Skrevet af: Mads K., 14. april 2014 kl. 14.14
Hejsa
Er der egentligt en eller anden mulighed for at man kan lave en kombination af et drivhus, og så en udestue. Jeg tænker man kunne sidde derude i en stol, drikke en kop kaffe eller have nogle møbler der?
Mvh Mads
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 14. april 2014 kl. 17.14
Hej Mads, ja der er da uanede muligheder for at kombinere det at ha' et drivhus med en hyggelig opholdsplads. Jeg tror også at du herinde på forum kan se en masse eksempler på (og billeder af), at mange kombinerer det som du skriver. Mest almindeligt ved at lave en lille plads i sit drivhus til et par stole og et lille bord, alt afhængigt selvfølgelig af drivhusets størrelse osv.
Jeg har selv et drivhus på ca. 12 m² og der er fint plads til at jeg ofte sidder derude og spiser min frokost, drikker kaffe eller læser i en god bog. Og så er det jo lige meget om det måske småblæser eller regner lidt udenfor - i drivhuset er det jo altid tørvejr og læ. Så gå du endelig i gang, hvis det også er lidt af det du kunne tænke dig.
Skrevet af: Mads K., 15. april 2014 kl. 12.03
Ok super, jamen mange mange tak for det:-) Jeg vil gå i krig og se om jeg kan finde et brugt et, eller noget i den stil.
Mvh Mads
Skrevet af: Gert Er Glad For Haven, Også For Ukrudt., 15. april 2014 kl. 21.03
Jamen så kan du jo gå i gang med projektet når du kommer hjem fra krigen !
Skrevet af: M. Poulsen, 19. marts 2015 kl. 10.52
Slettet af administrator 21. marts 2015 kl. 10.35.
Skrevet af: M. Poulsen, 19. marts 2015 kl. 11.00
Slettet af administrator 21. marts 2015 kl. 10.35.
Skrevet af: Anja Egeriis, 19. marts 2015 kl. 12.27
Hej M. Poulsen
Du må gerne linke, men ikke lægge andres billeder ind, da de er beskyttet af copyright.
mvh
Anja
Skrevet af: Svend Høst, 19. marts 2015 kl. 18.42
Er det ikke ren reklame
Skrevet af: Anja Egeriis, 19. marts 2015 kl. 23.08
Svend - det har været nævnt ret mange gange før, men en gang til for Prins Knud:
Man må gerne henvise til gode forhandlere - men de må ikke selv reklamere i trådene.
Men det er ALDRIG lovligt at bruge andres billeder uden tilladelse - det har ikke noget med havenyt.dk at gøre, det er dansk lovgivning om copyright.
Skrevet af: Svend Høst, 20. marts 2015 kl. 9.47
Hvis det her er autoriseret Karna Maj indstilling så er det lige blevet åbnet op for kæmpehul i reklame reglerne , man behøver åbenbart ikke at bruge penge på at købe reklameplads , man skal bare regelmægsigt få familie /venner eller sig selv til at henvise og omtale et specifikt firma som alletiders med gode billige fx. frø , planter osv.
Skrevet af: Anja Egeriis, 20. marts 2015 kl. 10.11
Hold nu op - det har da været sådan hele tiden, intet er ændret der...
Man kan jo ikke gardere sig mod alle de krumspring, som folk kan finde på, desværre.
Skrevet af: Karna Maj, 20. marts 2015 kl. 13.35
Jeg har slettet billedet ovenfor Anja har ret, man må ikke tage andres billeder og lægge ind.
Angående reklame, så vil vi ikke have forhandlere til at reklamere inde i forum. De må betale for annoncering.
Hvis der er privatpersoner, som laver systematisk omtale af produkter og firmaet, så fjernes deres indlæg. Og gentager det sig, så inddrager vi deres adgang til at skrive på forum.
Men så er der alle jer almindelige haveejere, som gerne vil udveksle ideer med hinanden ved at linke ind til et produkt på en forhandlersider. Det er alle brugere jo interesseret i at kunne - og at andre kan.
Skillelinjen forsøger jeg at finde - mener du der er tale om reklame, så tryk Rapporter i det indlæg, du mener er reklame, så tager jeg mig af det.
Mange hilsener
Karna Maj, redaktør
Skrevet af: Svend Høst, 20. marts 2015 kl. 14.50
Det var for at sætte sagen på spidsen , at jeg skrev indlægget , folk er opfindsome når det gælder om at promovere deres produkter gratis , og det er jo uretfærdig over for de der betaler for reklame her på siden , der er åbenbart en grå zone .
Skrevet af: Jesper D., 21. marts 2015 kl. 3.11
Jeg kan så oplyse at M. Poulsen arbejder med SEO, altså lave reklame så hjemmesider kommer øverst på Google.
Dokumentation:
På M. Poulsen profil her på Havenyt står der følgende: Hjemmeside (privat):
www.murphybedhq.com
Hvis man ser hvem der ejer denne hjemmeside er det
Morten Storgaard
(det kan man slå op på whois.domaintools.com/)
Googler man så Morten Storgaard
Står der her at en af hans kunder er Holmris som er det firma han gør reklame for her på Havenyt:
morten-storgaard.blogspot.dk/2014/09/mine-favorit-kontorstole-besg-hos.html
og her er hans Linkedin profil hvor der står han arbejder med SEO (reklame link til hans kunder)
dk.linkedin.com/in/mortenstorgaard
Jeg håber ikke Karna sletter dette indlæg, men at det kan gøre opmærksom på at folk der arbejder med SEO ikke skal lave skjult reklame i dette forum
Skrevet af: Tom Andersen, 21. marts 2015 kl. 5.39
@Jesper
Du har bare 100% ret :) For mennesker som du og jeg der har interesse i både haven og SEO, så skriger det bare ti himlen, når SEO-spam lander her på havenyt.
Jeg har sendt mange mails til redaktionen med indrapportering af tydelig SEO-spam, men her er der enten ikke den fornødne indsigt eller også har foreningen så mange penge, at tabet i mulige reklameindtægter ingenting betyder :-D
Med et website, som havenyt, der har så høj pageranking , er der virkelig mærkbar effekt af SEO-spam.
Skrevet af: Svend Høst, 21. marts 2015 kl. 10.22
Jeg har hele tiden syntes at der var noget muggen over indlæg nr. 4 som oser langt væk af reklame , og ved at grave lidt har jeg fundet det samme som jesper , og sendt en rapport til Karna så det kan blive slettet.
Skrevet af: Karna Maj, 21. marts 2015 kl. 11.04
Kære Jesper D
Tak for din indsats. Jeg er enig med dig i, at det er SEO annoncering. Jeg har derfor slettet hans indlæg, deaktiveret hans profil, så han ikke kan skrive. Om han dukker op igen med ny profil, det kan jeg ikke blokere for.
Jeg har skrevet det i en mail til ham, og jeg har sendt en mail til firmaet og gjort opmærksom på forholdet, og at de kan komme med i forhandlerguiden for kun 1980 kr. + moms for et helt år.
Mere generelt, så kniber det jo med tiden, hvis der også skal være tid til at lave nyt indhold på Havenyt, finde nye annoncører osv. Så derfor når jeg nok ikke altid til bunds i alle mistænkelige annonceringer. Her er jeg nok lidt afhængig af hjælp fra nogle af jer, som er gode til at lege detektiver. Som her.
Jeg sletter ikke dit indlæg ovenfor - det må stå til skræk og advarsel for andre som overvejer at annoncere ulovligt på Havenyt.
Mange hilsener
Karna
Skrevet af: Freya Grossmann, 21. marts 2015 kl. 11.19
Mads K: for at komme tilbage til emnet,,så synes jeg, du skulle slå et smut forbi biblioteket, og se, hvad de har af drivhusbøger. På den måde vil du få lidt inspiration til, hvad du kunne tænke dig ift. Plads til dyrkning og plads til afslapning.
Skrevet af: Lars Holt, 21. marts 2015 kl. 15.51
Jo Mads, du kan godt kombinere drivhus og "udestue".
Vi har tre drivhuse, og der er siddeplads i dem alle.
Det store drivhus (før 80 m2 nu kun 50 m2) er delt i tre rum, hvor det ene er vores udestue/orangeri/festsal (max 10 deltagere!)
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 22. marts 2015 kl. 0.44
Mon ikke Mads har fundet ud af det i mellemtiden. Indlægget er jo næsten et år gammelt :-) ;-)
Skrevet af: Anja Egeriis, 22. marts 2015 kl. 8.32
Sikkert - men hvis han får notifikationer, kunne det da være sjovt at se, hvad der kom ud af det :)
Skrevet af: Eigil Hansen, 25. marts 2015 kl. 22.55
Hvis man har masser af penge kan man jo bare ringe til en leverandør og få opstillet et tilbygning, orangeri eller hvad man vil kalde det.
F.eks. firmaet vica.dk, men der er også mange andre der laver sådan noget.
Skrevet af: Anja Egeriis, 25. marts 2015 kl. 23.14
Mere reklame?
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.