturen i drivhuset da man holder noget af solens kortbølgede stråler ude.
På meget varme og solrige dage kan man lægge et par gamle hvide lagner oven på taget , husk klemmer......
Peter A.
Skrevet af: Anja Egeriis, 29. juni 2013 kl. 11.52
Jeg har købt professionelle alugardiner til mit drivhus af den slags, som erhvervsgartnerne bruger - når jeg trækker dem for, falder temperaturen en del grader i hele drivhuset...
Og da man selvfølgelig også har vinduerne åbne på de varme dage, kan varmen på ydersiden af diverse slags gardiner jo fint finde ud igen, og derfor har drivhuseffekten kun en lille betydning her :)
Det er klart - hvis man har lukket det hele af, bliver en stor del af varmen inde - men det er vist de færreste, der har et lukket drivhus om sommeren?
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 29. juni 2013 kl. 13.22
Gad vide hvad det egentlig er vi gør så forskelligt, siden nogen altid har problemer med så det ene og så det andet i deres drivhuse ?
Jeg har bare sådan et ganske traditionelt drivhus på ca. 12 m², 4 tagvinduer med auto-oplukkere og en dobbelt skydedør. Så har jeg et drypvandingsanlæg der næsten selv kan passe drivhuset.
Jeg valgte at sætte glas i siderne og polycarbonat i taget, så jeg har aldrig oplevet noget behov for kalkning eller skyggegardiner mv. Og har heller aldrig set noget tegn på varme- eller fugtskader på afgrøderne, snarere tvært imod.
Om morgenen inden vinduerne åbner, er der da en del kondens indv. på glassene, men det forsvinder jo som dug for solen så snart vinduerne begynder at åbne, hvilket de også gør selv om det ikke er klart solskin. Det eneste jeg har ændret er, at jeg på mit drypvandingsanlæg har monteret et lille programmerbart Gardena vandingsur, ene og alene med det formål helt at lukke for vandingen i de sene aften- og nattetimer. De fleste vandingsanlæg vander jo lystigt videre hele natten, hvor planterne "sover" og planterne har jo lige så meget brug for at kunne få ilt til rødderne som vand. Derfor er der ikke mange vækster der har godt af at være konstant våde.
I øvrigt så koster sådan et batteridrevet vandingsur ca. 125 kr, så jeg syntes at de penge er givet godt ud, og det syntes mine planter også.
Skrevet af: Anja Egeriis, 29. juni 2013 kl. 17.53
Det er da ingen, der har talt om problemer - der blev bare spurgt om udluftning af drivhuset :)
Jeg har i øvrigt også glas i siderne og poly i taget, og der bliver helt klart for varmt derinde, hvis jeg ikke skygger. Der er ingen af drivhusplanterne, der trives med ret meget over 30 grader - omkring 25 er langt bedre...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.