Skrevet af: Martin Lyngsø Hougaard, 7. juni 2014 kl. 22.23
Hvad skal jeg gøre? Jeg har læst en masse om hvordan man nipper agurker (Også her inde) Men det giver ingen mening for mig. Noget med hovedstammen osv.. som i ser på billede er agurken snart nået en størrelse hvor der skal gøres noget men hvad?
Skrevet af: Henry G., 8. juni 2014 kl. 11.15
Hej Martin skær det nederste hullede blad væk ½cm fra stammen, sideskuddet ved det næste blad lader du gro og klipper det af, over det første blad d.v.s. der vil komme 1 agurk på sideskuddet, (alle agurker på hovedstammen fjernes), ved næste blad opad skal sideskuddet klippes af over 2 blade (2 agurker) dernæst igen over 1 blad (2 ag.) og sådan gør du fremdeles opad. Det var den ene måde at gøre det på, men du kan også fjerne alle sideskud og lade agurkerne vokse på hovedstammen, dermed kan du hurtigere fjerne de nederste blade når Agurken er skåret, (der skal bibeholdes min. 2 blade under en frugt) men det er en fordel, hvis man får utøj på bladene, derefter kan man sænke hele planten, lægge jord på stænglen, og planten vil få nye rødder. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Anonym bruger 1, 8. juni 2014 kl. 14.38
Pas lidt på med at knibe alle agurker af inde på hovedstammen.
For et par år siden havde jeg en skoleagurk i drivhus, der overhovedet ikke satte sideskud selv da den nåede taget med hovedstammen.
Hvis jeg havde fjernet alt på hovedstammen, havde jeg ikke fået én eneste agurk på den plante.
Ved forespørgsel mente nogen at det var en bestemt sort.
Jeg har ingen navn udover at det var en skoleagurk.
vh. Hans
Skrevet af: M. Have, 8. juni 2014 kl. 19.30
hvis det er rigtig det jeg har lært, så behøver man ikke rigtig at nippe skoleagurkplanten. Den plejer man at lade gro mere som den vil.
Skrevet af: Anja Egeriis, 9. juni 2014 kl. 9.04
Skoleagurker sætter de fleste agurker på hovedstammen og er sene til at sætte sideskud :)
Skrevet af: Anonym bruger 1, 9. juni 2014 kl. 11.59
Hvorfor anbefaler man ikke skoleagurker noget mere?
For mig at se, er der nogle helt åbenlyse fordele ved dem.
De sætter kun modvilligt sideskud, så det hele ikke ender i et virvar af sideskuddenes sideskud, og en vrimmel af spindemider.
Sæt et par planter mere og så kun have agurker på hovedstammen.
De er mere hårdføre og livskraftige, så man ikke så nemt kommer ud i nederlag, fordi skidtet ikke vil trives, som man havde forestillet sig. Så kan man overlade de andre til "eksperterne" ;-).
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.