Skrevet af: Line P., 26. maj 2014 kl. 20.25
Ja jeg er meeeeget sent ude i år med rengøringen af drivhuset til dels fordi jeg er temmelig gravid pt. og ikke har haft energien - og til dels glemsomhed. Men nu skal det være nu :-D
Ville høre jer kloge have-folk om i har nogle gode triks til rengøring imellem glassene (der hvor de overlapper hinanden)?
Jeg har stået med en børste man bruger til at vaske bil med, og en spand med bruntsæbe-vand, men synes ikke helt jeg kan nå skidtet. Jeg har forsøgt at spule mellem glassene hvilket virkede lidt, men langt fra godt.
Jeg kunne læse at nogle fjerner al glas og gør dem rene, men det synes jeg lyder lidt vildt. Der var også nogle som brugte et plastik-planteskilt, så det tror jeg at jeg vil prøve. Har også overvejet om en tandbørste er bedre til lige det.
Nogle gode råd? :-)
Skrevet af: Mogens; E., 26. maj 2014 kl. 21.22
Prøv med den tynde ende af en piberenser.
Skrevet af: Freya Grossmann, 27. maj 2014 kl. 14.57
Nu ved jeg ikke, præcis HVOR tæt sammen glassene sidder. Men jeg har i dag rengjort en sprække i køkkenet ved at tage en kniv og lægge en (et lag) engangsklud omkring.
Tag IKKE en spids kniv - du skulle nødig komme til skade. Min var bare en smørekniv med rund spids.
Skrevet af: Peter Sindrup, 28. maj 2014 kl. 10.50
En højtryksrenser er perfekt til formålet. :-)
Nu ved jeg godt at du (sikkert) vil sige, at sådan en har du da ikke. Men så er det på tide at du anskaffer en. De kan fås under en tudse, og når du først har den, så vil du opdage hvor meget den kan bruges til. Et must i enhver husholdning :-)
Peter
Skrevet af: Mogens; E., 28. maj 2014 kl. 11.21
Line.
Jeg har sådan en rygsprøjte som giver et 3 bars tryk, den kan bruges til dit formål, og så er den billig, 160 kr.
Skrevet af: Freya Grossmann, 28. maj 2014 kl. 13.47
Man kan også få dyser til den almindelig vandslange, som kan spule hårdt.
Skrevet af: Eigil Hansen, 28. maj 2014 kl. 23.29
Både havesprøjte og vandslange, kan overhovedet ikke sammenlignes med en højtryksrenser.
Sprøjten kan naturligvis bruges til at påføre brun sæbevand, og lad det trække en times tid og så rense med højtryksrenseren.
Man kan selvfølgelig rense med vandslange og sæbe, men så skal man børste rent.
Og ingen af delene kan komme ind mellem glassene, det kniber endda at højtryk kan klare det.
Skrevet af: Line P., 29. maj 2014 kl. 20.56
Tusinde tak for svarene :-)
Jeg har sådan en dyse til haveslangen, men det var ikke nok. Den kunne tage lidt, når det var løsnet med børsten.
Kniven med en klud om skal da klart prøves.
Har overvejet at købe en højtryksrenser i noget tid, så kunne være det snart skulle være - den kan jo bruges til en masse :-)
Skrevet af: Asger Pedersen, 31. maj 2014 kl. 11.00
Jeg bruger min havesprøjte med en blanding af algefjerner og vand, og sprøjter ned mellem overlapningerne på glassene og lader det virke 2 dage derefter kan det spules væk med strålespidsen på vandslangen.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.