Skrevet af: Tony G., 22. august 2014 kl. 17.51
Jeg har dyrket chillier i mit drivhus i 5 år nu, men i år er mine chillier pludselig begyndt at visne/dø.
Lidt som de normalt gør sidst på sæsonen, hvor de får gule blade som falder af, og ikke rigtig kan mere.
Men vi er kun i august måned, og jeg er rigtig frustreret.
De fik lidt gødning for 3-4 uger siden, efter en hård og varm sommer - men slet ikke overdrevet, - tværtimod, så jeg tvivler på at det kan være det.
Se venligst vedhæftede billede.
Skrevet af: Tony G., 22. august 2014 kl. 17.52
Lige et billede mere.
Skrevet af: Anja Egeriis, 22. august 2014 kl. 19.05
Det kunne godt ligne overvanding med de lyse blade - er det en mulighed? De bruger jo næsten ikke vand for tiden i det kølige vejr.
Skrevet af: Tom Andersen, 22. august 2014 kl. 19.14
Har du tjekket om rødderne er rådne?
Kapillærkasser er fyldt med udfordringer - én af dem er overvanding.
Skrevet af: Tony G., 22. august 2014 kl. 19.36
Det kan godt give mening at det er overvanding - jeg havde "drivhus passer" i 3 uger i juli månede, og da jeg kom tilbage stod planterne i potter og søbede i 4-5 cm vand.
Det er også første gang i år at jeg har de fleste chillier i kapilær kasser, og jeg har faktisk spekuleret på om det er en god ide, netop pga. det konstante vand niveau der er i kasserne.
Bruger I kapilær og/eller hvordan klarer de sig ?
Skrevet af: Tom Andersen, 22. august 2014 kl. 19.41
Nej, jeg bruger ikke kapillærkasser - af rigtig mange grunde :)
Prøv at tjekke rødderne - stort netværk med friske rødder eller lille netværk?
Skrevet af: Anja Egeriis, 22. august 2014 kl. 21.18
Heller ingen kapillærkasser her :)
Det lyder meget sandsynligt, at dit problem ligger lige netop her - sådan nogle ferievandere har det med at overdrive i det bedste mening :(
Skrevet af: Mette Lund, 23. august 2014 kl. 6.57
Jeg har i år for første gang haft chilier i kapillærkasse. Det blev helt godt. Men måske skyldes det, at jeg et par gange glemte, hvor meget vand planter skal have i varmen, så kapillærkasserne tørrede ud? Måske er chilierne i kapillærkasserne knap så stærke som dem jeg havde i sorte murerspande, men de blev stærke nok for mig.
Skrevet af: Tony G., 23. august 2014 kl. 8.06
Ja enig, det er ikke ALLE chillier i kapilær som lider under problemet, der er nogle få som strutter af sundhed, imens de andre omkring dem er ved at give op.
Skal jeg tage dem op af kapilær, og plante dem om eller hvad gør jeg ?
Eller er "løbet kørt" hvis de har mistet rødder pga overvanding (jeg har ikke checket dem endnu).
Skrevet af: Anja Egeriis, 23. august 2014 kl. 8.36
Der sidder jo frugter på dem, så de skal ikke gå til spilde :)
Jeg ville nok tage dem op og plante over i en potte - uanset hvordan rødderne ser ud, vil det sikkert være fint med en gang frisk jord.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.