Skrevet af: Bent Nørgaard, 9. august 2014 kl. 15.09
Hvornår og hvordan tager man frø af tomatplanter? Jeg har nogle gode sherrytomater, som jeg godt vil formere op til brug til næste år. Det er ikke F1 planter :)
Skrevet af: Annette Lundgaard, 9. august 2014 kl. 15.26
Du kan gøre det nu. Det er let. Hvis du googler " fermentering af tomatfrø" er der en del beskrivelser at vælge imellem.
Mangler du små glas dertil, så er engangskrus en mulighed og du kan skrive på krusene.
God fornøjelse! ;-)
Skrevet af: Mogens; E., 9. august 2014 kl. 16.00
Og så den nemme metode.
En helt moden tomat lægges i et kaffefilter og trykkes sammen.
Pak filter og massen sammen og lad det tørre på en avis et par dage. Gem det væk til foråret, så har du en masse frø.
Skrevet af: Tom Andersen, 9. august 2014 kl. 17.20
@Bent
Jeg snupper dem tit fra tallerkenen, når jeg spiser dem til frokost og jeg er duperet over en særlig god smag fra en kendt tomat - jeg dyrker tit 6 - 8 forskellige tomater i drivhuset, så jeg skal ikke bruge så mange frø.
Skal jeg bruge mange frø fra en tomatsort, så tager jeg helt modne/ overmodne tomater og maser, sier det grove fra, hælder pludderet i en ½-liters flaske med skruelåg, tilsætter vand og ryster flasken hårdt. Skifter vand et par gange og gentager rysteriet. Til sidst sier jeg vandet fra og ligger frøene til tørre på en tallerken. I de første par dage skubber jeg lidt rundt på frøene når jeg kommer forbi, så de ikke klumper sammen. Når de er helt tørre ryger de i et kaffe- eller tefilter med sortsnavn på og i køleskab.
Jeg vil advare mod at tørre dem på papir, da det er et h.... arbejde at få frøene løsnet fra papiret.
Jeg bruger også fermenteringsmetoden når jeg har rigtig travlt. Så smider jeg bare moderfrugten/ -frugterne ned i en skål og smadrer dem lidt, vand på og så ellers henstå til mugalarmen (konen) ringer én op....:-)
Da bruger jeg igen flaskerystermetoden til at skylle frøene.
Det hævdes forskellige steder, at menteringsmetoden skulle efterlade frøene med en beskyttelse (et svampegenereret antibiotikum) mod at mugne i jorden ved såning. Om det er sandt ved jeg ikke, men generelt spirer egne tomatfrø rigtig godt og har ikke noget problem med at rådne efter korrekt såning.
Det er rigtig sjovt, at avle på egne (frøægte) tomatfavoritter.
Til andre, som måske får lyst: Gå udenom F1-frø i frøstativerne til foråret og prøv så at være selvforsynende med frø. Det gælder alle dine frø til haven.
Skrevet af: Mogens; E., 9. august 2014 kl. 18.06
Det er såre simpelt at pille frøene fra kaffefiltret med en pincet, selv når der skal bruges mange frø.
Selv når tomatfrø har været igennem maven på en gris, spirer de lystigt. Frøene spirer også udendørs i jorden, efter en hård vinter hvor de har fået mange frostgrader.
Skrevet af: Tom Andersen, 9. august 2014 kl. 19.40
Ja, Mogens, Tomatplanten er livskraftig helt ud i frøene. Jeg smider altid planter og rådden frugt på komposten ved sæsonslut og har derfor tomat som ukrudt overalt i køkkenhaven :-D
Selv efter turen fra toilettet og til rensningsanlægget kan man se spirende tomater i spildevandsslammet - fantastisk robust lille frø!
Skrevet af: Anja Egeriis, 9. august 2014 kl. 23.29
Jeg bruger bare et stykke køkkenrulle og sætter frøene på enkeltvis, hvis jeg ikke skal bruge ret mange :) Så er de lige til at vippe af med en negl - eller man kan så papiret med...
Skal jeg tage mange frø, fermenterer jeg.
Skrevet af: Anders Frederiksen, 10. august 2014 kl. 0.02
Jeg tørrer mine frø på bagepapir, så er de lette at ryste af igen, og bagepapiret kan bruges flere gange.
Hilsen Anders
Skrevet af: Svend Høst, 10. august 2014 kl. 15.03
Jeg bruger også køkkenrulle til at tørre frøene på men jeg stiller dem på højkant med en pincet , så er de lige til at vippe ned i kaffefilteret.
Skrevet af: Anja Egeriis, 10. august 2014 kl. 16.05
Mine bliver på køkkenrullen, til de skal sås - den er jo lige til at skrive navn på :) Og så opbevarer jeg dem i plastposer lige som alle mine andre frø.
Skrevet af: Mogens; E., 10. august 2014 kl. 17.39
Svend.
Det er en god joke, at du stiller frøene på højkant.
Skrevet af: Svend Høst, 10. august 2014 kl. 18.01
Mogens !!! det er ikke en joke , mine nyhøstede tomatfrø ligger et døgn i vand for at afgære , derefter kommer de sammen med vandet i et kaffefilter i en filterholder og når vandet er væk bliver frøene lagt over på et stykke køkkenrulle og vippet frem og tilbage så den tynde hinde der er omkring frøet bliver liggende på køkrul... og så bliver frøene sat på højkant . det er lidt af et pillearbejde , men det gør det noget nemmere at få frøene fri fra køkrullen..
Skrevet af: Mogens; E., 10. august 2014 kl. 21.10
Svend.
OK. så er jeg med. Men det er da meget lettere på min måde.
Jeg fatter ikke hvorfor hinden skal af frøene, de spirer lige godt med. I de 30 år jeg har mast 2mater i kaffefiltret har spireprocenten altid været 99%.
Skrevet af: Anja Egeriis, 10. august 2014 kl. 22.35
Også en spireprocent nær 100 på min køkkenrulle :)
Skrevet af: Svend Høst, 11. august 2014 kl. 9.38
Om hinden er på eller ej er sikkert ligegyldig , men det er den der klæber frøet til køkrul.... og spire% er 9 ud 10 , selv efter 20 år i stuetemperatur er spire% høj.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.