Skrevet af: Trine Ulnits, 19. juni 2014 kl. 20.48
Den vokser ikke mere, og har ikke sat flere blomster end den, der sidder som grønne tomater.
Hvad er der sket med den ? Og kan det evt smitte ?
-Trine
Skrevet af: Trine Ulnits, 19. juni 2014 kl. 20.50
Og et sidste
Skrevet af: Tom Andersen, 19. juni 2014 kl. 21.49
Hvad har du gjort ved den?
eller spurgt på en anden måde: Hvordan har du dyrket den?
Skrevet af: Bent Nørgaard, 19. juni 2014 kl. 22.43
Står huset helt ude skygge? Et par af mine tomatplanter, der står i mest sol, har også fået nogle krøllede blade, og nogle svedne blomster
Skrevet af: Trine Ulnits, 20. juni 2014 kl. 8.03
Den er plantet i en plantesæk i drivhuset. Har fået gødning (Nettos blomster- og grøntsagsgødning). Drivhuset står i en ret åben have, mod vest, hvor det står i skygge af naboen hus om aftenen. Resten af dagen er det fuld sol.
Ved siden står en anden tomat, som snart er dobbelt højde, men har et par af disse krøllede blade nederst.
Har også tænkt varme, men at den lige frem ikke skyder mere... Skal jeg lade den være ?
NB. Den blir bruset over et par gange i ugen, når vi vander om aftenen...
Skrevet af: Lars Lyngsø, 20. juni 2014 kl. 12.18
Den har fået hedeslag :o) Har du termometer i drivhuset? Når bladene krøller på den måde er det som regel fordi det er for varmt. Du skal give den mere skygge med f.eks. skyggepasta på glassene og få mere udluftning i drivhuset.
Skrevet af: Svend Høst, 20. juni 2014 kl. 16.35
Når bladene krøller har det intet med varme at gøre , det gør frilands tomater også ,næh det er fordi man kraftigt reducerer den del af planten der er over jorden , og ikke rodnettet , som sender mere energi op end planten kan klare.
Det var den forklaring jeg fik af en tomatkyndig underviser på landbohøjskolen for mere end 30 år siden.
Skrevet af: Tom Andersen, 20. juni 2014 kl. 16.39
Ja, det kunne ligne almindelig svidning, men måske også lidt problemer med rødderne...
Det er en vanskelig opgave at dyrke i en lille plantesæk: for fugtigt og rødderne rådner og det giver diverse mangelsygdomme, direkte sol på en (sort?) plantesæk kan også udvikle sig uheldigt og den nødvendige, konstante tilføring af gødning til det lille rodnet kan også hurtigt give nogle problemer med saltophobning.
Der er mange faldgruber i plantesække og kapillarkasser - rigtig mange.
At den ene plante er mindre skadet kan skyldes at den anden giver lidt beskyttende skyggei den værste middagshede.
Du behøver ikke bruge tid på skyggepasta, hvis du har udluftningsmuligheder nok - har du ikke det, kan det være nødvendigt at skygge, men det er på grund af temperaturen ikke på grund af sollyset....
Skrevet af: Anja Egeriis, 20. juni 2014 kl. 16.58
Du må endelig ikke bruse den over om aftenen - den kan ikke tåle at stå og være våd om natten, hvor fugtprocenten i forvejen bliver høj. Det er den direkte vej til gråskimmel, så kan slå planterne helt ihjel :(
Hvor meget lufter du ud?
Skrevet af: Mogens; E., 20. juni 2014 kl. 21.12
Hold meget igen med gødning og vand, tomatplanter har godt af at udtørre lidt mellem vandingerne. Når de øverste blade hænger lidt trænger planterne til vand, og så helst om morgenen hvor planterne er kolde. Stop det overbrusning, det gavner ikke noget, planterne har bagt hele dagen og så får de det kolde gys.
Skrevet af: Trine Ulnits, 20. juni 2014 kl. 21.48
Nu har jeg sat dette op og håber at tomaterne blir røde og ikke at min anden tomat ender ligeså.
Tak for alle jeres gode råd.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.