Forum

Er min vin død?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Betina Hjorth, 17. august 2013 kl. 11.53

Hej
Jeg har en stor gammel vin, som var i udestuen da vi flyttede ind for 12 år siden. Den gav rigtig mange druer hver 2. år, indtil for 3 år siden.
Den gror udenfor og vokser op under taget og ind i udestuen. Derefter vokser den 8-10 m. rundt i udestuen, en stamme.
Først var det 1/2 m. i enden, som ikke havde blade. Sidste år. var det halvdelen af vinen der ikke havde blade.
Så nu i år er der ingen blade på vinen ind i udestuen. Men udenfor vokser den fint. Tidligere har jeg klippet alle skud af stammen udenfor, men ikke i år.
Kan jeg få den til at overleve ? Eller er stammen indenfor helt død?
Tidligere blev bladene inden i udestuen krøllede i spidsere, men ikke bladene udenfor. Vil vinen have bedre af at vokse rundt om udestuen ( altså udenfor).

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Betina Hjorth, 17. august 2013 kl. 11.55

Sender lige nogle fler billeder - håber de vender rigtig.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 18. august 2013 kl. 0.59

Hej Betina.

Mit bedste bud, er at din vindruestamme, på det sted den går ind under taget i din udestue, "i tidernes morgen" er blevet bundet fast til en krog eller lign., og det, den er bundet fast med, har strammet for meget omkring stammen.
Du bør kunne se den snor eller lign. den er bundet med, lige før det stykke der gå ind i udestuen, altså lige efter dér hvor din vindruestamme ser død ud. Den "snor" strammer så voldsomt, at saften ikke kan komme videre ud i stammen under taget.
Det er den samme metode "man" bruger til f.eks. et træ der gror for voldsomt. Når træet gror for voldsomt binder man en ståltråd omkring stammen for at bremse saftstrømmen op i træet, og det er det jeg er bange for er sket i dit tilfælde.
Min antagelse bygger jeg på, at din vindruestamme langsomt er holdt op med at sætte blade på stammen.

Men hvis din vindrueplante gror fint udenfor taget, kan du klippe den gamle stamme af, lige dér hvor den ser død ud, og så føre en ny gren ind i udestuen, men pas på med at stramme "fastholdningssnoren" for meget, eller husk at efterse fastbindingssnorene på alt det, der er bundet fast til f.eks. en pind eller lignende.
Jeg har ofte set en snor der sad for stramt om en gren, evt. sat omkring en gren af en tidligere ejer.

En vindrueplante kan let skyde en ny stamme / gren på ca. 4 meter på et år.

Venlig hilsen
Holger Pedersen
Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund
Tlf.nr.: 4731 4705

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Betina Hjorth, 18. august 2013 kl. 15.18

Hej Holger
Tusind tak for svaret.
Jeg vil så "gå den tunge gang" og save den over.
Jeg havde heller ikke regnet med at den kunne redes.
Men jeg kan håbe på at den kommer hurtig, da den må have et godt rodnet.
Kan jeg save den over nu, eller skal det vente til efteråret /vinter ?
Skal jeg gøre noget ved den oversavet ende. Tænkte om det blev indgang for råd. den oversavede ende kommer til at være inde under en 30 cm. udhæng.
V. H. Betina

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 18. august 2013 kl. 19.39

Hej Betina.

Du starter med at kradse kraftigt i barken, på den stamme, du vil save af. Hvis du kradser så kraftigt, at du kan se, at der ikke er noget som helst grønt, inde under barken (men kun brunt) så kan du ubekymret save den af, lige til dér hvor der er grønt inde under barken. Du kan evt. lave en prøve på kradseriet på en gren af en anden busk i haven, så du kan se hvordan grenen er grøn under barken, for det er alle vækster. Det er dér hvor saften løber i alle planter.

Hvis grenen ikke er grøn, men brun, under barken, så er den død (en levende gren er også grøn om vinteren).
Vindrueplanter kan bløde så kraftigt, at der næsten løber saft ud, og danner en lille 'sø', under såret.
Hvis den gamle stamme er grøn under barken, så er den ikke død, og så skal du ikke save. Men vente på skudvækst.

Du kan roligt regne med, at planten vil skyde en ny gren ud, til erstatning for den gamle. Vindrueplanter kan let skyde 4 meter lange skud på et år.
Ellers så må så stor en beskæring på vindrueplanter kun ske fra efterår til tidligt forår, men endelig ikke senere end januar.
Jeg har hørt, at man kan stoppe saftstrømmen fra en stub på en vindrue (eller valnød), ved at "svitse" stumpen med en flamme, det skal kunne lukke såret.
Et sår på en træagtig plante er altid indgangsport til rådsvampe, men de fleste planter kan selv lukke effektivt af for svampene.
Man plejer at sige, at den udstrømmende saft fra en vindrueplante, næste vasker svampeangreb af, fordi de ikke kan sætte sig fast på grund af den udstrømmende saft.

Sav du bare den af, så er du også sikker på, at der ikke sætter sig cinnobersvampe på den døde gren. Cinnobersvamp ses som små rustrøde prikker på de døde grene, på¨buske og træer, og er de først "ankommet" på grenen, så kan svampen vokse sig ind i det friske træ-ved og efterhånden dræbe hele planten.
Cinnobersvampen kan også leve på træstumper der ligger på jorden, så stumpen skal helt væk fra haven.
Svampe spredes via svampesporer i luften og derfor er det ligemeget om den oversavede ende sidder inde under udhænget. Sporerne kan sagtens ramme alligevel.
Du SKAL save af, lige dér hvor grenen er grøn inde under barken (eller lige efter), så der højst er ½ cm. dødt træ.

Man må endelig ikke smøre noget som helst, på det sted hvor man har savet af, altså ikke noget med at "male" med noget som helst på såret.
Træplanten skal nok selv lukke effektivt af mod div. sygdomme, hvis der ikke sidder en lang død gren på planten.

Husk altid ved beskæring, at evt. save lige udenfor den fortykkelse der altid er, lige dér, hvor grenen går ud fra stammen, for det er i den fortykkelse, at de celler sidder, der skal lukke for såret, så det kan gro sammen, på en god måde.

Det er også de celler der kan danne rod på planten, derfor siger "tyven", "at den stikling man stjæler, den vil gro", og det er fordi de har fået den fortykkelse med, der både kan lukke for såret og evt. danne rod (og fordi de river den af, så følger "hælen" med).!

Har du fundet "den line" der har lukket for saftstrømmen på vindruestammen.?
Der kan måske sidde flere snore rundt omkring på din vindrueplante.
Den tidligere ejer har selvfølgelig ment, at han ville efterse og løsne de fastbindinger han engang har lavet, da vindrueplanten blev plantet, men så er tiden gået, og han har glemt at efterse snorene på planten, hvem har ikke oplevet det i haven.

Venlig hilsen
Holger (osv)

Nyt svar til emnet »Er min vin død?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Drivhuset > Er min vin død?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider